Vil du som mor gerne fortælle dine børn om dengang, du var lille? Eller vil du gerne vide mere om din egen mor, mens tid er? Så er dette bogen for dig!
Mor fortæl er pakket med spørgsmål, som hjælper hukommelsen på gled, så mor kan fortælle om familie, barndom, ungdom og voksenliv: Hvad ville du egentlig være, da du var lille? Hvordan var det at gå i skole dengang? Hvilke minder har du om dine bedsteforældre? Hvem var din første store kærlighed? Er der noget, du ville gøre om i dit liv, hvis du fik mulighed for det?
Foruden de mange spørgsmål er der også gjort plads til at klistre billeder og andre gode minder ind.
Mor fortæl virker to veje: Udfyld den selv og giv den til dit barn, som vil elske at høre historier fra dengang, du var lille. Eller forær bogen til din egen mor og få svar på alle de spørgsmål, man nogle gange glemmer at stille, før det er for sent.