Stauning og Grønland

Hvorfor tog Stauning rollen som ’beskytter’ af Grønland på sig?

Der var mange vigtige og ofte modstridende interesser at varetage for Stauning, når det gælder Grønland. Men en vigtig ledetråd veg han ikke fra. Som socialist ville han beskytte ’naturfolket’, som han selv kaldte grønlænderne, mod kapitalismen. Mod den økonomiske udbytning, kyniske udnyttelse og de livstruende sygdomme og ulykker, som normalt fulgte i kølvandet, når europæerne koloniserede og plyndrede rundtomkring i verden. Derfor forblev Grønland et lukket land i hans tid. Først når grønlænderne var uddannede og politisk modnede, kunne de gradvist overtage styringen af deres land. En selvsikker og egenrådig Stauning mente, at det ville tjene dem bedst, at Grønland forblev en del af det danske kongerige –  i hvert fald så langt han selv kunne kigge ind i fremtiden.                          

Hvorfor var det vigtigt, at få Grønland med ind under Rigsfællesskabet?

Rigsfællesskabet er et begreb, som først blev ’opfundet’ mange år efter Staunings død. I Staunings tid var Grønland en koloni og dermed resterne af et dansk storrige, der skrumpede da Norge blev afstået til Sverige i 1814 og som skumpede yderligere med tabet af det sydlige Danmark til Tyskland i 1864. I 1917 blev De Vestindiske Øer solgt til USA med Staunings velsignelse. Grønland var nu den sidste egentlige koloni, da Færøerne og Island ændrede status.

Har du fundet afgørende nyt i Staunings personlige arkiv?

Det har været en stor overraskelse at se, hvor meget Grønland fylder i Staunings personlige arkiv og i hans politiske liv. Der er bunker at dokumenter, notater breve og foredrag i flere af hans store arkivkasser. Stauning var den første danske statsminister, der rejste til Grønland og engagerede sig dybt i grønlandspolitikken. Da Norge i 1931 og 1932 besatte flere dele af Østgrønland satte han sig selv personligt i spidsen for kampen om at vinde retten til hele Grønland. Nærmest fra første dag, da Stauning i 1906 bliver valgt ind i Folketinget, bliver han sit partis grønlandsordfører. Han er med i alle vigtige beslutninger om Grønland i 36 år, fra han er nyvalgt folketingsmedlem til sin død i 1942. Det er længere tid en nogen anden toneangivende dansk politiker. Stauning følte, at der var et særligt bånd mellem danskerne og grønlænderne.

Hvordan blev grønlænderne inddraget i ’kampen’?

Grønlænderne fik med nye love i 1908 adgang til at vælge deres egne kommuneråd og to landsråd. Et I Nordgrønland og et i Sydgrønland. Landsrådene kunne ikke lovgive men blev spurgt til råds om alle de love og andre beslutninger om Grønland, der blev vedtaget i Folketinget eller Styrelsen for Grønland i København.  Der voksede i Staunings tid en ny grønlandske politisk elite frem, som gang på gang støttede de danske regeringer, når Norge pressede på at sikre sig land og fangstrettigheder i Grønland. Landsrådene var også kritiske, når især Stauning gik alt, alt for langt for at sikre nordmændene retten til at fiske og fange moskusokser, ræve og isbjørne i Grønland.

Både Stauning og Mette Frederiksen er blevet citeret for at have sagt ”Grønland er ikke til salg.” Sidst var det USA’s præsident Trump, som i 2019 ville købe Grønland. Hvem ville købe Grønland under Stauning?

I Staunings regeringstid - og mens han var minister for Grønland gennem mere end et årti - var der i virkeligheden ingen andre lande, der officielt ville købe Grønland. Når Stauning gang på gang måtte afvise at Grønland var til salg, var det fordi nationalt sindede politiske kræfter i Norge og flere store norske aviser gang på gang krævede, at en del af Grønland skulle tilhøre Norge. Nordmændenes argument var at Grønland i virkeligheden var en gammel norsk koloni, som ved en tilfældighed kom til at høre til Danmark, da de dansk-norske kongerige blev splittet op i 1814. Det skete i kølvandet på Napoleonskrigene i Europa. Norske aviser skrev i 1920’ene og 1930’erne gang på gang ’den danske jødekræmmernation’ ville sælge Grønland til USA. USA havde flere gange tidligere planer om at købe Grønland, blandt andet da man købte Alaska af Rusland i 1867. Norge besatte i 1931 og 1932 dele af Østland og erklærede dem for norsk område, men tabte i 1933 retten til Østgrønland ved en spektakulær retssag ved Den Internationale Domstol i Haag.

Stauning spillede i øvrigt en helt central rolle da Danmark i 1916-1917 fik USA til at anerkende, at hele Grønland var dansk. Det skete i forbindelse med salget af De Vestindiske Øer til USA. Her fastslog USA for første gang, at hele Grønland – også de store ubeboede områder i nord og øst var danske, selv om de ligger i Nordamerika og hører til USA’s interesseområde ifølge Monroedoktrinen fra 1823. Den fastslog at Nord- og Sydamerika skulle være fri for Europæisk indblanding. Danmarks ret til Grønland er en undtagelse i denne sammenhæng.

Hvad tænker du er det vigtigste, vi kan lære af historien ift. nutidens kamp om Grønland?

Det var på ’Staunings tid’ at Grønland gik fra at være fjerntliggende koloni - der i store træk blev styret af Den Kongelige Grønlandske handel - til at være et land, som politikerne i Folketinget ville have styr på. Det var også i Staunings tid, at de danske politikere på tværs af alle partiskel erkendte, at grønænderne selv skulle have mere indflydelse i deres eget land. Det var i disse år at grønlænderne fik deres første spæde demokratiske organer som kommuneråd og Landsråd.  Det var begyndelsen på demokratiseringen af Grønland og det selvstyre, som Grønland har i dag.

Det var også i Staunings tid at den folkelige interesse i Danmark steg dramatisk. Grønlandsforskere og eventyrere som Knud Rasmussen, Lauge Koch og Peter Freuchen vækkede danskernes interesse for Grønland. Alle tre skabte de tætte bånd til Stauning da han blev statsminister og pludselig blev det en nødvendighed, at masser af danske politikere, statsminister Thorvald Stauning og Kong Christian den 10.  begyndte at rejste til Grønland for at møde folket og bese forholdene i ’Det mærkelige land’. Grønland blev i Staunings tid en folkelig sag som optog mange herhjemme og den politiske interesse fulgte med.

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

		Pressemeddelelse
		Forside
		Forfatterfoto af Niels Nørgaard