• Hvilke tanker gør du dig, når du læser om sygeplejerskers kernekompetencer?

• Undrer du dig over nogen af dem?

• Er der nogen af kernekompetencerne, du synes er særlig vigtige? Og hvilke?

• Hvordan tænker du som studerende, at du kan inddrages i forskningsprojekter?

• Hvilke tematikker synes du, det kan være relevant at forske i?

• Prøv at søge på kandidatspecialer i sygeplejevidenskab, og se, hvad sygeplejersker arbejder med, forsker i og undersøger.

• Reflektér over en situation fra klinisk praksis, hvor du selv har anvendt dine kliniske erfaringer. Hvad betød de i situationen?

• Kan du beskrive en situation, hvor sygeplejersken har anvendt det faglige skøn?

• Hvordan har du set sygeplejersker arbejde med deres erfaringer fra klinisk praksis? Hvordan tales der om kliniske erfaringer i afdelingen?

• Hvordan har du set sygeplejersker inddrage den viden, de erfaringer, forestillinger og værdier, som patienten/borgeren har?

• Hvordan kunne du tænke dig at fastholde dine erfaringer fra klinisk praksis til andre kliniske undervisningsperioder?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke fordele og ulemper mener du, Hendersons definition af sygepleje kan have?

• Henderson opstiller 14 behov. Er der behov, som du mener, hun ikke har med?

• Hvordan ser du Hendersons grundlæggende behovsområder anvendt i dit kliniksteds dokumentationssystemer?

• Hvordan tænker du, at sygeplejersker kan hjælpe patienter med at acceptere deres begrænsninger?

• Beskriv med egne ord Martinsens opfattelse af omsorg.

• Beskriv med egne ord, hvad en livsytring er.

• Beskriv situationer, hvor du har oplevet omsorgens udartninger.

• Hvordan har du oplevet svag paternalisme i sygepleje?

• Hvordan vil du kunne anvende Martinsens teori i klinisk praksis?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilken betydning har formulering af sygeplejeetiske retningslinjer for sygepleje som profession?

• Hvilken betydning har de sygeplejeetiske retningslinjer for sygeplejerskens faglige kliniske hverdag?

• Fører en persons autonome beslutninger altid til øget velfærd?

• I hvilket omfang kan sygeplejersker anfægte den enkeltes autonome beslutninger?

• I hvilket omfang skal sygeplejersker acceptere personers valg af livsudfoldelse, når de indebærer en risiko for personen selv?

• I hvilket omfang er det etisk acceptabelt, at sygeplejersken udfører de handlinger, hun finder er bedst for personen, uden personens accept eller ligefrem i modstrid med personens ønsker?

• I hvilket omfang indhenter du et såkaldt informeret samtykke forud for dine sygeplejehandlinger?

• Hvordan respekterer du personens autonomi, når personen giver udtryk for manglende lyst til den sygeplejehandling, du har planlagt at udføre?

• Reflektér over, om du i dine klinikophold har 'gjort, hvad du kunne for at afdække og indfri' patientens eller borgerens autonome ønsker.

• Overvej og diskutér gerne med medstuderende, om der i praksis er mulighed for at imødekomme personers autonome ønsker i større udstrækning?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Diskutér, hvor du oplever en henholdsvis disease- og illness-orienteret tilgang i mødet med patient og pårørende?

• Hvor/hvordan har du selv oplevet at involvere patienter og pårørende i pleje og behandling?

• Hvordan kan sygeplejersker afdække forskellige forventninger i mødet mellem patient, pårørende og sygeplejerske?

• Hvilken rolle har du selv oplevet, at struktur, rammer og tid har for sygepleje i dine klinikperioder?

• Reflektér over, hvordan narrativer kan anvendes i relationen til patient og pårørende.

• Hvad tænker du om at anvende narrativer i pleje og behandling af patienten?

• Hvordan kunne viden om narrativer være anvendt i mødet med Peter?

• Er det altid god sygepleje, hvis patienten er tilfreds med sygeplejerskens ydelser?

• Hvordan kunne sundhedspersonalet have tilgodeset Hans’ behov for inddragelse i Elses forløb?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Overvej, hvilke kontakter der er involveret i eksemplet i figur 5.1, og overvej, hvor der kan opstå brud i forhold til de involverede kontakter og aktiviteter.

