Frygtens logik

Frygtens logik

Den Kolde Krig – en ny global historie 1917-1961

"En klassiker der bør indgå som standardværk i enhver historieundervisning." – historie-online.dk

Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina.

Under Den Kolde Krig fra slutningen af 1940'erne til Berlinmurens fald i 1989 kunne én overilet beslutning udløse en 3. verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok. De kommunistiske partidiktaturer stod uforsonligt over for den demokratisk-kapitalistiske verden.

Efter 1990 har Øst-Vest-konflikten haft et langt efterliv, og i dag tales der om tendenser til en ny kold krig. Der er derfor god grund til at prøve at forstå baggrunden for Den Kolde Krig og mekanismerne i dens optrapning og ekstreme militarisering. Men der er også grund til at undersøge de ofte oversete bestræbelser på begge sider på at nedtrappe konflikten og søge dialog trods grundlæggende ideologiske forskelle.

Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog. 

Anmeldelser og omtale

 ”Det er en spændende historie (…) man har noget at se frem til, når Villaumes opfølger forhåbentlig snart udkommer.” – Politiken

"... man kunne sagtens tåle 100 sider mere af den dybt kompetente og velskrevne bog, forfatteren har begået. Endelig har vi fået den nuancerede og afbalancerede danske fremstilling af Den Kolde Krig." – Information

 "... uomgængelig som et vægtigt historisk værk, idet den giver et grundigt, opdateret supplement til den eksisterende litteratur om Den Kolde Krig (...) Der er tale om historieskrivning af høj karat." – Tidsskriftet Epsilon

  "... det lykkes Poul Villaume på ganske overbevisende vis at holde balancen og give en nuanceret fremlægning med afsæt i et omfattende kildemateriale (...) værd at læse." – altinget.dk

 "Frygtens logik er en utrolig velskrevet bog, der fungerer glimrende som et opslagsværk for den Kolde Krig. (...) kan varmt anbefales til enhver, som har interesse for den Kolde Krig." – krigsvidenskab.dk

"Med Poul Villaumes nyeste bog om Den Kolde Krig er der født en historisk klassiker. En klassiker der bør indgå som standardværk i enhver historieundervisning – og politisk debat – der handler om Den Kolde Krigs historie og følgevirkninger (...) grundig og omfangsrig koldkrigs-historie. Den analyserer på glimrende vis, hvordan supermagternes statsmænd tænkte, og hvilke rådgivere de omgikkes, og hvilke overvejelser de gjorde eller ikke gjorde i en af verdenshistoriens mest krisebefængte perioder." – historie-online.dk

”… et særdeles grundigt indblik i den tænkning og de dokumenter og strategier, der skabte ”frygtens logik” (...) Villaumes bog kan stærkt anbefales.” – Mr. East

”Poul Villaumes bog Frygtens logik er en fremragende oversigt over Den Kolde Krigs tidlige år, formentlig det bedste fortolkende oversigtsværk på noget sprog uden for det engelske.” – Professor Arne Westad, Department of History, Yale University, USA

"Det er en interaksjonsorientert og grundig kildebelagt fremstilling vi får i hende. […] jeg vil sterkt understreke at dette samtidig representerer et fremragende faglig arbeid, som er stimulerende også fordi det egger til motsigelser." – Professor emeritus Helge Pharo, Oslo Universitet, i Nordisk Østforum nr. 35, s. 162-164.

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse




 

Forside





Forfatterfoto af Poul Villaume                                              
Foto: Julian Nielsen  

Frygtens logik - Den Kolde Krig – en ny global historie 1917-1961
Poul Villaume
1. udgave 2020
Hardback
ISBN: 9788712059639
Antal sider: 528
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 19-03-2020

Kig i bogen

Forfatter

Poul Villaume

Poul Villaume

Poul Villaume, 1950-2024, var dr.phil. og professor emeritus i samtidshistorie ved Københavns Universitet. Læs mere

Lignende bog