Europas selvskabte plage. Viktor Orbán

Europas selvskabte plage. Viktor Orbán

Opportunist? Kleptokrat? Diktator? Det hele passer på Viktor Orbán. Siden 2010 har Ungarns premierminister systematisk og uden skrupler ødelagt demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i sit eget land – og dermed også i EU.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Opportunist? Kleptokrat? Diktator? Det hele passer på Viktor Orbán. Siden 2010 har Ungarns premierminister systematisk og uden skrupler ødelagt demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i sit eget land – og dermed også i EU. 

EU har haft spandevis af muligheder for at stoppe ham, men det er ikke sket. Så da Rusland invaderede Ukraine i 2022, havde præsident Vladimir Putin en ven i EU og i NATO. 

For at forstå Orbán må man kende historien. Orbán er et produkt af de voldsomme begivenheder i Ungarn og Europa i 1900-tallet. Verdenskrige, Trianontraktat, højre- og venstrediktaturer, nationale oprør og gullaschkommunisme. Hvad der kommer efter Orbán, afhænger af, hvordan EU og europæerne reagerer på Orbán og ungarsk politik. Nu.

Anmeldelser og omtale

  "I en letlæst, overskuelig og ganske velskrevet bog til tiden beretter landets udi i øst- og centraleuropæisk politik nok mest indsigtsfulde journalist Vibe Termansen om hele baggrunden … Bogens styrke er helt klart Termansens store viden om Ungarns problematiske og voldelige politiske historie, hvor landet slet ikke har taget et selvopgør med sine stormagtsambitioner, som Orbán i øvrigt dyrker hæmningsløst, også fordi der er stemmer i positionen." – Altinget

"Historikeren Vibe Termansens Europas selvskabte plage giver os hele forhistorien i en eksemplarisk fremstilling. I sine ofte kække formuleringer stiller hun en skarp diagnose: Viktor Orbáns Ungarn er ikke bare et nationalt anliggende. Det er et symptom på en større europæisk svaghed. … Det er i den sammenhæng, Termansens kritik rammer plet. … Europas selvskabte plage er ikke kun en analyse af orbánismens opkomst og storhed på tærsklen til dens mulige fald. Den er en advarsel til Europa. Den stiller det ubehagelige spørgsmål om, hvorvidt unionen har været for optaget af sin egen stabilitet til at forsvare sine grundprincipper." – Information

"Vibe Termansen har skrevet en nyttig, indholdsrig og tankevækkende bog. Det gør ikke bogen ringere, at den ud over at forholde sig til aktualiteten også giver en solid gennemgang af Ungarns mildt sagt brogede og dramatiske historie, som er bagtæppet for Viktor Orbáns langvarige succes." – POV International

"Sidst, men ikke mindst, er det vigtigste nok, at Vibe Termansen lykkes med at forklare, at Viktor Orbáns succes og politiske ageren ikke kan reduceres til at handle om nul tolerance overfor muslimsk indvandring og et opgør med woke." – Netavisen Pio

"Bogen giver et godt og sjældent indblik i og overblik over den nyere og turbulente politiske historie i Ungarn. For studerende og andre interesserede i Ungarns rolle i Europas nyere historie. … Historiker og journalist Vibe Termansen skriver indsigtsfuldt, direkte og levende ... Kompetent og aktuel bog …" – Lektørudtalelse

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse






Forside
 

Forfatterfoto af Vibe Termansen                                  
Foto: Simon Klein-Knudsen
 


 
Europas selvskabte plage. Viktor Orbán
Vibe Termansen
1. udgave 2026
Hardcover
ISBN: 9788712802228
Antal sider: 256
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 13-03-2026

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 1,11 kg (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Vibe Termansen

Vibe Termansen

Vibe Termansen, f. 1977, er cand.mag. i historie og østeuropastudier og arbejder som freelance journalist, oplægsholder og moderator. Læs mere