Dansk landbrug

Dansk landbrug

1945-2020

Dansk landbrug 1945-2020 er fortællingen om, hvordan livet i marken, stalden og stuehuset har udspillet sig siden 2. Verdenskrig.

Læs mere

I århundreder var Danmark et landbrugsland befolket af bønder. Men siden 1940’erne har landbruget forandret sig voldsomt. Dansk landbrug 1945-2020 er fortællingen om, hvordan livet i marken, stalden og stuehuset har udspillet sig siden 2. Verdenskrig. 

Landbruget skiftede gear, da den grå Ferguson kørte ud på markerne. Snart samlede selvbindere og håndredskaber støv i laderne, og mere avancerede maskiner og sofistikeret teknologi lettede det hårde arbejde og øgede produktiviteten. Mens gårdene blev færre og større, og landbokvinderne tog arbejde uden for hjemmet, gik gødning og pesticider fra succes til skandale, og dyrevelfærd, bæredygtighed og lavere klimaaftryk blev både krav og nødvendighed. 

11 eksperter fortæller i Dansk landbrug 1945-2020 om en tid med store forandringer for mennesker og husdyr, planter, landskab og dyrkning – og for andelsbevægelse, fællesskab, uddannelse, økologi og madkultur. 

Dansk landbrug 1945-2020 er udgivet i samarbejde med Det Grønne Museum.

Anmeldelser og omtale

 "Der er dejligt på landet ... men det har været et langt slid, viser stor bog om dansk landbrug. (…) det er en ganske interessant bog – også selv om man ikke er landmand eller landbohistoriker. (…) Der er styr på fakta i bogen, fornemmer man, dels fordi den er produceret i samarbejde med Det Grønne Museum, dels fordi den er skrevet af dygtige landbrugshistorikere i tæt samarbejde med en følgegruppe” – Politiken

"... en grundig og interessant bog, der kommer vidt omkring ..." – Weekendavisen

"Dansk Landbrug 1945-2020 fremstår som et både velskrevet og velredigeret nyt hovedværk, hvor de mange bidragydere både udgør en mosaik og en helhed med hver sit aspekt af en spændende anlagt samlet dansk landbrugshistorie efter 2. verdenskrig." – Historie-online.dk

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen, og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse






Forside                                                                                                 
Dansk landbrug - 1945-2020
Redigeret af: Gudrun Gormsen
1. udgave 2022
Hardcover
ISBN: 9788712070450
Antal sider: 480
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 17-11-2022

Kig i bogen