”Aswany er sig bevidst, at han er én blandt mange, som har beskæftiget sig med diktaturets væsen, og han trækker på mange kilder. Men hans eget bidrag er båret af personlig erfaring og brænder derfor stærkt igennem (...) Hans humor og lune gør bogen til en festlig læseoplevelse midt i tristessen.” – Politiken
”Den egyptiske forfatter Alla al-Aswany undersøger eksistensen af diktatorer og autokratier som symptomer på syge samfund. Hans bog er interessant og letlæst.” – Berlingske
”Diktatursyndromet er allerbedst, når Alaa al-Aswany gør brug af romanforfatterens udvidede forestillingskraft til at beskrive de mange dilemmaer og kompromiser, som borgeren i et ufrit samfund må forholde sig til (...) bogen er klart læseværdig.” – Weekendavisen
”Ti år efter Det Arabiske Forår bragte forhåbninger om en demokratisk forvandling af Nordafrika og Mellemøsten, er det atter blevet sæson for regionens diktatorer. Hvordan de gebærder sig, har al-Aswany et godt signalement af.” – altinget.dk
”... en tilgængelig og tankevækkende analyse af diktaturets væsen (...) Det er en lærerig bog både på grund af sin metode og de velunderbyggede undersøgelser (...) burde være obligatorisk læsning. Den kan anbefales på det allervarmeste.” – kulturkapellet.dk
”Med Alaa al-Aswanys velfortalte beretning, der emmer af kendskab til forholdene bag kulisserne, bliver det fængslende læsning om en grum virkelighed.” – pov.international