• Hvad kan have indflydelse på patientens og de pårørendes oplevelse af et forløb i forhold til, om det er et akut, elektivt eller kronisk forløb, og hvilke opgaver kan der være for sygeplejersken i forhold hertil?

• Undersøg, hvordan begrebet sammenhængende patientforløb indgår i de lokale politiske aftaler og kvalitetskrav i din region/kommune.

• Hvilke årsager kan der være til, at akut indlagte patienter vurderer, at de i ringe grad bliver inddraget i beslutninger om behandling, og hvordan kan du medvirke til, at patienten oplever sig inddraget i de beslutninger, der skal træffes?

• Giv eksempler på et akut og et elektivt indlæggelsesforløb, der kan kombineres med, at patienten indgår i et pakkeforløb.

• Giv et eksempel på et kronisk patientforløb, der kan udvikle sig til et akut og/eller elektivt forløb.

• Hvordan skal hhv. pakkeforløb, forløbsbeskrivelser, forløbsprogrammer og accelererede patientforløb farvelægges i forhold til de indeholdte aktiviteter og de involverede sektorer?

• På hvilken måde kan principperne for accelererede forløb anvendes i en kombination med et pakkeforløb?

• Overvej, hvilken plejeform der bedst kan tilgodese sammenhæng i det skitserede patientforløb i figur 5.1 i den del af forløbet, hvor patienten er på kirurgisk afdeling efter operationen.

• Beskriv, hvilke af de kompetencer, der indgår i det kliniske lederskab, sygeplejersken kan gøre brug af, for at patienten kan opleve sammenhæng.

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Diskutér, hvilken betydning WHO’s opfattelse af sundhed har for Danmark og for Hanne Larsen.

• Giv forslag til, hvordan Hanne Larsen ville kunne opleve empowerment.

• Redegør for de forskellige opfattelser af sundhed og relatér dem til Hanne Larsen: Er Hanne Larsen sund?

• Hvordan vil du karakterisere Hanne Larsens livskvalitet ud fra objektive kriterier, og hvordan kommer de subjektive oplevelser til udtryk i casen?

• Analysér Hanne Larsens mentale sundhed ud fra determinanterne i figur 6.3.

• Diskutér, hvordan den praktiserende læge og Hanne Larsen hver især kan opfatte hendes reaktioner og symptomer.

• Diskutér ulighed i sundhed, og hvilken betydning denne viden har for de sundhedsprofessionelles møde med mennesker med forskellig baggrund.

• Hvilken betydning har det, om patienten bliver inddraget eller ikke bliver inddraget i samarbejdet om pleje og behandling?

• Hvilken betydning har de pårørende i samarbejdet med brugeren, borgeren, klienten eller patienten?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvad betyder det at have en biomedicinsk tilgang til patienten?

• Hvilke redskaber har sygeplejersker til at opnå viden om patientens levede liv?

• Overvej lighederne og forskellighederne i figuren set fra henholdsvis patientens og de pårørendes perspektiv.

• Hvilke faser fra sygdomsfasemodellen gennemgår Lis og hendes pårørende i casen, og hvordan kommer det til udtryk?

• Overvej, hvordan du som sygeplejerske kan hjælpe og støtte de pårørende.

• Hvilke juridiske overvejelser skal du gøre dig i forbindelse med hjælp til pårørende?

• Hvordan kan sygeplejersker hjælpe med at begrænse den lidelse, som såvel patient som pårørende oplever i forbindelse med sygdom?

• Forestil dig, med udgangspunkt i den indledende case, at du er sygeplejerske i rehabiliteringsafsnittet – hvordan vil du tale med Lis om oplevelsen af at have fået en kronisk sygdom?

• Beskriv med egne ord de tre elementer af OAS.

• Overvej, hvordan de tre elementer kan komme i spil i forhold til casen.

• Diskutér i grupper med udgangspunkt i figur 7.2, hvor i modellen, I vil placere Lis?

• Hvornår og hvordan vurderer og revurderer Lis sin situation?

