• Hvad kendetegner det komplekse pleje- og behandlingsforløb?

• Beskriv en patientsituation, der gør, at sygeplejen er kompleks.

• Hvornår er en patient akut syg? Giv eksempler.

• Hvad er forskellen på et stabilt og et akut pleje- og behandlingsforløb?

• Hvad er forskellen på elektive og akutte patienter?

• Hvad er formålet med den præhospitale indsats?

• Hvad er opgaverne i akutteams i hjemmeplejen?

• Hvad er hensigten med fælles akutmodtagelser (FAM)?

• Hvad er ideen med triagering af patienter i akutmodtagelsen?

• Hvilke parametre anvendes til triagering?

• Hvad står ABCDE-principperne for?

• Hvad er formålet med at anvende ABCDEprincipperne?

• Giv eksempler på henholdsvis A-, B-, C-, D- og E-observationer og -handlinger.

• Hvad er fordelen ved vurdering ud fra se – lyt – føl?

• Hvad er TOKS og TOBS, og hvordan anvendes det?

• Hvilken betydning har sikker mundtlig kommunikation i akutte situationer?

• Hvad står ISBAR for?

• Giv eksempler på situationer, hvor ISBAR kan anvendes.

• Hvilke udfordringer er der i patientinddragelse i det akutte pleje- og behandlingsforløb?

• Det akutte pleje- og behandlingsforløb er styret af en biomedicinsk tilgang til mennesket.

• Hvilke fordele og ulemper medfører det?

• Hvorledes kan en sygeplejefaglig referenceramme bidrage til kvalitet i plejen?

• Hvorfor er ”den kognitivt-instrumentelle handlemåde” afgørende i akutte pleje- og behandlingsforløb?

• Hvordan kan ”den æstetisk-ekspressive handlemåde” hjælpe sygeplejersken til at inddrage patientens perspektiv i plejen?

• ”Den moralsk-praktiske handlemåde” har fokus på etik.

• Hvilke etiske dilemmaer kan der være i akutte pleje- og behandlingsforløb?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke særlige ansvarsområder har sygeplejersken for den ressourcesvage eller sårbare patient?

• I så fald hvorfor?

• Hvilke konsekvenser har det at ensrettesygepleje, omsorg og vejledning, når patienternes forudsætninger for mødet er meget forskellige?

• Begrund dine overvejelser ved hjælp af sygeplejeteori og etiske argumenter

• Hvad betyder patientens tab af det (raske) selvbillede for mødet med sygeplejersken?

• Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i arbejdet med at genskabe eller omskabe selvbilledet?

• Undersøg på søgedatabase om lidelse, afmagt og håbløshed er velbeskrevet som fænomener i sygeplejeforskningen, der undersøger patientperspektivet på mødet med sygeplejersken i livet med kronisk sygdom.

• Find flere artikler på CINAHL, der afdækker disse tre fænomener.

• Diskutér, hvilke fænomener eller kategorier der fremanalyseres i artiklerne som centrale for patienternes oplevelse af livet med kronisk sygdom.

• Hvilken betydning får det for omsorgen, hvis patienten ikke kan eller vil vise sin taknemmelighed i mødet med sygeplejersken?

• Hvilke tekster har du tidligere læst, der enten støtter eller afkræfter Christiansens og Michelsens studier?

• Reflektér over kliniske situationer, hvor du har overværet interaktioner mellem patient og sygeplejerske, hvor patienten var henholdsvis taknemmelig eller udviste manglende tilfredshed eller taknemmelighed. Hvilken betydning tror du, at det havde for sygeplejerskens oplevelse af mødet med patienten?

• Reflektér over, hvordan en eventuel følelsesmæssig distance til en patient har påvirket din egen sygepleje, eller når du har mødt den i klinikperioder hos andre sygeplejersker.

• Hvad var patientens reaktion?

• Er det muligt at undgå følelsesmæssig distance til alle patienter?

• Hvad ville henholdsvis Kari Martinsen og Joyce Travelbee mene, at forklaringen og løsningen ville være?

• Hvad, mener du, er hovedproblemet i kommunikationen mellem patient og sygeplejerske?

• Hvilke teoretiske perspektiver, der er inddraget i dette kapitel, kan undersøge/forklare/afdække de forskellige forventninger til samtalen og den tilsyneladende svære kommunikation?

• Overvej, hvordan Charmaz’ tekster om det ændrede selvbillede hos den kronisk syge patient kan anvendes til at tale andre fortællinger frem hos patienten ved hjælp af den ovenstående model for narrative samtaler.

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Du skal foretage indlæggelsessamtale med Hr.Nielsen.

