De udstødte

De udstødte

Paperback

Sjette bog i serien om Ruth Galloway

Pris: 149,95 kr.
Køb
Læs mere

Ruth Galloway behøver næppe nogen nærmere introduktion. Siden udgivelsen af Pigen under jorden i 2018 er hendes fanskare vokset støt, og dette sjette bind i serien om den lidt særprægede, rapkæftede og charmerende arkæolog vil ikke skuffe hverken gamle eller nye fans. Elly Griffiths er en sand mester i at lade landskab, atmosfære og ikke mindst relationer indgå i et skønt samspil i sine ærkebritiske krimier, som hendes mange fans ikke kan få nok af.

Under en udgravning i Norwich har Ruth fundet skelettet af en kvinde, som blev hængt i 1867 for barnemord. Da et tv-hold ankommer til stedet for at indspille et program om kvinden, bliver Ruth naturligt inddraget. Men kort efter bliver et barn kidnappet, og kriminalinspektør Harry Nelson bliver sat på sagen. Er der en mystisk forbindelse til den kvinde, Ruth har udgravet …? Snart er Ruth og Nelson endnu en gang indirekte forbundet med hinanden via en grufuld hændelse …

De udstødte er sjette bog i serien om Ruth Galloway. Hvert bind indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

Anmeldelser og omtale

 ”… et godt eksempel på en gammeldags krimi med traditionel opbygning.” – Politiken

 "Der er både spænding, gotisk uhygge og tegn på, at Ruths 43 år og ikke helt tilfredsstillende bmi-tal ikke nødvendigvis også betyder færdig." – Jyllands-Posten

 "Jeg elsker Ruth Galloway (...) hun er igen både helt og antihelt i den fineste kombination." – Søndag

 "Elly Griffiths er og bliver den bedste! Er du til klassiske engelske hyggekrimier med en fantastisk likeable uperfekt hovedperson, så må du simpelthen ikke snyde dig selv for denne serie (...) et originalt udtænkt plot, en tilfredsstillende krimidel og et persongalleri, der efterhånden føles som familie." – catsbooksandcoffee.com

”Jeg kan rigtig godt lide, at der refereres tilbage i tiden til midten af 1800-tallet med den arkæologiske del af fortællingen. Det fungerer virkelig godt og passer sammen med resten af historien. Jeg var fanget af historien.” – Line Lindstrøm, @bogens_liv

 "Elly Griffiths skriver simpelthen fænomenalt (...) De udstødte får mine varmeste anbefalinger med på vejen (...) lever bestemt op til betegnelsen som et fantastisk mesterværk." – krimiormen.com

  "... den blev aldrig kedelig (...) overraskende og spændende." – sidsesbogreol.dk

  "... en hyggekrimi uden blod og vold. Vi får en dejlig velfortalt, velskrevet og læsevenlig historie." – bechsbooks.dk

  ”Det føles dejligt trygt at læse om Ruth Galloway igen. Man kender personerne, humoren og hele princippet for handlingen. Spændingen mangler dog heller ikke, og jeg sad til det sidste og prøvede at gætte, hvem gerningsmanden var.” – fuglsangforoven.com

  "... denne serie og især hovedpersonen Ruth Galloway kan altså noget. Det er krimi, viden og nørderi i en lækker sammenblanding." – fruthulstrup.dk

  "Griffiths er utrolig dygtig til at sætte stemningen med beskrivelser af miljø og personer, og brugen af fakta og viden inden for historie og arkæologien giver blot historierne en klædelig autenticitet." – litteraterne.dk

"I denne nye bog i serien er balancen mellem det nutidige og det fortidige, det hverdagsagtige og det okkulte helt perfekt, synes jeg. Denne nye bog i serien er efter min mening den hidtil bedste." – randiglensbo.dk

"Ja tak! Elly Griffiths har skrevet endnu en god krimi med arkæologen Ruth Galloway (...) Det er et spændende plot, og som altid er rammerne skønne med masser af naturbeskrivelser og en humoristisk tilgang til antiheltinden Ruth." – bogblogger.dk

"Jeg kan bare rigtig godt lide Elly Griffiths' krimier om Ruth Galloway, og De udstødte er ingen undtagelse. Hele universet omkring Ruth er velkonstrueret med interessante personligheder og et landskab, der nærmest er en karakter i historien på linje med personerne." – gyseren.dk

"Griffiths forstår at skabe troværdige personligheder, der kæmper deres daglige kampe, dyrker deres venskaber og uvenskaber, mens forfatteren placerer dem med omhu i tiden og på stedet, så man kan forstå dem." – bogvaegten.dk

"... gensynsglæde, grin og et uhyggeligt plot (...) en af mine absolut yndlingskrimiserier (...) Jeg kan varmt anbefale serien til alle krimielskere." – litteratursiden.dk

De udstødte - Paperback
Elly Griffiths
Oversat af: Lærke Pade
2. udgave 2021
Paperback
ISBN: 9788712064596
Antal sider: 350
Pris: 149,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag

Kig i bogen

Forfatter

Elly Griffiths

Elly Griffiths

Elly Griffiths (f. 1963) voksede op i London og arbejdede som forlagsredaktør, før hun blev forfatter på fuld tid. I dag bor hun i Brighton med sin mand og har desuden to børn og en kat. Læs mere