• Hvordan er ligevægten i mellem Lis´ oplevede krav og ressourcer?

• Hvordan vil du støtte Lis, og hvordan vil du konkret tage udgangspunkt i hendes perspektiv på situationen?

• Du kan også vælge at analysere et andet patientforløb, som du eventuelt selv er stødt på i et praktikforløb.

• Hvordan vil du som sygeplejerske identificere de oplevede følelser hos en patient? Tag gerne udgangspunkt i et patientforløb, du har oplevet i et praktikforløb.

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Beskriv for en medstuderende en plejelidelse, du har oplevet i et praktikophold.

• Tænk efter, om du har været medaktør i lidelsens drama hos en patient, privat hos en pårørende eller hos en ven. Hvad gjorde du, og hvad kunne du have gjort bedre?

• Har du oplevet steder, der er præget af håb eller håbløshed? Hvordan mærkes det? Hvordan ses det? Hvilken indflydelse har personalet på at ændre eller fastholde denne stemning?

• Har du oplevet umiddelbart urealistiske håb hos patienter? Beskriv, hvordan disse håb blev eller kunne blive omdirigeret til små daglige mål eller håb.

• Har du erfaringer med lindring af lidelse og håbfremmende interventioner?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilken betydning har sociale forhold, opvækstbetingelser og arvelighed for det enkelte menneskes forståelse af sine livsomstændigheder i forhold til sygdom?

• Drøft, hvordan ”accept af at modgang i livet er ulige fordelt, og det kan der ikke ændres på” kan medvirke til at øge uligheden i sundhed for det enkelte menneske?

• Drøft, hvordan menneskers forskellige sociale, kulturelle og økonomiske forhold har betydning for mulighederne for at tage ansvar for egne valg og handlinger og dermed for deres egen livssituation.

• Hvilke muligheder og begrænsninger giver Yaloms forståelse af de fire grundvilkår for det enkelte menneske?

• Drøft fordele og ulemper for det enkelte menneske ved at krise- og sorgreaktioner bliver til en sygdomsdiagnose?

• Drøft fordele og ulemper for samfundet ved at krise- og sorgreaktioner bliver til en sygdomsdiagnose?

• Overvej, hvilke fortællinger om sorg og sorgpraktikker du er bærer af.

• Drøft med medstuderende, hvilken indflydelse egne fortællinger om sorg og sorgpraktikker kan have for forståelsen af den krise- og sorgramte. Hvilke konsekvenser kan det få for den krise- og sorgramte?

• Overvej, hvilken betydning dit køn har i forhold til at forstå henholdsvis kvinder og mænds krise- og sorgoplevelser og -reaktioner.

• Overvej, hvilken betydning din egen alder har for at forstå yngre/jævnaldrende/ældre menneskers krise- og sorgoplevelser og -reaktioner.

• Hvilke fortællinger stiller samfundet til rådighed for at forstå krise- og sorgoplevelser og – reaktioner hos unge og ældre? Kvinder og mænd?

• Hvilke konsekvenser kan samfundets fortællinger få for det enkelte menneskes egen forståelse af sin situation?

• Overvej, hvilken betydning det kan have for det enkelte menneske, at krise- og sorgoplevelser og -reaktioner kategoriseres i forhold til fx religion, køn og alder.

• Drøft hvilke muligheder og begrænsninger, det kan have for pårørende til alvorligt syge at blive inddraget i pleje og behandling?

• Overvej i relation til ovenstående sygeplejerskens tavshedspligt

• Hvilke faglige styrker og begrænsninger har du i forhold til en samtale med en krise- og sorgramt?

- I dine overvejelser kan du tænke på, hvilke oplevelser/erfaringer du har med patienter/borgere i vanskelige situationer og/eller kriser?

- Du kan overveje, hvad du som sygeplejerske frygter mest, når du sidder over for en patient, der er i en vanskelig situation og/eller krise: Hvilke slags problemer har patienten, og hvad er særligt vanskeligt for dig at blive konfronteret med?

- Du kan overveje, hvilke ressourcer du vil trække på hos dig selv som sygeplejerske, når du sidder over for en patient i en vanskelig situation eller krise?