- Hvordan vil du tilrettelægge indlæggelsessamtalen?

- Hvilke spørgsmål vil du prioritere?

- Hvordan vil du inddrage hans hustru?

- Hvad vil du lægge vægt på i den efterfølgende dokumentation?

• Hr. Nielsen er nu opereret, og operationen er gået godt. Han er kommet tilbage til din afdeling og du tager imod ham.

- Hvilke observationer vil du prioritere? Begrund dit svar?

- Forklar, hvorfor væskebalancen er væsentlig?

- Hvordan vil du observere denne?

- Hvilke øvrige sygeplejehandlinger vil du foretage?

- Hvordan vil du forklare og begrunde sygeplejeaktiviteterne for patient og pårørende efter operationen, og hvordan kan du sikre, at patientens muligheder og præferencer indgår?

• Din patient er svimmel og har smerter.

- Hvad tror du, det kan skyldes, og hvilke overvejelser og handlinger vil du foretage?

- Hvordan vil du opmuntre og støtte patienten til mobilisering?

• Din patient fortæller, at han mærker sit hjerte banke hurtigt.

- Hvad tror du, det kan skyldes?

- Hvilke sygeplejehandlinger vil du foretage?

- Hvordan vil du tilrettelægge din information til patienten og hans pårørende?

• Hr. Nielsens blodtryk falder, og han er blevet bleg. Han har ikke smerter, men trækker nok vejret lidt hurtigere og synes, han har det ”underligt”.

- Hvad vil du være opmærksom på?

- Hvilke handlinger vil du foretage dig og hvorfor?

• Hr. Nielsen skal nu udskrives, og du skal planlægge en udskrivningssamtale med ham.

- Hvordan vil du tilrettelægge samtalen?

- Hvordan vil du inddrage fru Nielsen?

- Hvilke områder vil du prioritere i samtalen? Begrund hvorfor?

- Hvordan skal hr. Nielsen passe på sit brystben efter operationen?

- Hvad og hvordan vil du fortælle hr Nielsen om den rigtige ernæring efter udskrivelsen?

• Hvad er hjerterehabilitering?

• Hvad indeholder den?

• Hvor foregår den?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Som sygeplejerske kan man i starten føle det som et stort ansvar at foretage stomimarkering. Hvilke overvejelser vil du have, hvis du skal stomimarkere en patient?

• Hvad vil du gøre, hvis patienten er

- meget ked af det og reagerer med gråd?

- på din egen alder eller på alder med dine forældre?

- fra en anden kulturel baggrund?

• Hvordan kan du vurdere, om patienten er klar til at blive oplært i stomipleje?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forbindelse med at sætte mål for stomiplejen sammen med patienten?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig, før du begynder at undersøge, hvorfor en patient har lækage?

• Hvilke spørgsmål kan du stille patienten?

• En patient udtrykker bekymring for, når hun skal tilbage på sit job og i løbet af arbejdsdagen skal tømme stomiposen på personaletoilettet. Hvilke overvejelser vil du gøre dig for at støtte hende i at overkomme denne problemstilling, så det for patienten bliver meningsfuldt, håndterbart og begribeligt?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til udskrivelsessamtalen med patienten?

• Hvordan vil du planlægge samtalen?

• Hvilke mål vil du sætte for samtalen?

• Hvilke mål skal patienten nå inden udskrivningen?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvad kan være årsagen til, at en patient er urininkontinent, og hvorfor er sygeplejersken opmærksom på Se-Kreatinin?

• Hvilke sygeplejeinterventioner kan iværksættes mhp. at afhjælpe patientens LUTS?

• Hvilke sygeplejeinterventioner skal sygeplejersken overveje i forhold til casen s. 91?

• Hvorfor må sygeplejersken sende blod og urin til D/R?

• Hvad kan forårsage hæmaturi?

• Hvilke observationer, refleksioner og interventioner skal sygeplejersken gøre sig ved patienten med makroskopisk hæmaturi?

• Hvilke komplikationer kan der forekomme ved cystoskopi, og hvilke informationer må sygeplejersken give patienten?

• Hvordan skal sygeplejersken observere patienten under TRUSP-B, og hvilke komplikationer kan der være hertil?

• Hvad er de hyppigste komplikationer til prostatektomi, og hvordan skal sygeplejersken intervenere ift. disse?

• Hvilke observationer skal sygeplejersken gøre sig ved patienten, som har fået taget nyrebiopsi?

• Hvordan skal sygeplejersken postoperativt vejlede patienten efter han har fået foretaget nefrektomi?

• Hvilke barrierer skal sygeplejersken være opmærksom på ift. at tale seksualitet med patienten?

