Den forkerte giraf

”Åh gud, man er jo totalskadet efter sådan en god gammeldags omgang dumpning. Hvis man var en Toyota Corolla, ville man ikke købe sig selv. Men buler kan jo rettes ud, der kan komme hækspoilere på, og subwoofer og plysterninger i forruden (…)Man kan godt rette sig selv ud, man kan godt iføre sig nye udstødningsrør og give den gas, kan man ikke?”

Efter en skilsmisse og en række år som alene-mor har Maise Njor mødt Manden … men tør hun tage ham?

Hvordan tør man tro på kærligheden igen, når man har mistet den før, og det gjorde så ondt? Hvornår ved man, at den er der? Hvad kommer efter kernefamilien? Kan man være bekendt at vise sin halvgamle krop til en ny? Og hvis man ikke giver efter for kærligheden – ender man så som sin undulat, der stille og roligt skifter køn, uden at nogen opdager det?

Dette er bare nogle af de spørgsmål, Maise Njor stiller sig selv, mens hun venter på toget i Indien - og ham, det hele handler om, ligger ved siden af og sover.

 ”… varm, humoristisk, vemodig, gribende -og livsbekræftende [...] Det er en bog, der udspringer af en begavet kvindes inderste tanker.” – Vejle Amts Folkeblad

  "Maise Njor kan det der med at skabe relaterbare fortællinger. [...] Man får mange aha-oplevelser igennem bogen, for det er følelser, oplevelser og tanker man selv kender til, der bliver skrevet – Magasinet Q

 "Maise Njor skriver enormt troværdigt og relevant om de tanker, der farer rundt i hovedet, når man som skilt kvinde skal til at kaste sig i armene på en ny mand" – ALT for damerne

 "En sjov og tænksom samling sammenhængende tekster med fokus på, hvordan du efter en skilsmisse finder melodien igen sammen med børn, eksmand - og ny mand. [...] Der skal mange tanker til, og du vil være glad for, at Maise har delt sine med dig." – Magasinet Liv

”… Maise er fænomenal til at sætte ord på alt det, der sker, når man bliver forladt, ensom desperat og ”fundet” af en ny kærlighed (…) og hun gør det både kærligt og meget, meget morsomt.” – Søndag

"Njor er sgu sin egen, og hendes strøtanker er som altid både vedkommende og boblende skrevet. [...] Det er mestendels sjovt, men ikke så inkonsekvent, at bogens fine eksistentielle overvejelser mister pondus." – Fyns Amts Avis

"der er sgu ikke noget så dejligt som at læse noget, man kan nikke fuldstændig genkendende til - især når man så samtidig føler at så kan man ikke være helt unormal, når man også har haft de samme tanker og følelser." – Frk. Bogorm (frkbogorm.blogspot.dk)