• Overvej og drøft, hvordan du kan opøve de kompetencer, du mangler, og trække på de kompetencer, du allerede har?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Beskriv dit menneskesyn. Hvordan kommer det til udtryk i din måde at udøve sygepleje på?

• Tænk på en bestemt situation, hvor dit menneskesyn kom til udtryk. Hvordan taklede du situationen, og kunne du have gjort noget anderledes?

• Hvordan kan du anvende Merleau-Pontys begreb ”den levede krop” i sygeplejen?

• Overvej, hvorfor sygeplejersken i citatet ikke spurgte til patientens afføring.

• Hvordan ville du selv spørge en patient om dette?

• Har du selv brugt minifismer i din kliniske praksis? Hvad sagde du, og hvordan påvirkede det situationen?

• Hvordan vil du reagere, hvis en patient får erektion, mens du vasker ham forneden?

• Hvilken betydning kan en patients body image få i den kliniske sygeplejepraksis?

• Hvordan vil du spørge ind til en patients opfattelse af sit body image?

• Hvilken betydning kan en biologisk kønstilgang have for sygeplejerskens opfattelse af patienten?

• Hvad kan du konkret bruge en viden om den biologiske og den sociokulturelle kønstilgang til i din sygeplejepraksis?

• Har du oplevet forskelle i mandlige og kvindelige patienters reaktion på sygdom i dit kliniske forløb?

• Hvordan har du oplevet kommunikation med hhv. mandlige og kvindelige patienter?

• Hvilken betydning kan det få for sygeplejerskers tilrettelæggelse af pleje, at mænd og kvinder kan fokusere forskelligt i løbet af deres indlæggelse?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke fordomme om etniske minoriteter har du selv?

• Hvad kan have indflydelse på patienters måde at være patient på?

• Hvad betyder kultursyn?

• Hvilken betydning kan de to kultursyn få for mødet mellem patient og sygeplejerske?

• Hvordan er dit kulturbegreb?

• Kender du nogen kulturelle stereotyper fra medierne?

• Har du oplevet etnocentriske eller kulturrelativistiske syn på patienter i din kliniske undervisning, og hvilken betydning har det haft?

• Har du oplevet situationer, hvor de sundhedsprofessionelle har sat ”automatpiloten” til, når patienten tilhører etniske minoritetsgrupper?

• Hvilke fordele/ulemper mener du, at der er ved at anvende begrebet etniske smerter i sygepleje?

• Hvordan ser det fysiske (det synlige) rum ud på dit kliniksted? Hvilke farver er der på væggene, og hvad kan disse farver signalere?

• Hvordan er afdelingen indrettet?

• Hvordan er sygeplejerskernes påklædning?

• Hvordan taler de til hinanden og til patienterne?

• Hvordan opfører sygeplejerskerne sig over hinanden til møder og uden for møder?

• Hvordan kan du selv påvirke en kultur i en organisation som studerende?

• Hvordan vil du beskrive kulturen på dit sidste kliniksted ud fra Scheins model?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvordan har du oplevet en professionel samtale, hvor du selv var patient, fx hos din praktiserende læge?

• Hvordan har du oplevet en samtale, hvor du selv eller din kollega var den professionelle i en klinisk undervisningsperiode?

• Var der specielle kontekstmarkører, der havde indflydelse på samtalerne?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig rent praktisk ift. til tid og mulighed for at afdække patientens behov?

• Begrund dine svar.

• Hvordan har du oplevet kongruens og inkongruens i samtaler med patienter?

• Har du oplevet forskelle i mandlige og kvindelige patienters måde at fortælle om deres sygdomsforløb på?

• Hvilken betydning har tilegnelse af fagsprog haft på dig?

• Har du oplevet samtalesituationer, hvor du efterfølgende var ’oversætter’? Hvad skete der til samtalen, og hvorfor spurgte patienten ikke selv?

• Hvad skal der tales om?

• Hvad ved patienten om emnet?

• Hvordan skal der tales om emnet?

• Hvor megen tid er der til samtalen?

• Hvor skal samtalen foregå?

• Hvordan vil du afdække patientens deltagerforudsætninger inden en samtale?

• Hvilken betydning kan det få for kommunikationen, at patienten har søgt viden om forskellige typer af behandling fx inden en indlæggelse?

