Overvågningens historie

Overvågningens historie

Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning

Fortællingen om, hvordan staten igennem historien har overvåget sine borgere – fra 1500-tallets brevspionage til nutidens digitale masseovervågning.

Læs mere

Overvågningens historie er fortællingen om, hvordan staten igennem historien har overvåget sine borgere – fra 1500-tallets brevspionage til nutidens digitale masseovervågning. Det er en bog om et globalt fænomen, hvor statsmagten og dens væsen snarere end specifikke ideologier eller politiske styreformer er i fokus.

Moderne overvågningssystemer har en iboende tendens til at vokse, ikke mindst i forbindelse med krige og kriser, og 1. Verdenskrig markerer da også masseovervågningens fødsel parallelt med udviklingen af nye overvågningsteknologier. Modsætningen mellem demokrati og overvågning er således blevet mere tydelig i det seneste århundrede.

Overvågningens historie handler ikke mindst om de skandinaviske erfaringer med statslig overvågning, og den sætter især fokus på spændingsforholdet mellem overvågning, statslig sikkerhed og privatlivets fred, som fx har udviklet sig forskelligt i nabostaterne Danmark og Sverige. Bogen trækker trådene helt frem til skandalen omkring Facebook og kommunikationsbureauet Cambridge Analytica i 2018.

Anmeldelser og omtale

 ”Andreas Marklund viser os, at fortiden, hvad dette emne angår, er intimt forbundet med vor egen tid. På godt og ondt. Og uanset hvad vi selv går rundt og tror eller håber. Staten – det er ikke bare kompliceret. Det er konfidentielt.” – Jyllands-Posten

 ”Historiker Andreas Marklund har skrevet en levende og tankevækkende bog om magthaveres masseovervågning fra 1500-tallet til i dag. Med stor detaljerigdom dokumenterer forfatteren, hvordan overvågningen undergraver vores demokrati.” – altinget.dk

"Andreas Marklund (...) beretter vidende og underholdende om overvågning før og nu. Om hvorledes overvågning af udenlandske besøgende og egne borgere blev brugt i stigende grad fra 1500-tallet og frem." – Weekendavisen

  ”Hans gennemgang af det evigt aktuelle emne er velskrevet og vidner om et særdeles solidt kendskab til området.” – kulturen.nu

Lyt til podcast om bogen

Undervejs i historien

Andreas Marklund om overvågningens historie

 

Historiker og forskningschef Andreas Marklund er taget til det indre København for at lede efter en kælderskakt, som danner ramme for hans nye bog Overvågningens historie – Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning. I den kælder begyndte optakten til en politisk skandale i 1969, da studerende protesterede over en hemmelig lyttepost, som de mente, de havde opdaget.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse





Forside
 
 
Forfatterfoto af Andreas Marklund                                                                          
Foto: Bjørn Andersson
 


Overvågningens historie - Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning
Andreas Marklund
Oversat af: Anders Nygaard
1. udgave 2020
Hardcover
ISBN: 9788712059271
Antal sider: 302
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 16-11-2020

Kig i bogen

Forfatter

Andreas Marklund

Andreas Marklund

Andreas Marklund, f. 1972, er historiker med nordisk politisk og kulturel historie fra den tidligmoderne periode til i dag som sit faglige revir. Læs mere