Den perfekte gentleman

Den perfekte gentleman

Mænd, stil og idealer i verden af i går

Et billede af en tid i evig forandring.

- Berlingske
Pris: 349,95 kr.
Køb
Læs mere

I løbet af det 19. århundrede blev den engelske gentleman et ideal for mænd i hele Europa, også i Danmark. Fra midten af århundredet til den gamle verdens sammenbrud i Første Verdenskrig var den velklædte, høflige, dannede, selvbevidste, uafhængige mand det ypperste ideal, man kunne stræbe efter.

Den perfekte gentleman tager læseren med på rejse i denne maskuline verden. Bogen handler om, hvordan danske mænd, der efterstræbte gentlemanidealet, så sig selv, hvordan de levede deres liv i byer og på herregårde og, ikke mindst, hvordan de var klædt. Offentlig fremtræden og indre kvaliteter hang nøje sammen: Påklædningen – anskaffet i de nye stormagasiner eller skrædderforretninger – og de gode manerer blev set som et spejl af mandens moral, ofte styret af solide konservative værdier.

Den perfekte gentleman giver et billede af en tid i evig forandring og fortæller om, hvordan idealerne nu skulle væves sammen med nye fænomener som sport og ferieliv, kontorarbejde, industrialisering og kvindefrigørelse. En tid, hvor mænd skulle finde deres ben i en foranderlig verden, ikke ulig oplevelsen i dag.

Anmeldelser og omtale

 ”Etnologen Mikkel Venborg Pedersen endevender gentleman-figuren endegyldigt i en ny kulturhistorisk afhandling (…) Hans bog er enestående.” – Berlingske

 ”Charmerende og vidende bog om dengang, der fandtes rigtige gentlemen. (…) Lun og vidunderlig læsning.” – Politiken

 ”En fornøjelig og kulturhistorisk spændende fortælling (…) En flot udgave med et væld af fotos, tegninger og annoncer. En lækker sag.” – Ekstra Bladet

 – Jyllands-Posten

”Bogen giver læseren, hvad enten der læses med faglig baggrund eller blot nysgerrighed, mulighed for stor indsigt i emnet. Den er virkelig velskrevet og med god humor og bemærkninger til eftertanke.” – historie-online.dk

”En historisk vægtig og flot illustreret bog (…) En oplagt gaveidé til en gentleman af i dag!” – Antik & Auktion

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse






Forside




 


Forfatterfoto af Mikkel Venborg Pedersen
Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Den perfekte gentleman - Mænd, stil og idealer i verden af i går
Mikkel Venborg Pedersen
1. udgave 2018
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712056300
Antal sider: 432
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 20-03-2018

Kig i bogen

Forfatter

Mikkel Venborg Pedersen

Mikkel Venborg Pedersen

Mikkel Venborg Pedersen, f. 1970, er ph.d. i europæisk etnologi og dr.phil. i kulturhistorie. Læs mere