• Med hvilket formål anbefaler Fødevarestyrelsen (2015), at en voksen person bør spise mindst 75 g fuldkorn dagligt, altså en skive fuldkornsrugbrød og 2 dl havregryn?
• Giv eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter, der kan fremme patientens tarmfunktion.
• Hvilke faktorer påvirker defækationen, og hvordan gør de det?
• Hvilke observationer er vigtige i forhold til defækationsprocessen?
• Hvordan kan Jens’ symptomer forklares?
• Hvorfor bliver Jens undersøgt for ileus?
• Hvilke overvejelser vil du gøre dig om at inddrage de pårørende i samtalen om patientens afføring? Hvordan kan det være, at sygeplejersken skal tale med patienten om, …
- Hvor ofte patienten plejer at gå på toilettet om dagen/ugen/hjemme/og under indlæggelse?
- Hvornår patienten sidst har haft afføring?
- Hvordan patienten plejer at sidde på toilettet under defækationen?
- Hvor lang tid patienten bruger pr. toiletbesøg, og om patienten har specielle vaner?
- Hvordan afføringen ser ud?
• Hvad kan afføringens konsistens, mængde, farve og form afsløre? Anvend afføringsskalaen. Hvorfor er sygeplejersken mon interesseret i at vide, om patienten …
- Oplever vanskeligheder ved udskillelsen af afføring, fx smerter eller svien?
- Har afføringstrang uden dog at komme af med afføringen?
- Har tendens til obstipation? Hvis ja, hvilke problemer patienten oplever?
- Selv har prøvet at løse problemerne? Hvis ja, hvad patienten har gjort?
- Har iagttaget ændringer ved afføringen i forbindelse med rejser eller ændringer i livsstilen?
- Bruger afføringsmidler, og hvis ja, hvilke, hvor meget og hvilken virkning de har?
- Kender til problemernes årsager, og hvad patienten ved?
- Oplever, at afføringsproblemerne kan løses, og hvornår patienten mener, at de er løst?
• Hvordan kan sygeplejersken forholde sig respektfuldt til Jens og værne om hans blufærdighed?
• Hvilke strategier kan sygeplejersken gøre bruge af, når hun hjælper Jens ved defækationen?
• Hvordan kan det være, at sygeplejersken har delegeret ordinationsret ift. perorale laksantia, men ikke ift. rektale?
Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene