Minutmillionærer

Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger

UDKOMMER 14. MARTS

Læs mere

Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens dramaer udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen.

Fortjenesterne soldede de op på store strandvejsvillaer og smarte sportsvogne – og på kunstværker, juveler og pelsværk. De førte sig frem i nattelivet, indtog byens fineste restaurationer, lod sig barbere i champagneskum og klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen. Den løsslupne og støjende livsstil bevægede en kendt borgerfrue til at skrive en guidebog om takt og tone og regeringen til at skabe en stat med en mere ligelig fordeling af goderne.

Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet.

Bogen går i fodsporene på krigsspekulationens centrale skikkelser. Opsøger deres tilholdssteder, optrevler deres netværk og afdækker deres lyssky affærer – og tager læseren med på rundtur i en by præget af morfinsprøjter, revolverdramaer og spillebuler.

Q&A med Poul Duedahl

Hvorfor hedder det gullaschbaroner?
Gullasch var den rødbrune og let blævrende masse, som tyske soldater fik serveret i skyttegravene under Første Verdenskrig og som undertiden fik blikdåser til at eksplodere og maver til at rumle fælt. Den var nemlig produceret i en fart – og tilmed i Danmark, hvor fabrikanterne tjente enorme summer. Ordet fængede, fordi den første del af det lød som ”guld” og fordi den sidste del på stenbroen blev udtalt i en dreven tone, der godt kunne symbolisere noget både brovtende, fedladent og udannet. En del af de nyrige førte frem som den nye tids adel og købte herregårde og snart var alle krigsmillionærer kendt som ”gullaschbaroner”. Men faktisk kunne man blive rig på et utal af måder. Langt de fleste tjente deres millioner gennem aktiespekulation på Børsen.

Hvad tænker du, når man siger fart, frihed, fest og forandring?
Jeg tænker på ”De brølende 1920’ere”. Men hvor årtiet – som tallet siger – i de krigsførende lande begyndte efter fredsslutningen, tog krigsmillionærerne i det neutrale Danmark forskud på festen. Derfor blev meget af det, vi forbinder med 1920’erne til under krigen. Danmark blev fx et af de lande i verden, der havde flest biler per indbygger, og det gav os de første erfaringer med massebilisme, overforbrug og miljøforurening. Mange af de store villaer op langs Strandvejen nord for København blev til under krigen og festerne var store og grænseløse. Der var folk, der smadrede hoteller og skød til måls efter champagneflasker bare fordi de kunne og som betalte kontant bagefter.

Hvilke værdier for det moderne samfund blev grundlagt i 1920’erne?
De nye millionærer fungerede som et skrækbillede. Deres opførsel skabte harme og misundelse og førte til, at fattige og arbejdsløse i 1918 stormede Børsen. Begivenheden blev et pejlemærke for, hvad man burde arbejde sig væk fra, hvis man ville undgå en revolution. Den fik politikere til at forstå vigtigheden af en mere ligelig fordeling af goderne. Der går i den forstand en lige linje fra erfaringerne med krigsmillionærerne til skabelsen af den moderne velfærdsstat. På mange måder er fortællingen om krigsmillionærerne en slags skabelsesberetning, der forklarer, hvordan Danmark blev Danmark og kom til at ligne sig selv.

Hvad betød 1920’erne for kvindernes rolle i samfundet?
Den første generation af kvinder med stemmeret og kørekort voksede op under krigen og blev simpelthen udstyret med en selvværdsfølelse, som smittede af på omgangsformerne. Frontløberne var døtrene af tidens nyrige og de revy- og filmskuespillere, der også deltog i festerne. De klippede flere centimeter af håret, kjolelængden og kønsmoralen, indvarslede en tid med mere lige omgang mellem kønnene, og banede vejen for andre. Fortællingen om krigsmillionærerne begyndte på mange måder med frigjorte mænd og endte med frigjorte kvinder.

Hvad betød krigens afslutning for krigsmillionærerne?
Da krigen sluttede, havde de pludselig ingenting at leve af. Virksomheder kollapsede på stribe og den ene krigsmillionær efter den anden blev sat i spjældet eller flygtede til udlandet, og en bølge af selvmord og skilsmisser optog sindene. Det kulminerede i Landmandsbankens krak, men for enkelte fortsatte festen og de brølende 1920’ere sluttede først endegyldigt med krakket på Wall Street i efteråret 1929.

Hvordan har det været at gå i fodsporene på en krigsspekulant som Olaf Bigler?
Olaf Bigler og hustruen, filmskuespilleren Ellen Ferslev, blev allerede i samtiden gjort til arketypen på gullaschbaronen og hans kone. De blev selve symbolet på krigstidens fortrædeligheder. De satte en ære i at løbe med opmærksomheden ved overgå alle andre i ødselhed og ødelæggertrang, og så var de værter for tidens mest omtalte fest. Århundredets fest. Det har været en øjenåbner at følge deres meritter, fordi deres levevis var så iøjnefaldende, men på mange måder minder deres overforbrug jo også om, hvordan en del mennesker lever i dag. Så de rummer også noget genkendeligt. Det er som om en ny tid begyndte med dem.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


		Pressemeddelelse

		Forside

		Forfatterfoto af Poul Duedahl Foto: Simon Klein-Knudsen

Minutmillionærer - Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger

Poul Duedahl
1. udgave 2025
Hardcover
ISBN: 9788712075899
Antal sider: 288
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 14-03-2025

Kig i bogen

Forfatter

Poul Duedahl

Poul Duedahl, f. 1973, er professor i historie på Aalborg Universitet og har udgivet en lang række bøger om forskelligartede emner. Altid med et kulturhistorisk touch. Læs mere