Andelskraft

Andelskraft

Styrken i fællesskab og forretning

Andelskraft er den første samlede fremstilling i mere end 30 år af de demokratisk ejede virksomheder i Danmark.

Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

De fleste danskere er medejere af en demokratisk virksomhed. De får deres drikkevand fra den, forsikrer sig gennem den, handler i den eller bor i boliger skabt af demokratiske fællesskaber. Tilsammen udgør disse virksomheder omkring ti procent af dansk erhvervslivs omsætning. Den demokratiske økonomi i Danmark er så stor, at den kan sammenlignes med et mindre europæisk lands økonomi.

Andelskraft  er den første samlede fremstilling i mere end 30 år af de demokratisk ejede virksomheder i Danmark. Med afsæt i ny forskning, historiske analyser og branchestudier – og med et globalt perspektiv – viser bogen, hvordan andels- og kooperative virksomheder gennem generationer har kombineret forretning, fællesskab og formål i konkurrencedygtige organisationer, og hvordan de ofte er opstået som fællesskabets svar på konkrete økonomiske og samfundsmæssige problemer.

Bogen introducerer begrebet andelskraft – en ny analytisk ramme for den styrke, der kan opstå, når virksomheder ejes og styres af dem, de er sat i verden for. Andelskraft er både en analyse af en overset del af økonomien og et bud på, hvordan fremtidens virksomheder kan organiseres.

Anmeldelser og omtale

"… særdeles læseværdig … et fornemt resultat af netop en målrettet og massiv forskning af bl.a. den danske andelsbevægelse og kooperation, der hidtil har manglet." – historie-online.dk

"… en grundig og veldokumenteret analyse af en virksomhedsform, der ofte overses i den økonomiske debat." – Lektørudtalelse

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse






Forside
 

Forfatterfoto af Andreas Pinstrup Jørgensen                                  
Foto: Iben Alminde

 


 
Andelskraft - Styrken i fællesskab og forretning
Andreas Pinstrup Jørgensen
1. udgave 2026
Hardcover
ISBN: 9788712071853
Antal sider: 368
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 21-04-2026

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 839 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Andreas Pinstrup Jørgensen

Andreas Pinstrup Jørgensen

Andreas Pinstrup Jørgensen (f. 1986) er initiativtager til Tænketanken Demokratisk Erhverv, hvor han er vicedirektør og analysechef. Læs mere