• Hvilke observationer skal sygeplejersken foretage efter orkiektomi?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke overvejelser skal sygeplejersken gøre sig, når patientforløbene er meget korte?

• Hvordan anvender du dataindsamlingen under patientens indlæggelse?

• Hvordan kan du inddrage patienten og eventuelt de pårørende i pindplejen?

• Hvad kan du som sygeplejerske gøre for at lindre patientens nervøsitet?

• Patienten og de pårørende har brug for information om forløbet – hvad gør du?

• Hvilken rolle har du som sygeplejerske, når patienten har ondt?

• Hvad gør du i samarbejde med patienten for at forebygge sengelejekomplikationer?

• Hvilke overvejelser har du, før du taler med patient og pårørende om deres oplevelser med delir?

• Hvordan vurderer du, om patienten har brug for at tale med dig om sin situation?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke symptomer er karakteristiske ved Parkinsons sygdom?

• Hvilke sygeplejetiltag er vigtige for at undgå forværring af symptomerne?

• Hvad skal sygeplejersken være opmærksom på i forhold til patientens basale behov (ernæring, mobilisation, elimination, hygiejne, kommunikation, søvn og hvile)?

• Hvilke sygeplejeobservationer er relevante for den medicinske behandling?

• Hvilke symptomer er hyppigst forekommende hos patienter med skade i venstre hjernehemisfære?

• Hvilke symptomer er hyppigst forekommende hos patienter med skade i højre hjernehemisfære?

• Hvilke sygeplejetiltag kan modvirke spasticitet hos patienter med apopleksi?

• Hvordan kan sygeplejersken teste patienten for dysfagi?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvordan vil du tilpasse informationen til en person, der indlægges akut med type 1-diabetes?

• Hvordan vil du involvere de pårørende i pleje og behandling? Hvordan vil du konkret gribe situationen an? Hvad vil du sige, og hvad vil du gøre?

• Hvordan vil du forklare din rolle for patienten?

• Hvordan vil du sikre, at patienten har forstået information om insulinbehandling, praktisk kan håndtere injektionerne, har viden om insulintyperne og handler korrekt, hvis han får hypoglykæmi?

• Hvad er dine vigtigste opgaver som sygeplejerske i plejen af en person med type 1-diabetes, og hvilke færdigheder skal du have for at kunne mestre plejen?

• Hvad anser du som de største udfordringer i plejen af personer med type 2-diabetes?

• Hvordan vil du som sygeplejerske undersøge, om personen er motiveret for at tabe i vægt?

• Hvilken holdning har du til personer, der er overvægtige og har kronisk sygdom?

• Hvordan vil du informere personen med type 2-diabetes om risici for senfølger?

• Hvordan vil du undersøge, om personen med diabetes er empowered?

• Hvordan vil du håndtere et eventuelt dilemma i forhold til fagligt at ”vide, hvad der er bedst for patienten” og patientens egne ønsker og valg?

• Hvordan vil du bevare en nysgerrig og interesseret holdning/tilgang til personer med diabetes, som du møder i et livslangt forløb?

• Hvordan vil du håndtere en situation, hvor patienten ikke ønsker at deltage i beslutninger om sin sygdom/situation?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke risikofaktorer for udvikling af iskæmisk hjertesygdom har Gitte i casen?

• Hvordan vil du informere Gitte, inden hun skal til KAG?

• Hvordan fornægter Gitte sine symptomer? Begrund dit svar.

• Er Gitte fra casen i krise? Hvis ja, hvad skal du så være opmærksom på?

• Hvad vil du gøre, hvis Gitte igen får brystsmerter?

• Hvordan vil du spørge ind til hendes smerter?

• Hvordan vil du yde omsorg for Gitte og hendes pårørende?

• Hvordan vil du forberede Gitte på udskrivelsen?

• Hvordan vil du oplære Gitte i brugen af nitroglycerin?

• Hvilke pædagogiske redskaber vil du tage i brug, når du skal informere Gitte om den medicin, hun fremover skal tage?

• Forestil dig, at du som sygeplejerske skal have første samtale med Gitte i hendes rehabiliteringsforløb. Hvordan vil du forberede dig til denne samtale, og hvordan vil du planlægge samtalen?

• Hvilke følelser kan du identificere hos Gitte, og hvordan vil du følge op på disse observationer?

• Find Hjertebogen på Hjerteforeningens hjemmeside: Hvilke dele af bogen vil det være relevant, at Gitte læser?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvordan kan sygeplejersken sikre, at patienten involveres i pleje og behandling?

• Hvordan kan sygeplejersken udvise omsorg for de pårørende som en del af sygeplejen?

