Sygdom og skam

Sygdom og skam

Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten

UDKOMMER 23. OKTOBER

Læs mere

En småkold oktoberdag i 1951 bliver Clara bisat i absolut stilhed. Hendes mand Carl har bedt den bistående pastor om ikke at tale om den afdøde. Tavsheden skyldes bl.a., at Clara ender sine dage på en sindssygeanstalt i Nordsjælland. Her var hun afskåret fra kontakt med sine børn, der først efter faderens død finder hendes breve og erfarer, hvad der var sket. 

De fleste familier har hemmeligheder, men måden, vi forstår og behandler sindslidelser på, har ændret sig drastisk gennem de sid­ste hundrede år. Fra at have været skjult, fortiet og primært hånd­teret i familiens private rum, diskuteres udfordrede sind og psyki­atriske diagnoser nu langt mere åbent, både offentligt og privat. 

Ved at kombinere vidt forskellige kilder – skønlitteratur, patientjournaler og interviews – med brudstykker af forfatterens egen fa­miliehistorie kaster Sygdom og skam lys over, hvordan synet på og den levede erfaring af psykisk sygdom har forandret sig med kul­turelle og politiske udviklinger i velfærdsstatens Danmark, og hvordan familiehistorie, velfærdshistorie og psykiatrihistorie har påvirket hinanden i forskellige perioder. 

Vi kan aldrig komme helt tæt på fortidens oplevelser af psykiske sygdomme. Men det billede, som kilderne i denne bog tilsammen danner, flytter blikket på psykisk sygdom fra at være et fortrinsvis individuelt problem til et mere kollektivt, inter-socialt anliggende. Derigennem kaster den nyt lys over sider af vores fælles historie, som endnu ikke er fortalt, og bidrager til at nuancere de aktuelle debatter om psykiatriens udvikling og rolle i dag.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse
KOMMER




 


Forside                                                                                                                                                 

Forfatterfoto af Marie Meier
Foto: Emma Fager
Sygdom og skam - Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten
Marie Meier
1. udgave 2025
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712075264
Antal sider: 200
Pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 23-10-2025

Forlag: Nord Academic

Kig i bogen

Forfatter

Marie Meier

Marie Meier

Marie Meier (f. 1979) er ph.d. i historie fra Københavns Universitet og har en baggrund fra litteraturvidenskab i København og Berlin. Læs mere