Refleksionsspørgsmål til Sygeplejebogen bind 1

Kap. 1 SYGEPLEJE SOM PROFESSION

• Hvilke tanker gør du dig, når du læser om sygeplejerskers kernekompetencer?

• Undrer du dig over nogen af dem?

• Er der nogen af kernekompetencerne, du synes er særlig vigtige? Og hvilke?

• Hvordan tænker du som studerende, at du kan inddrages i forskningsprojekter?

• Hvilke tematikker synes du, det kan være relevant at forske i?

• Prøv at søge på kandidatspecialer i sygeplejevidenskab, og se, hvad sygeplejersker arbejder med, forsker i og undersøger.

• Reflektér over en situation fra klinisk praksis, hvor du selv har anvendt dine kliniske erfaringer. Hvad betød de i situationen?

• Kan du beskrive en situation, hvor sygeplejersken har anvendt det faglige skøn?

• Hvordan har du set sygeplejersker arbejde med deres erfaringer fra klinisk praksis? Hvordan tales der om kliniske erfaringer i afdelingen?

• Hvordan har du set sygeplejersker inddrage den viden, de erfaringer, forestillinger og værdier, som patienten/borgeren har?

• Hvordan kunne du tænke dig at fastholde dine erfaringer fra klinisk praksis til andre kliniske undervisningsperioder?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 2 Perspektiver på omsorg og sygepleje

• Hvilke fordele og ulemper mener du, Hendersons definition af sygepleje kan have?

• Henderson opstiller 14 behov. Er der behov, som du mener, hun ikke har med?

• Hvordan ser du Hendersons grundlæggende behovsområder anvendt i dit kliniksteds dokumentationssystemer?

• Hvordan tænker du, at sygeplejersker kan hjælpe patienter med at acceptere deres begrænsninger?

• Beskriv med egne ord Martinsens opfattelse af omsorg.

• Beskriv med egne ord, hvad en livsytring er.

• Beskriv situationer, hvor du har oplevet omsorgens udartninger.

• Hvordan har du oplevet svag paternalisme i sygepleje?

• Hvordan vil du kunne anvende Martinsens teori i klinisk praksis?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 3 Etik og etiske overvejelser i sygepleje

• Hvilken betydning har formulering af sygeplejeetiske retningslinjer for sygepleje som profession?

• Hvilken betydning har de sygeplejeetiske retningslinjer for sygeplejerskens faglige kliniske hverdag?

• Fører en persons autonome beslutninger altid til øget velfærd?

• I hvilket omfang kan sygeplejersker anfægte den enkeltes autonome beslutninger?

• I hvilket omfang skal sygeplejersker acceptere personers valg af livsudfoldelse, når de indebærer en risiko for personen selv?

• I hvilket omfang er det etisk acceptabelt, at sygeplejersken udfører de handlinger, hun finder er bedst for personen, uden personens accept eller ligefrem i modstrid med personens ønsker?

• I hvilket omfang indhenter du et såkaldt informeret samtykke forud for dine sygeplejehandlinger?

• Hvordan respekterer du personens autonomi, når personen giver udtryk for manglende lyst til den sygeplejehandling, du har planlagt at udføre?

• Reflektér over, om du i dine klinikophold har 'gjort, hvad du kunne for at afdække og indfri' patientens eller borgerens autonome ønsker.

• Overvej og diskutér gerne med medstuderende, om der i praksis er mulighed for at imødekomme personers autonome ønsker i større udstrækning?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 4 Patientologi: Studiet af patient og pårørendes oplevelse af sygdom og lidelse

• Diskutér, hvor du oplever en henholdsvis disease- og illness-orienteret tilgang i mødet med patient og pårørende?

• Hvor/hvordan har du selv oplevet at involvere patienter og pårørende i pleje og behandling?

• Hvordan kan sygeplejersker afdække forskellige forventninger i mødet mellem patient, pårørende og sygeplejerske?