• Reflektér over forskellen på, hvad der siges, og hvordan det siges. Giv eksempler.

• Beskriv en situation, hvor du oplevede en pause som naturlig, og en, hvor pausen var pinlig – begrund dine refleksioner.

• Hvornår kan en pause være god i en patientsamtale? Hvad kan den bruges til set fra patientens og fra dit perspektiv?

• Prøv at sige noget anerkendende, og reflektér over reaktionen. Hvordan har du det selv med at modtage anerkendelse?

• Giv eksempler på et åbent og lukket samt et kognitivt og et affektivt spørgsmål, og reflektér over, hvor de med fordel kan bruges i praksis.

• Overvej og kom med eksempler på, hvornår berøring kan være en rigtig god ide, og hvornår det slet ikke kan være brugbart – begrund dine svar.

• Sæt dig sammen med to andre. Vælg et emne, fx en oplevelse i klinikken eller et mere neutralt emne som ”Hvordan er det at være sygeplejestuderende”. Herefter vælger I en, der interviewer, en der svarer på spørgsmål, og en der observerer spørgsmålstyper og kropssprog. Afsæt to minutter til øvelsen – herefter er der feedback, og I bytter roller, så alle prøver de forskellige perspektiver. Til slut reflekterer I over, hvad I er blevet klogere på med denne øvelse.

• Sæt dig sammen med en anden. Fortæl på skift om en oplevelse og prøv at variere stemmen i fortællingen – hvilken effekt har det, og hvordan kan det bruges i samarbejdet med patienten?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig, inden du skal gennemføre en samtale med et menneske, der lider af depression? Begrund dine svar.

• Nævn forskellige juridiske rettigheder, som alle patienter har, og hvilken betydning det har for kommunikation og information til patienten?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Tænk på en patient fra en klinikperiode og de tre elementer, der beskriver patientens funktionsevne. Hvordan har de kontekstuelle faktorer haft indflydelse på funktionsevnen?

• Hvilke udfordringer oplever du, der er i forbindelse med involvering af patienter i en sengeafdeling?

• Og hvilke udfordringer er der i forbindelse med involvering af borgere i en kommunal kontekst?

• Hvilke andre faktorer eller udfordringer kunne være relevante at undersøge inden for hver af de fem ICF-komponenter hos kræftpatienter generelt (krop, aktivitet, deltagelse, omgivelsesmæssige faktorer, personlige faktorer)?

• Overvej, hvilke mål der kunne stilles op sammen med Kis Olesen. Skriv dine forslag til langsigtede og kortsigtede mål ned.

• Når du har skrevet dine egne forslag ned, kan du se en mulig målsætning her.

• Vær opmærksom på, at der her ikke er noget rigtigt eller forkert. Det er Kis, der sætter mål, og derfor er der ingen facitliste, men forskellige forslag.

• Overvej, hvad en rehabiliteringsintervention til Kis Olesen kunne indeholde. Noter under overskrifterne fra ICF:

- Kroppens funktioner og anatomi

- Aktiviteter og deltagelse (samlet under et)

- Omgivelsesfaktorer.

• Når du har skrevet dine egne forslag ned, kan du se en mulig rehabiliteringssituation her.

• Vær opmærksom på, at der her ikke er noget rigtigt eller forkert. Interventionen tilrettelægges i samarbejde med Kis, og derfor er der ingen facitliste – men forskellige forslag.

• Hvilke etiske overvejelser ville du gøre dig, hvis det var dig, der var valgt som koordinator for Kis Olesen?

• Hvordan kunne du forestille dig, at familien kunne inddrages?

• Tag udgangspunkt i en oplevelse i klinisk praksis: Overvej, hvordan du kunne sætte sygeplejerskens rolle på dagsordenen, så man i personalegruppen kunne drøfte sygeplejerskens opgave, rolle og funktion i det konkrete rehabiliteringsforløb.

• Hvordan har du set øget fokus på rehabilitering i din kliniske uddannelse?

• Hvordan kan du forberede dig på rehabiliteringsopgaver?

• Hvilken rolle kan sygeplejersker have i et rehabiliteringsforløb?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvordan vil en plejeplan på patienten i casen se ud?

