Regines gåde

Søren Kierkegaard og hans forlovede, Regine Olsen, er hovedpersoner i en af verdenshistoriens mest besynderlige kærlighedsfortællinger. Efter deres dramatiske brud i 1841 forblev de gådefuldt forbundne og mødtes regelmæssigt rundt om i de københavnske gader. Ordløst passerede de hinanden i nogle sitrende sekunder, hvis intensitet angiveligt var det hele værd og derved dokumenterede det paradoks, at den platoniske kærlighed undertiden kan være stærkere end den fuldbyrdede erotik.

Bruddet tog omtrent livet af dem begge, men de genvandt hver især en slags fodfæste: Kierkegaard blev forfatter til et forfatterskab uden sidestykke, mens Regine blev gift med kontorchef Johan Frederik Schlegel, der senere udnævntes til guvernør over Dansk Vestindien, hvor ægteparret opholdt sig fra 1855 til 1860.

Da man efter Kierkegaards død i november 1855 åbnede hans testamente, viste det sig, at han havde indsat Regine som sin universalarving. Nogle måneder senere ankom derfor to pakker til guvernørboligen i Christiansted på Sankt Croix indeholdende Kierkegaards kærestebreve og et skønsomt udvalg af hans dagbøger med forbindelse til forlovelsesperioden og hans livslange passion for Regine. Og derved begynder historien i en vis forstand forfra.

Regine Olsen har alle dage været en gåde, men Joakim Garff er kommet i besiddelse af mere end 100 hidtil ukendte breve, som Regine har skrevet under sit ophold i Vestindien. I disse breve viser hun sig som en kvinde af kød og blod, meninger og begæringer, kort sagt som en selvstændig kvindeskæbne.

Regines gåde udspiller sig hovedsageligt på Sankt Croix, hvor den vestindiske virkelighed bliver et kulturchok for Regine. Bogen skildrer også ægteparret Schlegels hjemkomst til et forandret København og de vanskeligheder, der er forbundet med at leve i tvelyset fra Kierkegaards stadigt større berømmelse.

  ”Det er en af historiens meget mærkelige kærlighedshistorier, der oprulles i Joakim Garffs nye bog, Regines gåde. Den er bevægende, den historie. Nogle gange nærmest bizar (…) Den er i øvrigt overalt læseværdig, den bog. Også i de afsnit, hvor det er Regines liv uden Kierkegaard, det handler om. Joakim Garff, der stod bag den roste og omdiskuterede Kierkegaard-biografi SAK kan skrive om hvad som helst og give det liv.” – Berlingske

”Velskrevet, velkomponeret og stofmæssigt veldokumenteret får Regines gåde tegnet en kvinde af kød og blod, med meninger og begær. Den viser Regine netop så kraftfuld og lidenskabelig, at det bliver helt plausibelt, hvad Georg Brandes skrev, at hendes væsen i ét nu ’befrugtede’ Kierkegaards indre. En metafor, som forekommer velvalgt, fordi den vender hele kønsforholdet om og lader det spørgsmål stå åbent, hvem der forførte hvem.” – Information

”Vi forstår, hvilken lidenskabelig og frimodig kvinde Regine også har været. (…) Arbejdet med de ukendte breve har været de rigtige hænder betroet.” – Kristeligt Dagblad

"Søren Kierkegaard og hans forlovede, Regine Olsen, er hovedpersonerne i en på alle måder dragende fortælling om kærlighed, forførelse og fascination (...) en dejlig velskrevet og indsigtsfuld bog, der løser gåden om Regine." – Dagbladet Arbejderen

 – Jyllands-Posten

"Joakim Garff tegner et fuldgyldigt portræt af Regine Olsen. (...) Når man har læst bogen, siger man tak for forestillingen og sidder tilbage med indtrykket af, at have mødt en levende person. (...) En bevægende skildring af en langvarig amourøs feber, der satte sig så uvisnelige kunstneriske og filosofiske spor. Til samtiden anbefalet." – Danske Kirketidende

 "Regines gåde er en vidunderlig bog. (...) Den repræsenterer et stykke forskning på højt plan. Og den er brillant skrevet." – Fredericia Dagblad

"Joakim Garff er en eminent fortæller med et formfuldendt sprog, så man hvirvles ind i personer, tider og steder, ofte ned i detaljen." – Magasinet Standart 

"(...) bogen er velskrevet og indeholder mange flotte fotografier, og hvis man ønsker en lightudgave af Garffs store Kierkeaard-biografi SAK, kan den anbefales, da Garffs Kierkegaard-ekskurser giver et fint indblik i mandens liv og tanker." – Personalhistorisk Tidsskrift