”En hyggelig, spændende og velskrevet fortælling, som fletter de to tidsperioder rigtig fint sammen. Forfatteren er et godt bekendtskab, skriver i en let tone og hører til blandt de bedste feel good-forfattere.” – Ude og Hjemme
”Med sine tiltalende karakterer, et stærkt plot og meget velbeskrevne miljøer har Sarah Jio skabt en fortælling om tab og helbredelse (…) Det er en engagerende bog, hvis temaer vil vække genklang hos de fleste læsere – en skøn læseoplevelse.” – catsbooksandcoffee.com
”Gribende roman, fyldt med spænding, formår at trække følelserne frem hos læseren uden at blive for sukkersød (…) en fremragende fortælling om sorg og savn og om venskab og kærlighed (…) Jeg vil anbefale Brombærvinter til læsere af feel good-romaner og til alle, der er vilde med en velskrevet fortælling om mennesker og deres liv på godt og ondt.” – litteratursiden.dk
”… en både spændende, romantisk og rørende historie, der går lige i hjertet. Det kan være svært at få en roman, der foregår i to tidsspor til at gå op i en højere enhed, men det er lykkedes rigtig godt i Brombærvinter.” – randiglensbo.dk
”Fortællingen er meget rørende, og de to sideløbende historier fungerer rigtig godt og rammer ned i fundamentale følelser som håb og længsel og om at træffe valg, der kan få uoverstigelige konsekvenser. Bogen er virkelig fint skrevet og går lige i hjertet.” – bogblogger.dk
"Det er en velskrevet og underholdende roman, der bliver mere og mere spændende undervejs" – Bogtanker
”Det er den type bog, man sætter sig med i sofaen en efterårs- eller vinteraften – med kaffe og chokolade inden for rækkevidde – og så bare lader sig synke ned i total virkelighedsflugt til et sted, hvor det meste ender godt. Der er lørdagsslik for læseheste med hang til romantiske dramaer … Jeg var rasende godt underholdt undervejs.” – Ugeavisen Holstebro