Afhængig af verden

Afhængig af verden

Et liv i brødrene Humboldts fodspor

UDKOMMER 23. OKTOBER

Læs mere

Tag med på en eventyrlig kosmopolitisk rejse. 

Botanikeren Lauritz Holm-Nielsens færd strækker sig fra fødeøen Fanø over forskning i Sydamerikas regnskove og omkring vulkanerne i Andesbjergene til ansvarlig for udviklingsprojekter i Verdensbanken. Sidenhen blev han rektor for Aarhus Universitet og senere formand for Den Danske Naturfond for i dag at fungere som rådgiver for europæiske regeringer i udviklingen af deres videregående uddannelser. 

Afhængig af verden er beretningen om et varmt engagement i videnskabens tjeneste og Jordens udvikling. Samtidig handler bogen om et voksende overforbrug af naturens ressourcer, accelererende klimaforandringer og hastig forringelse af klodens biodiversitet. I forfatterens øjne er det altoverskyggende problem klodens eksplosive befolkningstilvækst. 

Lauritz Holm-Nielsen følger i hælene på Oplysningstidens ikoniske Humboldt-brødre: Alexander, som allerede i begyndelsen af 1800-tallet påpeger, hvordan mennesket for altid vil forandre naturen og klimaet. Og Wilhelm, der som preussisk undervisningsminister står fadder til nutidens universitet – frigjort fra samfundets politiske styring. 

Forfatteren slår fast, at vi nu lever i Wilhelms verden – i det menneskeskabte, sociale videnssamfund. Derimod vil verdens fremtid udspille sig i Alexanders biosfære – i den svækkede membran omkring Jorden, hvor alt liv udfolder sig.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse
KOMMER




 


Forside                                                                                                                                                 

Afhængig af verden - Et liv i brødrene Humboldts fodspor
Lauritz B. Holm-Nielsen
1. udgave 2023
Hardcover
ISBN: 9788712071235
Antal sider: 264
Pris: 374,94 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 23-10-2023

Kig i bogen