Søg ingen sandhed her

Søg ingen sandhed her

Henrik Nordbrandts forfatterskab

Søg ingen sandhed her er den første bog, der udforsker Henrik Nordbrandts samlede digtning – fra debutsamlingen i 1966 til hans sidste værk fra 2021.

Pris: 399,95 kr.
Køb
Læs mere

Henrik Nordbrandts digte undslipper enhver entydig sandhed – og netop heri ligger deres magi. Nordbrandt tror ikke på absolutter og orienterer sig ikke efter det faste. I stedet vender han sig mod det, der er i bevægelse og forandres, og han lader sit lyriske sprog flyde med livets paradokser og skiftende strømninger. I hans digtning mødes skønhed og hæslighed, melankoli og humor brydes, og betydninger forskydes og væves sammen på tværs af tid og sted. 

Nordbrandts univers er snoet, uroligt og sitrende. Det inviterer ikke til klare svar, men til fortsat at stille spørgsmål og undres over verden og eksistensen. 

Søg ingen sandhed her  er den første bog, der udforsker Henrik Nordbrandts samlede digtning – fra debutsamlingen i 1966 til hans sidste værk fra 2021. I 15 kapitler belyser Louise Mønster centrale tematiske og formæstetiske aspekter i forfatterskabet, og hun viser, hvordan det på én gang kredser om tilbagevendende motiver og udvikler sig over tid.

Anmeldelser og omtale

"... et letlæseligt storværk ... Mønster er den helt rigtige cicerone til at indføre læseren i alle forfatterskabets krinkelkroge ... Mønster udfylder en lakune ved at placere det nu afsluttede værk litteraturhistorisk og ved at argumentere for, at Nordbrandt til slut knyttede an til den autofiktive bølge og den politiske vending i nyere litteratur ... denne humanistiske disputats er skrevet i et letforståeligt sprog, hvor alle interesserede kan være med ... en fremragende indføring i et fremragende forfatterskab, og det er en håndsrækning til alle, der vil ind i Nordbrandts univers. Hvad Mønster mangler i polemisk bid, har hun i fortolkningskompetence og i formidling af sin livslange kærlighedsaffære med et vigtigt forfatterskab i dansk litteratur" – Weekendavisen

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse                                                                                                             






Forside
Forfatterfoto af Louise Mønster
Foto: Malte Mønster Ifversen
 
Søg ingen sandhed her - Henrik Nordbrandts forfatterskab
Louise Mønster
1. udgave 2025
Hardcover
ISBN: 9788712078395
Antal sider: 576
Pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 28-02-2025

Forlag: Nord Academic

Kig i bogen

Forfatter

Louise Mønster

Louise Mønster

Louise Mønster, ph.d. og lektor i dansk og nordisk litteratur ved Aalborg Universitet. Læs mere