• Hvad vil du som sygeplejerske gøre i forhold til Åse Andersens oplevelse af dyspnø?

• Hvordan vil du vurdere, om Åse Andersen har en ny eksacerbation i KOL?

• Hvad vil du gøre i forhold til den øgede mængde sekret, som Åse Andersen har i bronkierne?

• Under den tidligere indlæggelse havde Åse Andersen respiratorisk acidose.

• Hvad er det?

• Hvordan vurderer du, om Åse har respiratorisk acidose, og hvad er sygeplejerskens rolle i behandlingen?

• Hvilke interventioner skal sygeplejersken igangsætte hos Åse Andersen for at bedre hendes tilstand?

• Hvordan integreres patientinvolvering i disse interventioner?

• Hvilken type inhalationsmedicin bør Åse Andersen have?

• Hvilke fordele og ulemper synes du, der er, når man anvender telemedicin?

• Hvilke forebyggende tiltag er de vigtigste for Åse Andersen?

• Hvilken rolle har sygeplejersken over for de pårørende?

• Hvilke interventioner vil være hensigtsmæssige over for Åse Andersen og hendes mand?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvad er dine overvejelser vedrørende Mia helt overordnet? Og hvorfor?

• Hvordan kan du hjælpe Mia i forhold til hendes bekymringer?

• Hvad gør du dig af overvejelser over, hvilke patienter Mia skal dele stue med? Begrund dit svar.

• Tænker du, at Mia bør isoleres? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvordan kan du bedst vejlede Mia i forhold til ernæring?

• Skal Mias mor være medindlagt? Gør dig overvejelser om fordele og ulemper ved det.

• Hvordan vil du vurdere, om patientens ernæringstilstand er god?

• Overvej, hvordan du vil få patienten til at beskrive sin afføring.

• Hvordan og under hvilke omstændigheder skal du spørge til patientens alkoholvaner?

• Hvordan vil du spørge ind til patientens mavesmerter?

• Hvordan kan du finde frem til, om mavesmerterne hænger sammen med en bestemt adfærd?

• Hvad gør du dig af etiske overvejelser, når du skal vejlede i smitterisiko/smitteforebyggelse?

• Hvordan kan du bedst vejlede patienten til at følge behandlingen? Hvilke overvejelser gør du dig i den forbindelse?

• Er der nogen særlige forholdsregler, du som sygeplejerske bør tage, når du omgås patienter med hepatitis B og C? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvilken viden er nødvendig om Peter, før du planlægger plejen?

• Hvordan vil du tilrettelægge plejen, og hvad vil du prioritere som det første?

• Hvilke problemstillinger vil du bringe op tværfagligt, og hvem vil du inddrage?

• Hvad siger servicelovens § 153 i forhold til dine observationer af Peters datter?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Overvej fordele og ulemper for sygeplejersken ved et årelangt og tæt samarbejde med patient og pårørende.

• Hvad er nyrens vigtigste funktioner?

• Hvilke hormoner produceres i nyren?

• Hvilke symptomer har patienten ved akut nyresvigt?

• Hvordan vil du sikre, at patient og pårørende føler sig godt informeret?

• Hvordan vil du arbejde med medicincompliance hos denne patientgruppe?

• Hvordan vil du observere patienter med akut nyreskade?

• Hvordan vil du hos den akutte patient, der reagerer med vrede og afmagt over sin situation, sikre en god patientinvolvering, således at patienten føler sig tryg og har større forståelse for situationen?

• Reflektér over de juridiske aspekter hos en konfus patient i forbindelse med samtykke til behandling.

• Hvorfor er peritoneum velegnet som dialysemembran?

• Redegør for de fysiologiske grundprincipper: diffusion, osmose og konvektiv transport.

• Beskriv symptomerne på peritonitis.

• Hvilke observationer bør du udføre ved patienten i peritonealdialysebehandling under indlæggelse?

• Hvilke parametre vurderes, når patientens tørvægt skal fastsættes?

• Hvad er symptomerne på overhydrering?

• Hvilke observationer bør sygeplejersken foretage før, under og efter dialysebehandlingen?

• Overvej, hvad lægen og sygeplejersken vil tale med patienten om i dialyseambulatoriet.

• Hvilke forholdsregler er der hos patienter med AV-fistel, og hvordan observeres en AV-fistel?

• Diskutér, hvilke dilemmaer der kan være ved, at pårørende donerer en nyre.

• Nævn, hvilke symptomer der kan ses ved en afstødning af en transplanteret nyre.

• Hvad skal sygeplejersken være opmærksom på, når den nyretransplanterede patient bliver indlagt?

