Om frihed

Om frihed

Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige – og det har ført os ud i en krise.

Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige – og det har ført os ud i en krise. For alt for mange af os er frihed blevet lig med fravær af statsmagt: Vi tror, vi er frie, hvis blot vi kan gøre og sige, hvad vi vil. Men ægte frihed er ikke så meget frihed fra som frihed til – frihed til at trives og til at turde tage risici for en fremtid, vi selv kan vælge ved at samarbejde. Frihed er den værdi, der gør alle de andre værdier mulige. 

Med afsæt i filosoffers og systemkritikeres indsigter, samtaler med tidens tænkere og egne erfaringer indkredser Timothy Snyder de praksisser og holdninger, der kan sætte os i stand til at indrette samfundet, så vi selv og fremtidige generationer kan blomstre. Med denne ærlige og ambitiøse bog taler han for en ny konsensus, der er forankret i en politik med overflod, generøsitet og medmenneskelighed.

”OM FRIHED er ... en knivskarp analyse af kriserne i vores samtid ... klar i sin opskrift på forandringer ... Bogens tese er stringent, visionær og velargumenteret”.
THE OBSERVER

”Uvurderlig ... intellektuelt berigende og samtidig dybt personlig ... passioneret”.
FINANSIAL TIMES

”Timothy Snyder er en af vores skarpsindigste og mest originale tænkere, både når det gælder Europas historie, amerikansk politik og nu også frihed. Alle, der bekymrer sig for frihedens sag – for hvad frihed betyder, og hvad der skal til for at bevare den – bør læse denne bog”.
ANNA APPLEBAUM

"En nødvendig bog, du absolut må læse. Timothy Snyder er en af vor tids førende begavelser ... I sin nye bog trækker han på sit arbejde som historiker i Centraleuropa, sine rejser og bevægende møder i det krigsramte Ukraine og sine tanker om, hvordan demokrati, pluralisme og ulighed i velstand vil se ud i 2076 i USA og i verden som helhed”.
THOMAS PIKETTY 

Anmeldelser og omtale

 "I sin fortrinlige bog Om frihed tager Timothy Snyder os med gennem det forløbne halve århundredes kamp for frihed." – Jyllands-Posten

  "Den amerikanske historiker Timothy Snyder har skrevet en gribende og meget personlig bog om, hvad frihed betyder - og kræver - af os alle sammen. Det er opbyggelig læsning i en dyster tid." – Politiken

 "Hvordan definerer man frihed? Og hvordan ser en bedre version af USA ud? Den verdensberømte historiker Timothy Snyder kommer med interessante svar i sin nye bog." 
– 
Kristeligt Dagblad

"Den amerikanske historiker Timothy Snyders velskrevne bog Om frihed udlægger et begreb, alle er tilhængere af, men langtfra enige om." – Information

"Man spidser øren, når Snyder grunder sin argumentation på østeuropæiske forhold, hvor han både er en akademisk autoritet og akut aktivist, der konstant rejser området tyndt og kultiverer et enormt netværk. Her hører man gerne hans politiske jugementer. ... I den aktuelle situation er bogen særdeles vigtig og fremstår allerede som et centralt symbol på den eskalerende krig mellem Trump-regeringen og de amerikanske topuniversiteter samt deres flygtende professorer." – Weekendavisen

Presse

Her kan du finde billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse



 

Forside





Forfatterfoto af Timothy Snyder
Foto: Ine Gundersveen



 


Om frihed
Timothy Snyder
Oversat af: Niels Ivar Larsen
1. udgave 2025
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712800644
Antal sider: 428
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 28-03-2025

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 666 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Timothy Snyder

Timothy Snyder

Timothy Snyder, født 1969, er professor i historie ved Yale University. Læs mere