• Hvordan vil en sygeplejediagnose se ud, hvis den er udarbejdet ud fra traditionerne fra hhv. Carnevali og Carpenito?

• Er der emner, der egner sig bedre end andre til udarbejdelse af kliniske retningslinjer?

• Undersøg på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside, www.cfrk.dk, hvilke områder der er udarbejdet kliniske retningslinjer for.

• Hvilke erfaringer har du med anvendelse af kliniske retningslinjer i din kliniske praksis?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke utilsigtede hændelser inden for de fem kategorier har du været involveret i eller vidne til i din kliniske undervisning?

• Vælg en hændelse ud og diskutér, hvad der skete - fx hvem gjorde hvad og hvornår?

• Hvad kan man lære af hændelsen?

• Hvordan kan den undgås i fremtiden ved at ændre på forhold i organiseringen af arbejdet og/eller systemet?

• Hvad kan være årsag til, at borgeren i eksemplet ovenfor udvikler akut kritisk sygdom uventet?

• Hvilke årsager kan der være til, at sundhedspersonalet ikke var forberedt på, at borgeren kunne udvikle kritisk sygdom?

• Hvad er sammenhængen mellem systemperspektivet og modenheden i kulturen for patientsikkerhed?

• Hvilke erfaringer har du med reaktioner på utilsigtede hændelser, som du har været en del af eller været vidne til i sundhedsvæsnet?

• Hvilken fase i patientsikkerhedskulturen kom til udtryk i organisationen ud fra figur 15.10?

• Begrund dit svar med mindst to kendetegn.

• Hvordan viser du situationsbevidsthed i medicineringsprocessen? Nævn mindst to eksempler på, hvordan du udviser situationsbevidsthed i dispensering af medicin. Hvad gør du helt konkret?

• Hvad gør dine kollegaer?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at indføre velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet?

• Hvilke kompetencer kræver det at arbejde med velfærdsteknologi?

• Hvilke erfaringer har du som studerende med velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet?

• Hvor har du mødt velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsnet?

• Hvorfor var de implementeret, og hvordan blev de anvendt?

• Hvilke overvejelser har du gjort dig med hensyn til fordele og ulemper ved indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsnet?

• Hvilke erfaringer har du med digital læring?

• Hvorfor tror du, digital læring er nødvendig i dag?

• Hvad kan man lære i simulationsundervisning – og hvad kan man måske ikke lære?

• Hvor mange af de nævnte indsatsområder fra digitaliseringsstrategierne har du kendskab til (se figur 16.3)?

• Er du stødt på nogle af de fire områder, der nævnes i digitaliseringsstrategien fra 2013?

• Hvordan oplever du, at der bliver arbejdet med de fire indsatsområder?

• Hvilken betydning kan de nyeste tanker om digitalisering få for henholdsvis patienten/borgeren og for den sundhedsprofessionelle?

• Hvilke kompetencer er efter din mening særligt vigtige i forhold til det moderne sundhedsvæsen?

• Hvilken betydning tror du, det får for den sundhedsprofessionelle medarbejder, at man nu kan behandle på afstand?

• Hvem vurderer, og hvordan vurderes borgeren ‘egnet’ til en telemedicinsk løsning? (Prøv at søge på internettet, specielt under telemedicin til KOL-patienter).

• Hvad skal man gøre med dem, der enten ikke kan betjene teknologierne eller ikke har ‘teknikken’ derhjemme?

• Hvordan tror du, patienterne og de pårørende reagerer på de nye løsninger?

• Hvilke etiske overvejelser er efter din mening vigtige ift. at anvende sociale robotter?

• Hvilke etiske overvejelser synes du generelt, man skal gøre sig ift. indførelse af teknologiske løsninger i pleje og omsorg?

• Hvilke etiske overvejelser synes du, man skal gøre ift. brugen af GPS i pleje og omsorg?

• Overvej situationer i plejen, hvor brug af GPS kan være det rigtige.

• Til hvilke beboere ville du anbefale anvendelse af en spiserobot?

• Hvorfor tror du, mange patienter/borgere foretrækker spiserobotten?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene