Grænseland

Grænseland

Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt.

- Berlingske
Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på omtrent 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord.

Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets.

Grænseland fortæller, ligesom tv-serien af samme navn, om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Den tager læserne med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved grænsernes og vejenes placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 lagde den nuværende grænselinje endeligt fast.

Anmeldelser og omtale

 ”… eminent historiefortælling med folkeoplysende faglighed (…) forløsende vellykket folkeoplysende bog, der i lange stræk er overrumplende i sine jordnære analyser, fordi den fortæller historien om grænselandet i sin helhed.” – Jyllands-Posten

 "... giver os både den store historie og almindelige menneskers skæbner. Det er flot gjort, og dertil kommer, at bogen er forsynet med et fantastisk billedmateriale, der blandt andet er hentet i tyske samlinger." – Berlingske

 "... bidrager med særdeles interessante perspektiver og nye tilgangsvinkler til grænselandets historie (...) får de varmeste anbefalinger med herfra. Den er hver en krone værd." – Avisen Danmark

  ”… interessant og visuelt flot (…) Indtrykket forstærkes af Duedahls gode pen.” – Kristeligt Dagblad

”Duedahl er god til at spidsformulere begivenheder og konsekvenser. Men han stopper aldrig der. Situationer beskrives nuanceret, og problemstillinger foldes ud (…) spændende, berigende, oplysende og nuanceret.” – folkeskolen.dk

”… velskrevet og vellykket (…) De overordnede kapitler giver en god fordeling af før, under og efter konflikterne, mens det er skrevet med relativt korte afsnit, der læsevenligt giver en god dynamik og fremdrift.” – pov.international

”… ikke kun er stærk i sit tekstlige indhold; den imponerer også på billedsiden.” – historie-online.dk

Lyt til podcast om bogen

Undervejs i historien
Poul Duedahl om grænselandet

 

Professor i historie Poul Duedahl er taget til Kolding for at finde tilbage til dengang, den smalle bro Sønderbro markerede grænsen mellem Danmark og Tyskland. I byen går han på jagt efter motivet fra et maleri, som han har brugt i sin nye bog Grænseland, og som giver et tydeligt billede af den langsomme overgang mellem datidens kongerige og hertugdømmer.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse  




 

Forside




   


Forfatterfoto af Poul Duedahl               
Foto: Privat                                                                                                               

Grænseland
Poul Duedahl
1. udgave 2020
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712059806
Antal sider: 320
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 15-05-2020

Hør forfatteren fortælle om bogen

Kig i bogen

Forfatter

Poul Duedahl

Poul Duedahl

Poul Duedahl, f. 1973, er professor i historie på Aalborg Universitet og har udgivet en lang række bøger om forskelligartede emner. Altid med et kulturhistorisk touch. Læs mere