Post og tele

Post og tele

Kommunikationen og danskerne

Fortællingen om postmonopolet handler om røde uniformer, klassiske postkasser, telegrafer, telefondamer og national stolthed, men også om magt over kommunikationen.

Pris: 399,95 kr.
Køb
Læs mere

Da Christian 4. i 1624 oprettede det kongelige danske postvæsen, handlede det først og fremmest om at kommunikere over lange afstande. Postbude til fods og til hest rejste over det ganske land og langs hovedpostruten til Hamborg for at overbringe beskeder og breve. 

Fortællingen om postmonopolet handler om røde uniformer, klassiske postkasser, telegrafer, telefondamer og national stolthed, men også om magt over kommunikationen. Og om journalister, spioner og kontrol af følsom information under de to verdenskrige og Den Kolde Krig. 

Post og tele. Kommunikationen og danskerne følger udviklingen fra rød til blå, fra PostDanmark til PostNord, og har fokus på monopolet, der blev privatiseret i det nye årtusinde. Og forfatterne sender quickbrev til dagens digitaliserede Danmark, hvor posthuse med postmestre er forvandlet til små pakkeshops i lokale supermarkeder. Post og tele  er historien om det statslige kommunikationsmonopol i 400 år.

De store monopoler
Siden enevælden har der været samfundsopgaver, som staten opfattede som alt for vigtige til, at de kunne overlades til privat foretagsomhed. Nok kunne man lade købmandskonsortier drive kolonier i fjerne lande, men post, telegraf, telefon, radio og tv, jernbaner, luftfart og energi var og blev opgaver, som staten skulle stå for.

Fra 1800-tallet fik de statslige monopoler enorm betydning som nationalstatens symboler. De skulle være til borgernes bedste, og de skulle være synlige med uniformer, stationer og postkasser. At Danmark blev rigt og lige, skyldtes til dels monopolerne, der dog hastigt er ved at blive afviklet. Privatisering, globalisering og ny teknologi har gjort kål på det meste.

Netop derfor er der grund til at stoppe op og dvæle ved monopolernes dramatiske fortællinger. Ved sejre og nederlag. Ved succeser og fiaskoer. Og ved statens rolle. Serien De store monopoler sætter fokus på militær, vold og penge, post, radio og tv, luftfart, tog og energi.

Anmeldelser og omtale

”Medrivende … Titlen yder ikke deres spændende bog om »en af verdens glemte revolutioner« retfærdighed, jeg strøg igennem den, let og ubesværet som en bereden stafetpost i 1650erne … fascinerende historie”.  – Pernille Stensgaard, Weekendavisen

”Post og Tele – kommunikation og dan­skerne” er en bladrebog udstyret med et væld af illustrationer plus en masse af infor­mative nedslag om alt fra uniformer over fri­ mærker og fastnettelefoner til de store stats­ lige postbygninger og køretøjer. Krydret med små anekdotiske fortællinger …” – Jesper Engmann, Jyllands-Posten

”Et værk, en stor flot bog... Værket er flot med mange instruktive illustrationer …”  – Georg Metz, Information

”… et ualmindeligt veloplagt stykke arbejde. Denne bog fortjener at blive læst af mange. Vi kan se tilbage med vemod på mange ting, men med stolthed kan vi se hele historien præsenteret i én stor bog om hele det kære postvæsen. Bogen fortjener en varm anbefaling.” – historie-online.dk

”Nu er postvæsenet reduceret til et hjørne i det lokale supermarked. Den historie har Andreas Marklund, Jacob Vrist Nielsen og Sanne Aagaard Jensen skrevet en velfortalt og flot illustreret bog om. … Bogen er hermed anbefalet på det varmeste”. Egon Clausen, Netavisen Pio

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse                                                                                                            






Forside
 
Post og tele - Kommunikationen og danskerne
Andreas Marklund, Jacob Vrist Nielsen & Sanne Aagaard Jensen
1. udgave 2025
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712066958
Antal sider: 320
Pris: 399,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 28-02-2025

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 1,6 kg (1. oplag)

Kig i bogen

Forfattere

Andreas Marklund

Andreas Marklund

Andreas Marklund (f. 1972) er historiker, der underviser og forsker ved Lunds Universitet og Københavns Universitet. Læs mere

Jacob Vrist Nielsen

Jacob Vrist Nielsen

Jacob Vrist Nielsen (f. 1980) er historiker og postdoc ved Aarhus Universitet. Læs mere

Sanne Aagaard Jensen

Sanne Aagaard Jensen

Sanne Aagaard Jensen (f. 1986) er historiker og specialkonsulent ved Copenhagen Business School. Alle tre har tidligere været tilknyttet ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. Læs mere