Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker

Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker

100 års kamp om organisering og faglig identitet på velfærdsstatens kontorer

Kontorfolket i kommuner og regioner har måttet lægge ører til meget gennem tiden.

Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

Kontorfolket i kommuner og regioner har måttet lægge ører til meget gennem tiden og står altid for skud, når politikere skal pege på, hvordan velfærden kan forbedres, uden at det koster noget: væk med bureaukrati og administration. 

HK Kommunal, som sporer sin begyndelse til 13. maj 1923, organiserer denne udskældte gruppe offentligt ansatte, som dækker over en bred vifte af fagligheder og typer af arbejdspladser. Man finder HK’ere i forvaltninger og jobcentre, på lokale biblioteker, arkiver og museer, på hospitaler og skoler. De er bl.a. lægesekretærer, skolesekretærer, tandklinikassistenter, sagsbehandlere, biblioteksassistenter, miljøteknikere og IT-medarbejdere og beskæftiger sig med alskens administration bag kulisserne. De fagligheder og funktioner, der i dag tages for givet, er opstået som reaktion på nye samfundsbehov, og er gennem et århundrede formet af HK Kommunals medlemmer. 

Anmeldelser og omtale

"Bogens store styrke er, at den ser historien om fagforeningen nedefra, gennem medlemmernes udfordringer. ... Forfatteren går grundigt til værks med omfattende arkivstudier, interviews med fagforeningsfolk, inddragelse af utallige pjecer og informationsmateriale og en god bunke sekundærlitteratur. Bogens faglige stillads virker solidt med et sundt empirisk fundament." – Historie-online.dk

"Nina Trige Andersens bog om organisering og faglig identitet på velfærdsstatens kontorer graver dybt og gør os klogere på, hvilke modsætninger der har skabt fagforeningen HK Kommunal." – Socialistisk Information

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse                                                                                  






Forside
 
Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker - 100 års kamp om organisering og faglig identitet på velfærdsstatens kontorer
Nina Trige Andersen
1. udgave 2023
Hardcover
ISBN: 9788712072577
Antal sider: 344
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 01-05-2023

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 1010 g (1. oplag)

Kig i bogen