Hvorfor er Kaj Birksted interessant for os i 2024?
Kaj Birksted traf et livsafgørende valg, da han den 16. april 1940 stjal en af Marinens Flyvevæsens både og sejlede til Sverige for at deltage i kampene i Norge. Han kunne bare have ladet være, men han valgte at sætte livet på spil, fordi det var det rigtige at gøre.
Birksteds liv og karriere spænder over tre meget forskellige perioder i den nyere Danmarkshistorie. Historien om Kaj Birksteds er en indgang til en række spændende universer – ikke mindst RAF/det frie norske flyvevåben under krigen, men også dansk militærflyvning i 1930’erne og i tiden lige op til besættelsen.
I en tid, hvor forsvarsdebatten har fået en helt ny aktualitet, er det interessant at se på den debat, der udfoldede sig i Danmark i tiden op til oprettelsen af NATO. Neutralitet? Nordisk forsvarssamarbejde? Atlantisk samarbejde? Orientering mod Storbritannien eller mod USA?
Også efterkrigsårenes bureaukratisk-politiske magtkampe i og omkring Forsvaret er interessante set fra være dage.
Er det hans bedrifter under Anden Verdenskrig eller efter krigen der er mest interessante?
Anden Verdenskrig fylder mest i bogen, og det var da også dén del af Birksteds historie, der tiltrak mig i første omgang. Men undervejs blev jeg også meget optaget af hans tid i Marines Flyvevæsen i 1930’erne, da dansk militærflyvning var i den sidste del af sin heroiske pionerfase, hvor flyvere stadig kom i aviserne, bare fordi de var flyvere, og hvor en pilot selv kunne reparere sin maskine. Også efterkrigsårene viste sig at være spændende: Birksted spillede en væsentlig rolle som forsvarspolitisk debattør og i udviklingen af det danske Flyvevåben. (Indtil 1950 havde man i Danmark Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen. Flyvevåbnet kom først til i 1950). Han deltog i en slags intern krig mellem forskellige fløje i Forsvaret, som var uenige om, hvordan Flyvevåbnet, og Forsvaret i det hele taget skulle indrettes. En del af striden handlede direkte om Birksteds person. Der var stærke meninger for og imod Birksted.
Hvor usædvanligt var det som dansker at kæmpe under RAF?
Ca. 1000 danskere tjente i de allierede styrker. 262, deraf 37 kvinder, tjente i et af de allierede luftvåben. Af dem blev 128 piloter.
RAF: 82
Royal Canadian Air Force: 58
Royal Norwegian Air Force: 51
Hvad siger folk, der kendte Kaj Birksted om ham?
En stilfærdig og venlig mand, men med en stærk vilje og ringe tålmodighed med folk, der ikke levede op til deres ansvar. Beskeden. Stort fysisk mod, men på ingen måde brovtende. Han var dygtig og vidste godt, at han var det. Diplomatisk og opmærksom over for sine undergivne. Han talte næsten aldrig om krigen, og endnu mindre om sin egen indsats. Ironisk humoristisk.
Hvorfor havde han stjernestatus i Norge og Storbritannien men ikke i Danmark?
Jageresser havde generelt stjernestatus i de britiske medier og den britiske offentlighed. I RAF respekterede man Birksted for hans dygtighed og strålende resultater. Det samme gjaldt i Norge, hvor det desuden spillede en stor rolle, at han bidrog til den norske frihedskamp.
I Danmark var han ukendt, indtil han kom hjem i maj-juni 1945. Så blev han en stjerne i medierne. Den flotte, unge dansker, der var oberstløjtnant i det norske flyvevåben og havde haft vigtige poster i RAF. Det hjalp også, at han var gift med en meget smuk norsk kvinde. Medierne var vilde med ham. Han havde også flere forsvarsministres bevågenhed. De ønskede hans hjælp med at skabe et dansk flyvevåben. Modstanden mod ham kom fra ældre officerer, der betragtede hans succes som en trussel eller var uenige i hans syn på, hvordan forsvaret burde indrettes. Birksted var generelt vellidt blandt de yngre flyvere, som beundrede ham meget, mens de ældre, især i Hærens Flyvertropper, tog afstand fra ham. En del af vanskelighederne skyldtes rivalisering mellem Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen. Hvem skulle dominere det nye Flyvevåben?
Hvad har overrasket dig mest i din research til bogen?
Det var overraskende at se, hvor forbitret striden mellem Hær og Flåde og mellem de forskellige “partier” i Forsvaret var. Også overraskende at se, hvor tæt og detaljeret medierne dækkede de interne stridigheder i Forsvaret.
Det er meget bemærkelsesværdigt, hvor godt Birksted klarede sig ved udenlandske enheder og stabe (RAF/RNAF/NATO), og hvor konfliktpræget hans tid i det danske forsvar var.
Det er et citat af den norske kong Haakon VII fra et middagsselskab i København efter krige, hvor han skulle have sagt ”Behold I bare Tordenskiold, hvis vi må få Kaj Birksted.” Hvad var det for et middagsselskab?
Tordenskjold-citatet står på Birksteds gravsten i Norge. Vi ved desværre ikke, hvornår kong Haakon sagde sådan, eller om han overhovedet gjorde det. Vi ved på den anden side heller ikke, at han ikke sagde det.
Det er til gengæld veldokumenteret, at den norske konge satte Birksted meget højt. Kong Haakon mødte personligt op hjemme hos Birksted på Svanevænget 3, Østerbro, for at overrække ham den norske Sankt Olav-ordens kommandørkors med stjerne, Norges næsthøjeste orden.
Den 18. februar 1948, under et officielt besøg i København, holdt Kong Haakon en middagstale på Amalienborg. I talen, der blev transmitteret i radioen, omtalte kongen, hvordan Danmark og Norge “maatte gaa gennem Krigen paa hver sin Maade”, og nævnte i den forbindelse nordmændenes glæde over ”i vore norske Flyverafdelinger, først i Canada og senere i England, at se et ikke ubetydeligt Antal danske Flyvere, som sammen med deres norske Venner ydede en glimrende Indsats for den fælles Sag. Uden at forklejne nogen kan jeg vel i denne Forbindelse nævne en Mand som Oberstløjtnant Birksted, hvis Navn altid har gjort de norske Kampflyvere varme om Hjertet.”
Birksted og kongen kendte hinanden fra krigsårene i Storbritannien, og Birksteds norske svigerfamilie var gode venner af kongen. Birksted og hans hustru, Sonia (f. Irgens) så kongen privat, når han var i København, og besøgte ham også i Norge.
Du har skrevet om en anden dansk krigshelt, Anders Lassen, kendte de to hinanden?
Birksted og Lassen mødtes flere gange i Den Danske Klub i London. De kom godt ud af det med hinanden, selvom de var meget forskellige af temperament og mentalitet.
Hvis du skulle sige, hvad bogen handler om i én sætning, hvad ville du så sige?
BIRK handler om en modig og dygtig og anstændig mand, der, der handlede efter devisen “Man må gøre det, man synes er det rigtige, og acceptere konsekvenserne bagefter. Det er dét, det kommer an paa.”
