Hvis dit liv var et køkken

Hvis dit liv var et køkken

Topchefens personlige værktøjskasse

Tænk, hvis dit liv var et køkken. Et nyt køkken – dit drømmekøkken. Så ville du sikkert bruge både tid og penge på at besøge køkkenbutikker, fundere over indretningen og surfe på nettet efter blandingsbatterier og bordplader. Tænk, hvis du skænkede dit liv samme opmærksomhed som dit køkken …

-Fyens Stiftstidende
Læs mere

”I stedet for at bruge hele dit liv på at finde det rigtige job, så gør det til dit vigtigste job at finde dit rigtige liv.” - Pernille Spiers-Lopez

Tænk, hvis du kunne nå hen til det punkt, hvor du hviler i dig selv, ved hvad du vil, tør gå efter dine drømme, er i kontakt med dig selv og dine værdier, er ustresset og kender faresignalerne, når du går på kompromis med dig selv.

Det punkt er topchef Pernille Spiers-Lopez selv nået frem til – men det har været en lang rejse. I Hvis dit liv var et køkken inviterer hun læserne med på turen. Hun fortæller om alle de sving, hendes liv har taget, fra hun som 23-årig forlod Silkeborg og til i dag, hvor hun som 52-årig er en af de mest indflydelsesrige kvinder i amerikansk erhvervsliv. I sit sidste job var hun global HR-manager for IKEAs 135.000 ansatte, og hun har siddet ti år i møbelgigantens topledelse.

Dette er en bog om at nå til tops – ikke nødvendigvis på jobbet, men i dit eget liv. Et liv, som du selv har skruet sammen, så alle elementerne passer til dig og dine drømme. Pernille Spiers-Lopez deler ud af sine erfaringer som leder, HR-chef, kvinde og mor, og det er både tankevækkende og opmuntrende læsning.  Undervejs i bogen åbner hun sin værktøjskasse med øvelser og inspiration til at finde den rigtige vej – for dig.

Læs blandt andet om at sige farvel til perfektionismen, om at tro på sig selv, om at gøre op med myten om ”den gode mor”, om at stå ved sine ja‘ er og nej‘ er og om at finde modet og potentialet – hos sig selv og hos hinanden.

Hør Pernille Spiers-Lopez i P3

Anmeldelser og omtale

"Læser, skynd dig at læse Pernilles bog! Den er ægte og fuld af varme, styrke og mod. Det er den moderne kvindes meget personlige erfaring, der taler - og der er rigtig meget at tage ved lære af." - Midtjyllands Avis

"(...) en formidabel læseværdig bog, som ikke alene handler om, hvordan man kommer til tops i erhvervslivet, men måske mere i sit eget liv." - Fyens Stiftstidende

"Bogen henvender sig til kvinder, der sidder og venter på, at karrieren vil banke på. Den rammer perfekt i forhold til målgruppen, der sidder i en stabsfunktion langt væk fra, hvor tingene sker. Men dem er der mange af, og de vil rive bogen ned fra hylden." - Berlingske


Hvis dit liv var et køkken - Topchefens personlige værktøjskasse
Pernille Spiers-Lopez
1. udgave 2012
ISBN: 9788712046196
Antal sider: 200 sider
Pris: 249,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 13-04-2012

 

[ Error ]

Forfatter

Pernille Spiers-Lopez

Pernille Spiers-Lopez

Pernille Spiers-Lopez (f. 1959) bor i USA, hvor hun er kendt som en af de mest indflydelsesrige erhvervskvinder. Læs mere