Store Nordiske

Store Nordiske

En dansk verdenshistorie om teknologi, storpolitik og globalisering

En bog om en af Danmarks store teknologikoncerner med speciale i lyd.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Store Nordiske skrev sig ind i verdenshistorien, da selskabet i 1870-1871 indførte telegrafen i Kina og Japan og forbandt de to lande med den øvrige verden. Siden har selskabet bidraget til at udvide og opretholde klodens kommunikationsforbindelser gennem nogle af verdenshistoriens mest dramatiske begivenheder: revolutioner i Kina og Rusland, krige i Østasien, 1930’ernes økonomiske recession, stalintidens udrensninger, to verdenskrige samt Den Kolde Krig og Sovjetunionens sammenbrud.

Efter 2. Verdenskrig opbyggede Store Nordiske en industrikoncern, som bidrog til at skabe grundlaget for vor tids trådløse mobil- og datakommunikation. I 1990’erne etablerede selskabet det første private mobiltelefonselskab i Danmark, ligesom det medvirkede til sikre kvaliteten på det globale netværk af fiberoptiske kabler, som er grundlaget for vor tids internet.

Flere gange har selskabets eksistens været truet, men hver gang er det kommet på fode igen i kraft af en stærk vilje til ikke at give op. I dag, 150 år efter stiftelsen, er selskabet, der i dag hedder GN, en af Danmarks store teknologikoncerner med speciale i lyd. Koncernen er markedsleder inden for to globale industrier, høreapparater og headset, med høj innovation og stærk global konkurrence.

Anmeldelser og omtale

”Historien (...) er yderst indsigtsgivende. Kurt Jacobsens værk er grundigt (...) Man indfanges af det store eventyr, der forbandt verden.” – Weekendavisen

”Kurt Jacobsen er en garvet virksomhedshistoriker, og han har skrevet en spændende bog, som et jubilæumsskrift som også den udenforstående, interesserede læser kan læse med udbytte.” – historie-online.dk

”Første del af fortællingen om dagene som telegrafselskab er nok den mest interessante og læseværdige og den, som lever bedst op til undertitlen En dansk verdenshistorie om teknologi, storpolitik og globalisering.” – Ingeniøren

”Grundig gennemgang af et vigtigt stykke dansk virksomhedshistorie. For de særligt interesserede og historikere er der meget at hente.” – litteratursiden.dk

”… giver et spændende perspektiv på den internationale politik og på Danmarks placering i den gennem mere end 100 år (…) Bogen er grundig, solidt funderet og veldokumenteret (…) Alt i alt er der her tale om en ganske exceptionel firmahistorie.” – NOTER, historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse




  

Forside




  


Forfatterfoto af Kurt Jacobsen
Foto: Susanne Mertz 

 
 
Store Nordiske - En dansk verdenshistorie om teknologi, storpolitik og globalisering
Kurt Jacobsen
1. udgave 2019
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788793229945
Antal sider: 496
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Historika

Kig i bogen

Forfatter

Kurt Jacobsen

Kurt Jacobsen

Professor i historie på Copenhagen Business School Læs mere

Lignende bøger