• Hvilken rolle har du selv oplevet, at struktur, rammer og tid har for sygepleje i dine klinikperioder?

• Reflektér over, hvordan narrativer kan anvendes i relationen til patient og pårørende.

• Hvad tænker du om at anvende narrativer i pleje og behandling af patienten?

• Hvordan kunne viden om narrativer være anvendt i mødet med Peter?

• Er det altid god sygepleje, hvis patienten er tilfreds med sygeplejerskens ydelser?

• Hvordan kunne sundhedspersonalet have tilgodeset Hans’ behov for inddragelse i Elses forløb?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap 5. Patientforløb

• Overvej, hvilke kontakter der er involveret i eksemplet i figur 5.1, og overvej, hvor der kan opstå brud i forhold til de involverede kontakter og aktiviteter.

• Hvad kan have indflydelse på patientens og de pårørendes oplevelse af et forløb i forhold til, om det er et akut, elektivt eller kronisk forløb, og hvilke opgaver kan der være for sygeplejersken i forhold hertil?

• Undersøg, hvordan begrebet sammenhængende patientforløb indgår i de lokale politiske aftaler og kvalitetskrav i din region/kommune.

• Hvilke årsager kan der være til, at akut indlagte patienter vurderer, at de i ringe grad bliver inddraget i beslutninger om behandling, og hvordan kan du medvirke til, at patienten oplever sig inddraget i de beslutninger, der skal træffes?

• Giv eksempler på et akut og et elektivt indlæggelsesforløb, der kan kombineres med, at patienten indgår i et pakkeforløb.

• Giv et eksempel på et kronisk patientforløb, der kan udvikle sig til et akut og/eller elektivt forløb.

• Hvordan skal hhv. pakkeforløb, forløbsbeskrivelser, forløbsprogrammer og accelererede patientforløb farvelægges i forhold til de indeholdte aktiviteter og de involverede sektorer?

• På hvilken måde kan principperne for accelererede forløb anvendes i en kombination med et pakkeforløb?

• Overvej, hvilken plejeform der bedst kan tilgodese sammenhæng i det skitserede patientforløb i figur 5.1 i den del af forløbet, hvor patienten er på kirurgisk afdeling efter operationen.

• Beskriv, hvilke af de kompetencer, der indgår i det kliniske lederskab, sygeplejersken kan gøre brug af, for at patienten kan opleve sammenhæng.

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 6 Sundhed, sygdom og ulighed i sundhed

• Diskutér, hvilken betydning WHO’s opfattelse af sundhed har for Danmark og for Hanne Larsen.

• Giv forslag til, hvordan Hanne Larsen ville kunne opleve empowerment.

• Redegør for de forskellige opfattelser af sundhed og relatér dem til Hanne Larsen: Er Hanne Larsen sund?

• Hvordan vil du karakterisere Hanne Larsens livskvalitet ud fra objektive kriterier, og hvordan kommer de subjektive oplevelser til udtryk i casen?

• Analysér Hanne Larsens mentale sundhed ud fra determinanterne i figur 6.3.

• Diskutér, hvordan den praktiserende læge og Hanne Larsen hver især kan opfatte hendes reaktioner og symptomer.

• Diskutér ulighed i sundhed, og hvilken betydning denne viden har for de sundhedsprofessionelles møde med mennesker med forskellig baggrund.

• Hvilken betydning har det, om patienten bliver inddraget eller ikke bliver inddraget i samarbejdet om pleje og behandling?

• Hvilken betydning har de pårørende i samarbejdet med brugeren, borgeren, klienten eller patienten?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 7 At blive syg – reaktioner og mestring

• Hvad betyder det at have en biomedicinsk tilgang til patienten?

• Hvilke redskaber har sygeplejersker til at opnå viden om patientens levede liv?

• Overvej lighederne og forskellighederne i figuren set fra henholdsvis patientens og de pårørendes perspektiv.

• Hvilke faser fra sygdomsfasemodellen gennemgår Lis og hendes pårørende i casen, og hvordan kommer det til udtryk?

