København og historien | Bind 6

København og historien | Bind 6

Den grænseløse by

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger.

Pris: 149,95 kr.
Køb
Læs mere

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.

Under gaslyset og elektricitetens mirakuløse stråler forvandlede københavnernes døgnrytme sig. Mange udlevede drømmen om storbyen, men menneskemylderet og de mange sanseindtryk gav også flossede nerver. København voksede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til firdobbelt størrelse, og industrialisering og markedskræfter forandrede radikalt både rige og fattiges liv. Voldene satte ikke længere grænser for byen, og hestetrukne og elektriske sporvogne forbandt centrum med nye kvarterer. I forstæderne voksede andre boligformer og fællesskaber frem, og de prægede hele metropolen.
Via de første hovedbanegårde kom provinsen og Europa til København og gav indtryk af en rigtig verdensstad. Det samme gjorde udstillinger af eksotiske varer og mennesker, mens hovedstaden fik sin første ghetto, og en lille Chinatown opstod i skyggen af et nyt rådhus.

Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.

Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.

  • Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund
  • Velformidlede bøger
  • Gennemillustrerede
  • Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere
  • Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig
  • Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind
Anmeldelser og omtale

"Her er dyb og meget velfortalt viden til mange timers læsning." – Weekendavisen

 "interessant og velillustreret ... absolut læseværdig" – Berlingske

"Farverigt og flot illustreret … Forfatterne fortæller levende" – Jyllands-Posten

"velskrevet, vidende og til tider også meget vittig" – historie-online.dk

"Veldokumenterede og rigt illustrerede bøger. … Forfatterne skal roses for deres viden på området, for konsekvent at bevare fokus på Københavns historie hele serien igennem samt for at vise både sol- og skyggesider ved Københavns historie. … Kan varmt anbefales." – Lektørudtalelser

Noter

Her kan du downloade noter.



  Noter                                                                                                                                       
Litteratur

Her kan du downloade litteraturliste.



  Litteraturliste                                                                                                                           
Presse

Her kan du finde billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.







Forside
Forfatterfoto af Jakob Ingemann Parby
Foto: Suzanna Raitz                                                                     
 
København og historien | Bind 6 - Den grænseløse by
Jakob Ingemann Parby
1. udgave 2022
Hardcover
ISBN: 9788712064336
Antal sider: 128
Pris: 149,95 kr.
Serie: København og historien
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 17-03-2022

Kig i bogen

Forfatter

Jakob Ingemann Parby

Jakob Ingemann Parby

Jakob Ingemann Parby er byhistoriker og museumsinspektør på Københavns Museum med speciale i byens migrations- og sansehistorie efter 1700. Læs mere