Harbinder er femogtredive, da vi møder hende første gang i Døden mellem linjerne. Hun er kriminaloverbetjent i West Sussex og bor stadig hjemme hos sine forældre, der er sikher fra Punjab. Det er ikke noget problem som sådan, for Harbinder elsker sine forældre, Bibi og Deepak, og hendes mor laver fantastisk mad. De bor oven på familiens lille købmandsforretning, hvor Deepak arbejder sammen med sin ældste søn, Khushwant, og hvem han nu ellers kan få til at tage en tørn. Harbinders anden bror, Abhey, er elektriker og har, som Bibi altid ærbødigt siger, ”sine egne visitkort”. Deepak og Bibi er begge to helt vilde med deres store, dumme schæferhund, Starsky. Men de er nu godt selskab alligevel. Harbinder spekulerer bare af og til på, om ikke hun burde få lidt mere ud af livet. Nå ja, og så har hun ikke fortalt dem, at hun er lesbisk.
Harbinder er skarp, sarkastisk og mere sårbar, end hun vil være ved. Det kan knibe med tålmodigheden, og hun kan kun holde sin makker, Neil, ud ved at lade, som om han er et af skovens dyr – lille, nuttet og grundlæggende harmløs. Men hun er alle tiders efterforsker: modig, hårdtarbejdende og intuitivt begavet. I den tredje bog, De blødende hjerters klub, er hun blevet forfremmet til vicekriminalkommissær og har fået en delelejlighed i London. Her må hun håndtere både livet med nye bofæller og sin karrieres største sag til dato. Og så lysner det måske på kærlighedsfronten …
Elly Griffiths
September 2023