• Overvej, hvordan du som sygeplejerske kan hjælpe og støtte de pårørende.

• Hvilke juridiske overvejelser skal du gøre dig i forbindelse med hjælp til pårørende?

• Hvordan kan sygeplejersker hjælpe med at begrænse den lidelse, som såvel patient som pårørende oplever i forbindelse med sygdom?

• Forestil dig, med udgangspunkt i den indledende case, at du er sygeplejerske i rehabiliteringsafsnittet – hvordan vil du tale med Lis om oplevelsen af at have fået en kronisk sygdom?

• Beskriv med egne ord de tre elementer af OAS.

• Overvej, hvordan de tre elementer kan komme i spil i forhold til casen.

• Diskutér i grupper med udgangspunkt i figur 7.2, hvor i modellen, I vil placere Lis?

• Hvornår og hvordan vurderer og revurderer Lis sin situation?

• Hvordan er ligevægten i mellem Lis´ oplevede krav og ressourcer?

• Hvordan vil du støtte Lis, og hvordan vil du konkret tage udgangspunkt i hendes perspektiv på situationen?

• Du kan også vælge at analysere et andet patientforløb, som du eventuelt selv er stødt på i et praktikforløb.

• Hvordan vil du som sygeplejerske identificere de oplevede følelser hos en patient? Tag gerne udgangspunkt i et patientforløb, du har oplevet i et praktikforløb.

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 8 Lidelse, håbløshed og håb

• Beskriv for en medstuderende en plejelidelse, du har oplevet i et praktikophold.

• Tænk efter, om du har været medaktør i lidelsens drama hos en patient, privat hos en pårørende eller hos en ven. Hvad gjorde du, og hvad kunne du have gjort bedre?

• Har du oplevet steder, der er præget af håb eller håbløshed? Hvordan mærkes det? Hvordan ses det? Hvilken indflydelse har personalet på at ændre eller fastholde denne stemning?

• Har du oplevet umiddelbart urealistiske håb hos patienter? Beskriv, hvordan disse håb blev eller kunne blive omdirigeret til små daglige mål eller håb.

• Har du erfaringer med lindring af lidelse og håbfremmende interventioner?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 9 Krise og sorg

• Hvilken betydning har sociale forhold, opvækstbetingelser og arvelighed for det enkelte menneskes forståelse af sine livsomstændigheder i forhold til sygdom?

• Drøft, hvordan ”accept af at modgang i livet er ulige fordelt, og det kan der ikke ændres på” kan medvirke til at øge uligheden i sundhed for det enkelte menneske?

• Drøft, hvordan menneskers forskellige sociale, kulturelle og økonomiske forhold har betydning for mulighederne for at tage ansvar for egne valg og handlinger og dermed for deres egen livssituation.

• Hvilke muligheder og begrænsninger giver Yaloms forståelse af de fire grundvilkår for det enkelte menneske?

• Drøft fordele og ulemper for det enkelte menneske ved at krise- og sorgreaktioner bliver til en sygdomsdiagnose?

• Drøft fordele og ulemper for samfundet ved at krise- og sorgreaktioner bliver til en sygdomsdiagnose?

• Overvej, hvilke fortællinger om sorg og sorgpraktikker du er bærer af.

• Drøft med medstuderende, hvilken indflydelse egne fortællinger om sorg og sorgpraktikker kan have for forståelsen af den krise- og sorgramte. Hvilke konsekvenser kan det få for den krise- og sorgramte?

• Overvej, hvilken betydning dit køn har i forhold til at forstå henholdsvis kvinder og mænds krise- og sorgoplevelser og -reaktioner.

• Overvej, hvilken betydning din egen alder har for at forstå yngre/jævnaldrende/ældre menneskers krise- og sorgoplevelser og -reaktioner.

• Hvilke fortællinger stiller samfundet til rådighed for at forstå krise- og sorgoplevelser og – reaktioner hos unge og ældre? Kvinder og mænd?

