Dengang vi var bønder

Dengang vi var bønder

"Enhver, der har lyst til at vide, hvor de fleste af os virkelig kommer fra, vil kunne glæde sig over dette værk.” – Weekendavisen

Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere
Dengang vi var bønder er en pragtudgivelse om Danmarks historie som bondeland. Med afsæt i ældre tiders bondekultur forklares og beskrives de danske bondegårde, som de så ud fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet. Hvad tænkte beboerne om verden? Hvad troede de på? Hvordan talte de? Hvordan gik de klædt? Hvad spiste de? Hvilket liv udspillede sig bag bindingsværket og de lerklinede tavl?

Den gamle danske bondegård er et velkendt stykke arkitektur, der i mange afskygninger ligger spredt ud over det danske landskab. Som vidnesbyrd om Danmarks fortid som landbrugsland er de en væsentlig del af vores kulturarv og historie.

Bogen beskriver de danske bønders mentalitet og kulturform og de regionale forskelligheder i produktionsformer, som skabte de gamle bondegårde, ligesom variationerne i byggeskikken klarlægges og beskrives. Bogen er rigt illustreret med flere hundrede billeder af gamle gårde fra Danmark, hvoraf stort set ingen tidligere har været publiceret.

Anmeldelser og omtale

 ”Flot bog om vores nære historie giver en forklaring på det bondesind, der stadig stikker næsen frem i Danmark anno 2019 (…)underholdende, velskrevet og meget relevant for alle, der gerne vil vide mere om, hvad vi er rundet af som folk og nation – og hvem vil ikke det?” – Politiken

”… ganske enormt interessant (…) Hovedafsnittet om bøndernes liv er lige til at gå til, klart, underholdende og fyndigt, med fremragende illustrationer og oversået med slagkraftige citater fra samtiden (…) Enhver, der har lyst til at vide, hvor de fleste af os virkelig kommer fra, vil kunne glæde sig over dette værk.” – Weekendavisen

”Fremragende fortælling om dengang vi var bønder (…) Historikeren Peter Henningsen tager læseren på en utrolig rejse tilbage i tiden (…) Formidlingen er frydefuldt båret af forfatterens utrolige viden. Samt en særdeles virtuos pen (…) Det varer ikke længe, før der kommer invitation til at være med til at vælge ”Årets historiske bog”. I det felt, der i den sidste ende skal dyste om ’sejrens palmer’, ligger Dengang vi var bønder. Den er en sejr værdig.” – historie-online.dk

”Alt, du ønsker at vide om bondens historie, og mere til (…) Alle med interesse for dansk historie, landbrug, bønder og byggestil kan få noget ud af Dengang vi var bønder. Står du og mangler en værtsgave, kunne det måske også være sagen. Når det kommer til stykket, har vi jo nok alle sammen en indre bonde...” – kulturkapellet.dk

”Bogen er en guldgrube af viden for en historisk og detaljeorienteret læser.” – bogblogger.dk

”… en på alle måder smuk og præsentabel bog (…) velformidlede skildring.” – Historisk Tidsskrift

Lyt til podcast om bogen

Undervejs i historien
Peter Henningsen om dengang vi var bønder
 

Museumschef Peter Henningsen skriver i øjeblikket på sin kommende bog Dengang vi var bønder. Han mødes med journalist Dorte Palle på Frilandsmuseet –  Det Gamle Danmark, hvor han fortæller, hvorfor den danske bondekultur er vigtig at forstå i dag, og hvor han afliver myten om den idylliske firelængede gård.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse





Forside
 
 
Forfatterfoto af Peter Henningsen           
Foto: Privat 
Dengang vi var bønder
Peter Henningsen
1. udgave 2019
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712057932
Antal sider: 304
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 11-10-2019

Kig i bogen

Forfatter

Peter Henningsen

Peter Henningsen

Peter Henningsen, f. 1964, dr. phil & ph.d., er uddannet historiker og etnolog. Læs mere