Over grænser

Over grænser

Karin Michaëlis som rejsende forfatter

Over grænser samler for første gang et udvalg af Karin Michaëlis’ engagerede rejsejournalistik og åbner nye perspektiver på en af det 20. århundredes mest internationale danske forfattere.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Karin Michaëlis (1872-1950) er bedst kendt for sine romaner. Mindre kendt er hendes mange rejsebreve. Hun rejste derhen, hvor historien tog form. Sovjetunionen under opbygning. Tyskland vendt på vrangen. Østrig-Ungarn i opløsning. Rumænien skæmmet af jødehad. New York på tærsklen til 2. verdenskrig.

I mere end fire årtier sendte Karin Michaëlis reportager hjem til danske aviser fra en verden præget af krige, revolutioner og eksperimenter. Hun mødte statsledere, kunstnere og intellektuelle, men lige så ofte almindelige mennesker, hvis liv blev formet af fattigdom og politiske konflikter. Med et skarpt blik, indlevelse og nysgerrighed skildrede hun sin samtid og udvidede sine læseres horisont. I dag fungerer hendes tekster som markante tidsbilleder fra en verden i forandring.

Over grænser  samler for første gang et udvalg af Karin Michaëlis’ engagerede rejsejournalistik og åbner nye perspektiver på en af det 20. århundredes mest internationale danske forfattere.

Anmeldelser og omtale

"… en interessant hybridbog med et introduceret og annoteret udvalg af 34 af de talrige kronikker, reportager og journalistiske bidrag, som flød fra Karin Michaëlis' hånd … her sat op i avisspalter, der gengiver det oprindelige visuelle udtryk med en stemningsfuld og dokumentarisk effekt … en særdeles interessant formidling af en generøs fløj i forfatterskabet, hvor Karin Michaëlis både vises som den causerende fristilsforfatter og som den alvorligt rejsende reporter i Europa.  … Tiden er inde til at erklære Karin Michaëlis for mere husket end glemt." – Weekendavisen

"Omfattende samling af Michaëlis' rejseartikler, der åbner for nye sider af Michaëlis' forfatterskab, som de seneste år har fået en renæssance. Bogen kan både læses i sin helhed og i uddrag. Artiklerne fungerer som et interessant tidsbillede fra en verden i forandring." – Lektørudtalelse

"Det er Anna Wegener og Kirsten Klitgård vi kan takke for denne spændende udgivelse af en mindre kendt side af Michaëlis’ forfatterskab, der giver et levende billede af en stormfuld tid med to verdenskrige og tiden imellem dem oplevet af et menneske, der gik ind i sin tid med et åbent sind." – Kommunist

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse




 


Forside                                                                                                                                                 

Over grænser - Karin Michaëlis som rejsende forfatter
Anna Wegener & Kirsten Klitgård
1. udgave 2026
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712803232
Antal sider: 304
Pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 02-09-2026

Forlag: Nord Academic
CO2e-aftryk pr. eksemplar: 2,6 kg (1. oplag)

Kig i bogen