Med hertugen på rejse

Turismens begyndelse i Europa

UDKOMMER 11. MARTS

Læs mere

At rejse er i dag allemandseje, men i Europa opstod turistrejsen først for alvor efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Kom med hertug Christian August II af Augustenborg på rejse i begyndelsen af 1800-tallet til destinationer, som også i dag tiltrækker mange turister.

Moderne europæere rejser i et væk – arbejde, oplevelser og besøg hos familie og venner. I bogen bliver vi taget tilbage til den tidligste turismes tid, hvor medlemmer af den absolutte samfundselite begyndte at rejse for deres fornøjelses skyld. Vi følger hertug Christian August II af Augustenborg på tre rejser sydpå i den første halvdel af 1800-tallet. I masseturismens tidsalder tiltrækkes vi stadig af det samme, som hertugen rejste ud for at opleve: koncerter i Wien, ruiner i Italien, kur- og spaophold, storslået natur og nysgerrighed over for fremmede kulturer. Både den fine og den folkelige.

Q&A med Mikkel Venborg Pedersen

Hvad fik dig på ideen om at skrive om starten på den europæiske turisme?

Som kulturhistoriker er det spændende at gå til et udbredt fænomen i nutidens hverdagskultur og se på, hvor det kommer fra og/eller hvad det består af. Turisme optager virkelig mange mennesker, den måske årlige rejse i Syden spiller en stor rolle for mange. Og jeg havde en fornemmelse af, at det var ældre, end som så – hvilket viste sig sandt.

Var det kun forbeholdt den absolutte overklasse og tidens kulturpersonligheder at rejste dengang?

Både ja og nej. Mennesker af alle samfundslag rejste, håndværkere drog f.eks. på valsen, studerende tog til universiteter, handlende rejste, gøglere turnerede. Men turist- eller fritidsrejsen er noget helt for sig selv, der netop for alvor finder sine ingredienser i tiden efter Napoleonskrigene, dvs. bogens periode 1815-1848. Og det var den absolutte samfundselite samt kulturpersonligheder, der skabte den form, som så fra 1850-60’erne og frem begynder at brede sig, nærmest 1:1 med jernbanenettet.

Hvorfor følger vi hertug Christian August II af Augustenborg? Hvad var hans formål med at rejse?

Hertugen rejste med adskillige formål: turisme, kurophold, politiske netværk, uddannelse mm. Dét giver en god indgang. Da der fra hans rejser er gode kilder bevaret kan rejserne følges i ret stor og sjælden detalje, og dermed benyttes til at fremskrive historien om turismen lige før den egentlig er til. F.eks. dækker rejserne kronologisk en tid, hvor man går fra at rejse med hestevogn til de første jernbaner. Endelig betyder det en hel del, at jeg gennem mange år har arbejdet med forskellige aspekter af det augustenborgske hofliv og dermed i dybden kan forstå kilderne.

Hvordan ville det have været anderledes at følge H.C. Andersen på hans rejser?

Han – og Adam Oehlenschläger – er nu meget med i bogen som rejsende, og hertugparret og de to kendte hinanden godt. Men H. C. Andersen skulle først blive berømt, førend hans rejser kom op i tilnærmelsesvis samme luksusklasse, som hertugens. Der er heller ikke de samme blandede ingredienser i Andersens rejser. Han rejste også normalt alene, mens hertugen rejste med familie, tjenerskab og hoffolk. Tjenerskabets mange opgaver er netop et særligt kapitel i bogen, for eksempel havde de ansvaret for bagagen.

Hvad udgjorde en turistattraktion dengang? I dag rejser vi efter klima, kulinariske oplevelser, kunst, natur, rekreation osv.

Kunst, og hvad man anså for eksotisk fremmed kultur, stod højt. Dertil musik og finkulturelle oplevelser. Kur- og badeturisme var i en kategori helt for sig selv. Tiden opfandt også ”turismens blik” på naturen i form af særlige landskaber, udsigter, oplevelser, der blev tillagt følelsesmæssig betydning. For eksempel blev den farlige flod Rhinen i denne tid til den nationale, tyske flod med de venlige vinbjerge og romantiske borgruiner. Eller det farlige alpeland Schweiz blev omformet til betagende, flotte bjerge med pittoresk folkeliv – hvad de schweiziske bjergbønder ikke var sene til at udnytte kommercielt.

Hvilken type souvenirs blev hjembragt fra rejserne?

Souvenirs var endnu ikke særlig udviklet, men én souvenir var stambøger med hilsener fra andre, man havde mødt undervejs. Ellers var det mere en følelse, man tog med hjem, og en bestemt måde at fortælle om rejsen på, som for øvrigt slående minder om vores egen tids fortællinger om fremmed mad, strabadserende rejser, ”farlige” situationer i udlandet, som man alligevel klarer sig ud af osv. Og så købte man modetøj og lignende med hjem.

Hvad har overrasket dig i din research til bogen?

I hvor høj grad, datidens elites rejser i form, destinationer, fortællingerne om dem, oplevelser og gøremål undervejs minder om vores egen tid; de skabte virkelig en turismeform, som forekommer nærmest uopslidelig her to hundrede år senere. De udviklede også ideen om designet rejseudstyr, som er et selvstændigt emne i bogen.

Den største enkeltoverraskelse var nok de endog meget veludbyggede postvognsystemer i Europa, hvor fint det virkede, og hvor pålideligt det var – det kan man jo tænke over, når man endnu engang er forsinket med flyet eller toget i Europa eller sidder i kø på Autobahn.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


		Pressemeddelelse

		Forside


		Forfatterfoto af Mikkel Venborg Pedersen Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Med hertugen på rejse - Turismens begyndelse i Europa

Mikkel Venborg Pedersen
1. udgave 2026
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712803072
Antal sider: 248
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 11-03-2026

CO₂e-aftryk pr. eksemplar: 1,49 kg (1. oplag)