• Diskutér dilemmaet, hvor patient og pårørende ikke er enige om at afslutte behandling.

• Hvilke opgaver har sygeplejersken i den forbindelse?

• Diskutér, hvad det betyder at være kronisk nyresyg patient.

• Diskutér, hvad det betyder at have en kronisk nyresyg i familien.

• Hvilke informationer er vigtige at dele med primærsektor i forhold til den kronisk nyresyge patient?

• Diskutér fordele og ulemper ved patientskoler.

• Hvilke ønsker og forventninger tror du, den pårørende har til forløbet?

• Hvilken rolle tror du, sygeplejersken spiller i forhold til samarbejdet?

• Hvilke elementer kunne en forventningsafstemning mellem personale og pårørende indeholde?

• Hvilke udfordringer har sygeplejersken i samarbejdet med den nyresyge etniske patient og de pårørende?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvad er umiddelbart det største problem for patienten?

• Hvilke sygeplejemæssige tiltag er vigtige i den akutte fase?

• Hvilke observationer vil du gøre og formidle videre til lægen?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig om inddragelse af de pårørende, og hvordan vil du gøre det?

• Hvilke yderligere observationer/symptomer kan du spørge ind til?

• Hvad vil du råde patienten til, mens du har hende i telefonen?

• Hvordan vil du takle bekymringen hos patienten vedrørende eventuel ændring af behandling?

• Hvem kan rådgive vedrørende arbejdssituationen, og er der behov for det?

• Hvordan vil du gribe opgaven an?

• Hvad, tænker du, er patientens største sundhedsmæssige problem?

• Hvordan vil du tage hånd om patientens smerteproblem?

• Hvilke yderligere udredninger vil du foretage?

• Hvad, tænker du, er patientens største sundhedsmæssige problem?

• Hvilke tiltag vil du iværksætte?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvordan beskrives de tre sårhelingsfaser samt sårets udseende inden for hver af faserne?

• Hvilken forskel er der på en steril og en ren procedure?

• Hvilken betydning har tilstedeværelsen af biofilm i et sår?

• Hvilke krav stilles der til vandkvaliteten ved en sårrensning?

• Hvorfor renser man et sår?

• Beskriv forskellige sårrensningsmetoder.

• Hvilken sårrensningsmetode kan anvendes ved et traumesår i inflammationsfasen?

• Hvornår skal en sårnekrose på en hæl fjernes?

• Hvad er vakuumterapi – og hvornår anvendes denne metode?

• Overvej fordele og ulemper for både patient og sygeplejerske ved at anvende telemedicin i sårbehandling.

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Hvilke andre faggrupper er relevante at inddrage i arbejdet med og samtalen omkring eksistentielle spørgsmål?

• Hvordan forbereder du dig til at tale med et andet menneske om eksistentielle ønsker og behov?

• Hvordan medtænker du det enkelte menneskes ønsker og behov i forbindelse med fx religiøse holdninger?

• Hvilken viden skal sygeplejersken have for at kunne vurdere kvalme?

• Hvilke observationer er relevante hos den kvalmeramte?

• Hvilke andre tværprofessionelle faggrupper er relevante at inddrage i forbindelse med vurdering af ernæringstilstanden samt ved ernæringsinterventioner?

• Hvilke interventioner er relevante i sygeplejen, når et menneske med kræft er ernæringstruet?

• Hvilke symptomer skal den kræftramte og pårørende være opmærksomme på hjemme?

• Hvilke interventioner er relevante ved obstipation?

• Hvilke typer laksantia kunne være relevante?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

• Overvej, hvilke faggrupper fra det tværfaglige team Hanne kan have brug for at tale med.

• Hvilke problemer ser du, der er omkring Hannes sociale situation?

• Hvilke problemer ser du, der er omkring Emmas situation?

• Overvej, hvordan sygeplejersken kan følge op på de ting, der er sagt ved samtalen.

• Hvilke forslag har du til lindring af Hannes symptomer (smerter, træthed og kvalme)?

• Hvilke sygeplejeinterventioner kan Hanne have brug for?

• Skal Hanne informeres om, at man lægefagligt vurderer hende til at være i sen palliativ fase, og at hun dermed kun har kort tid tilbage at leve i?

• Hvad skal man tage hensyn til i samtalen med Emma?

• Lægeligt vurderer man, at der ikke er indikation for genoplivningsforsøg. Kan Hanne kræve at blive genoplivet?

• Hvis Hanne får det bedre, og det vurderes, at hun kan komme hjem igen, hvad skal man så have med i sine overvejelser, inden hun udskrives?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene