NFS

NFS

Grundtvig – en biografi

N.F.S. Grundtvig står som et monument i de seneste godt 200 års danmarkshistorie. ”Han er det største Træ i Skoven”, skrev den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

N.F.S. Grundtvig står som et monument i de seneste godt 200 års danmarkshistorie. ”Han er det største Træ i Skoven”, skrev den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson. Grundtvig var imidlertid også et menneske med behov, drifter, svagheder, næringssorger og helbredsproblemer. Han kom i konflikt med fremtrædende skikkelser, og han forstod ikke altid, hvad han havde rodet sig ud i. Ikke desto mindre blev han støttet af nogle af rigets mest magtfulde med de sidste enevældige konger Frederik 6. og Christian 8. i spidsen, og da han døde, fik han en statsmandsbegravelse. 

NFS  fører læseren gennem Grundtvigs liv fra barndomshjemmet på Sydsjælland til begravelsen i 1872 og kommer omkring studietiden i København, hans virke som lærer, oversætter, politiker og præst, de tre ægteskaber og et muligt sidespring, hans tilsyneladende sindssygdom, retssager, rejser til England og Norge, tanker om skole og kirke, venner og fjender samt personkulten. 

Bogen bygger på en kildekritisk gennemgang af dagbøger og breve, og NFS  gør op med flere vedtagne sandheder om Grundtvigs liv, som for en dels vedkommende stammer fra ham selv.

Anmeldelser og omtale

 "Ny bog dykker ned i breve og dagbøger og leverer en suveræn fortælling, der skærer igennem alle myter og misforståelser. Skal du kun læse én bog om en af danmarkshistoriens største, mest indflydelsesrige og mærkværdige skikkelser, er det denne, du skal kaste dig over. … en jætteindsats af Jes Fabricius Møller, der får hele historien fortalt på 256 velskrevne sider uden at misse et gran væsentligt stof. … Derfor er endnu en bog om ham helt på sin plads. Tilmed den hidtil bedste, der ovenikøbet kan læses af alle – både dem, der kender historien på forhånd, og dem, der vil lære N.F.S. Grundtvig at kende som person og væsentlig skikkelse i en lang menneskealders danmarkshistorie." – Jyllands-Posten

 "Som bogens titel indikerer, kommer vi tæt på personen Grundtvig. Tættere end vi plejer. Men på den gode måde. Netop takket være forfatterens evne til med sin grundige og bredt baserede indsigt i Grundtvigs samtid kritisk at prøve de fortolkninger, myter og forudindtagede positioner, der siden er kommet til, og som altså i udpræget grad har lejret sig omkring forfatterskabet. … en velgørende saglig tilgang … Særligt er jeg glad for Fabricius Møllers klare redegørelse for Grundtvigs syn på historie og kristendom …" – KristeligtDagblad

  "... fremragende bog … her handler det om det konkrete liv, sådan som det eftertrykkeligt kan dokumenteres i samtidige kilder. … Jes Fabricius kaster et kritisk blik på de mange fortællinger og myter, der omslutter Grundtvig." – Flensborg Avis

  "Og hans bog er en glimrende og velskrevet guide for den, der vil følge i Grundtvigs konkrete fodspor, som er kortlagt med præcise adresseangivelser og grundig og nuanceret fremstilling af sags- og hændelsesforløb …  alle de fakta, som Fabricius Møller så gavmildt og redeligt formidler." – Politiken

"… Fabricius Møller skriver godt. Lidenskabeligheden, han føler for emnet, viser sig snarere end i store armbevægelser i arbejdet med at gøre det komplekse stof letforståeligt i en nøgtern prosa. Forfatterens egne betragtninger spiller flot sammen med de hyppige Grundtvig-citater … Den drager sin læser ind i Grundtvigs tankeverden – med Grundtvigs ord og forfatterens forbilledlige hjælp i form af dybdeborende kildeanalyser skrevet i et bemærkelsesværdigt levende sprog. Men bogen viser også, hvor stærkt receptions- og erindringshistorien stadig virker." – Weekendavisen

"… vi får et frisk tegnet, sagligt og nuanceret billede af, hvem manden bag det legendariske navn egentlig var, og hvordan hans liv udfoldede sig. … Bogen er velskrevet og indbydende og kommer på sine kun cirka 200 siders brødtekst forbløffende godt rundt om det væsentligste i Grundtvigs liv og tanker." – kirke.dk

"… et hurtigt og letlæst rids over Grundtvigs liv … En velgørende side ved bogen er dens kølighed. Det er ikke nogen fanboy, der skriver, og beskrivelsen af Grundtvigs voksende tilhængerskare gennem livet skjuler ikke, at der hele vejen igennem også var mange, der ikke brød sig om den fremfusende fyr og hans massive offentlige selvros." – Information

"Man mærker tydeligt forfatter Jes Fabricius Møllers store fascination af - og kærlighed til - Grundtvig i ny overbevisende bog. … for den mere drevne er bogen virkelig spændende, ikke mindst fordi Jes Fabricius Møllers sproglige tilgang er så velafbalanceret, på en måde umoderne, men alligevel ikke kunstigt opstyltet. … Jes Fabricius Møller formår virkelig på glimrende vis at balancere mellem det indtryk af Grundtvig, at han led under svære depressioner, men samtidig også var nærmest komisk krukket …" – Netavisen Pio

"Jes Fabricius Møller har på fornem vis skrevet biografien … Bogen bærer præg af en raffineret og læsevenlig sprogbrug og ikke mindst nogle meget velvalgte citater fra det historiske kilder, der indimellem fik mig til at trække på smilebåndet … et særdeles gennemført værk. Selve bogens udformning er ligeledes lavet med en flot opsætning af bogens titel på forsiden og med en god indholdsstruktur indeni, der skaber en god rytme i læseoplevelsen. Bogen får herfra en velfortjent anbefaling." – historie-online.dk

"Møller er dog heldigvis ikke bare en grundig arkivrotte, men en dygtig og engageret formidler … Bogen skal som alle andre bøger bedømmes på sin hensigt, som er at kortlægge livet og ikke værket. På den præmis lykkes Møller fortrinligt." – Kontrast

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse




 


Forside                                                                                                                                                 

Forfatterfoto af Jes Fabricius Møller
Foto: Henrik Ole Jensen
NFS - Grundtvig – en biografi
Jes Fabricius Møller
1. udgave 2026
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712805335
Antal sider: 256
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 08-09-2026

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 991 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Jes Fabricius Møller

Jes Fabricius Møller

Jes Fabricius Møller (f. 1966) er lektor i historie på Københavns Universitet, cand.mag., ph.d., dr.phil., formand for Grundtvigselskabet, formand for Grundtvigs Mindestuer og formand for Grundtvigs Højskole. Han har skrevet anerkendte bøger om blandt andet Tvind, Hal Koch, Grundtvig og kongehuset. Læs mere