• Hvilke konsekvenser kan samfundets fortællinger få for det enkelte menneskes egen forståelse af sin situation?

• Overvej, hvilken betydning det kan have for det enkelte menneske, at krise- og sorgoplevelser og -reaktioner kategoriseres i forhold til fx religion, køn og alder.

• Drøft hvilke muligheder og begrænsninger, det kan have for pårørende til alvorligt syge at blive inddraget i pleje og behandling?

• Overvej i relation til ovenstående sygeplejerskens tavshedspligt

• Hvilke faglige styrker og begrænsninger har du i forhold til en samtale med en krise- og sorgramt?

- I dine overvejelser kan du tænke på, hvilke oplevelser/erfaringer du har med patienter/borgere i vanskelige situationer og/eller kriser?

- Du kan overveje, hvad du som sygeplejerske frygter mest, når du sidder over for en patient, der er i en vanskelig situation og/eller krise: Hvilke slags problemer har patienten, og hvad er særligt vanskeligt for dig at blive konfronteret med?

- Du kan overveje, hvilke ressourcer du vil trække på hos dig selv som sygeplejerske, når du sidder over for en patient i en vanskelig situation eller krise?

• Overvej og drøft, hvordan du kan opøve de kompetencer, du mangler, og trække på de kompetencer, du allerede har?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 10 Krop og køns betydning i klinisk sygepleje

• Beskriv dit menneskesyn. Hvordan kommer det til udtryk i din måde at udøve sygepleje på?

• Tænk på en bestemt situation, hvor dit menneskesyn kom til udtryk. Hvordan taklede du situationen, og kunne du have gjort noget anderledes?

• Hvordan kan du anvende Merleau-Pontys begreb ”den levede krop” i sygeplejen?

• Overvej, hvorfor sygeplejersken i citatet ikke spurgte til patientens afføring.

• Hvordan ville du selv spørge en patient om dette?

• Har du selv brugt minifismer i din kliniske praksis? Hvad sagde du, og hvordan påvirkede det situationen?

• Hvordan vil du reagere, hvis en patient får erektion, mens du vasker ham forneden?

• Hvilken betydning kan en patients body image få i den kliniske sygeplejepraksis?

• Hvordan vil du spørge ind til en patients opfattelse af sit body image?

• Hvilken betydning kan en biologisk kønstilgang have for sygeplejerskens opfattelse af patienten?

• Hvad kan du konkret bruge en viden om den biologiske og den sociokulturelle kønstilgang til i din sygeplejepraksis?

• Har du oplevet forskelle i mandlige og kvindelige patienters reaktion på sygdom i dit kliniske forløb?

• Hvordan har du oplevet kommunikation med hhv. mandlige og kvindelige patienter?

• Hvilken betydning kan det få for sygeplejerskers tilrettelæggelse af pleje, at mænd og kvinder kan fokusere forskelligt i løbet af deres indlæggelse?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 11 Kulturmøder i sygepleje

• Hvilke fordomme om etniske minoriteter har du selv?

• Hvad kan have indflydelse på patienters måde at være patient på?

• Hvad betyder kultursyn?

• Hvilken betydning kan de to kultursyn få for mødet mellem patient og sygeplejerske?

• Hvordan er dit kulturbegreb?

• Kender du nogen kulturelle stereotyper fra medierne?

• Har du oplevet etnocentriske eller kulturrelativistiske syn på patienter i din kliniske undervisning, og hvilken betydning har det haft?

• Har du oplevet situationer, hvor de sundhedsprofessionelle har sat ”automatpiloten” til, når patienten tilhører etniske minoritetsgrupper?

• Hvilke fordele/ulemper mener du, at der er ved at anvende begrebet etniske smerter i sygepleje?

• Hvordan ser det fysiske (det synlige) rum ud på dit kliniksted? Hvilke farver er der på væggene, og hvad kan disse farver signalere?

• Hvordan er afdelingen indrettet?

• Hvordan er sygeplejerskernes påklædning?

