”Nu tager pebermøen ordet. Hør godt efter! (…) Det er lang tid siden, jeg har følt mig så ramt af en veluddannet, velformuleret, velfærdsvesterlændings personlige opråb (…) Malin Lindroths knaldhårde, velskrevne øjenåbner af en debatbog.” – Politiken
”Malin Lindroths bog er modig og sårbar i sin generøse deling af smertelige livserfaringer og uindfriede længsler, men er samtidig en meget stærk og kraftfuld påberåbelse af retten til at have en stemme. Et intelligent ”opgør med skammen” og en bevægende protest mod at forblive tavs.” – Nordjyske Stiftstidende
”Et originalt og konfliktfyldt vidnesbyrd om skam, ensomhed og svagkyssende mænd.” – Weekendavisen
”Med sin nye enestående velskrevne, imponerende ærlige og politisk vigtige bog Pebermø – Et opgør med skammen vover hun det virkelig vovede: At tage ordet ”pebermø” tilbage (…) Det minimalistisk præcise sprog i Pebermø gør alene bogen til en læseoplevelse. Men den giver først og fremmest en enestående indsigt i, hvordan normer og tabuer, forestillinger og fordomme i vores egen tid kan forstyrre et følsomt menneske.” – pov.international
”Uanset hvad er der to faktorer, der gør den her bog til så stærk læsning. Den ene er, at den helt automatisk kommer meget tæt på, hvis du selv er bærer af en langstrakt singleerfaring. Den anden er, at Lindroth siger det, som ingen andre siger: At livet som moderne pebermø er en aldeles ufrivillig tilstand, som man gerne havde været foruden.” – kulturkapellet.dk
”Pebermø er et tankevækkende og lidt anderledes indspark i feministdebatten” – litteratursiden.dk