• Hvordan taler de til hinanden og til patienterne?

• Hvordan opfører sygeplejerskerne sig over hinanden til møder og uden for møder?

• Hvordan kan du selv påvirke en kultur i en organisation som studerende?

• Hvordan vil du beskrive kulturen på dit sidste kliniksted ud fra Scheins model?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 12 Kommunikation og den professionelle samtale

• Hvordan har du oplevet en professionel samtale, hvor du selv var patient, fx hos din praktiserende læge?

• Hvordan har du oplevet en samtale, hvor du selv eller din kollega var den professionelle i en klinisk undervisningsperiode?

• Var der specielle kontekstmarkører, der havde indflydelse på samtalerne?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig rent praktisk ift. til tid og mulighed for at afdække patientens behov?

• Begrund dine svar.

• Hvordan har du oplevet kongruens og inkongruens i samtaler med patienter?

• Har du oplevet forskelle i mandlige og kvindelige patienters måde at fortælle om deres sygdomsforløb på?

• Hvilken betydning har tilegnelse af fagsprog haft på dig?

• Har du oplevet samtalesituationer, hvor du efterfølgende var ’oversætter’? Hvad skete der til samtalen, og hvorfor spurgte patienten ikke selv?

• Hvad skal der tales om?

• Hvad ved patienten om emnet?

• Hvordan skal der tales om emnet?

• Hvor megen tid er der til samtalen?

• Hvor skal samtalen foregå?

• Hvordan vil du afdække patientens deltagerforudsætninger inden en samtale?

• Hvilken betydning kan det få for kommunikationen, at patienten har søgt viden om forskellige typer af behandling fx inden en indlæggelse?

• Reflektér over forskellen på, hvad der siges, og hvordan det siges. Giv eksempler.

• Beskriv en situation, hvor du oplevede en pause som naturlig, og en, hvor pausen var pinlig – begrund dine refleksioner.

• Hvornår kan en pause være god i en patientsamtale? Hvad kan den bruges til set fra patientens og fra dit perspektiv?

• Prøv at sige noget anerkendende, og reflektér over reaktionen. Hvordan har du det selv med at modtage anerkendelse?

• Giv eksempler på et åbent og lukket samt et kognitivt og et affektivt spørgsmål, og reflektér over, hvor de med fordel kan bruges i praksis.

• Overvej og kom med eksempler på, hvornår berøring kan være en rigtig god ide, og hvornår det slet ikke kan være brugbart – begrund dine svar.

• Sæt dig sammen med to andre. Vælg et emne, fx en oplevelse i klinikken eller et mere neutralt emne som ”Hvordan er det at være sygeplejestuderende”. Herefter vælger I en, der interviewer, en der svarer på spørgsmål, og en der observerer spørgsmålstyper og kropssprog. Afsæt to minutter til øvelsen – herefter er der feedback, og I bytter roller, så alle prøver de forskellige perspektiver. Til slut reflekterer I over, hvad I er blevet klogere på med denne øvelse.

• Sæt dig sammen med en anden. Fortæl på skift om en oplevelse og prøv at variere stemmen i fortællingen – hvilken effekt har det, og hvordan kan det bruges i samarbejdet med patienten?

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig, inden du skal gennemføre en samtale med et menneske, der lider af depression? Begrund dine svar.

• Nævn forskellige juridiske rettigheder, som alle patienter har, og hvilken betydning det har for kommunikation og information til patienten?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 13 Rehabilitering

• Tænk på en patient fra en klinikperiode og de tre elementer, der beskriver patientens funktionsevne. Hvordan har de kontekstuelle faktorer haft indflydelse på funktionsevnen?

• Hvilke udfordringer oplever du, der er i forbindelse med involvering af patienter i en sengeafdeling?

• Og hvilke udfordringer er der i forbindelse med involvering af borgere i en kommunal kontekst?

• Hvilke andre faktorer eller udfordringer kunne være relevante at undersøge inden for hver af de fem ICF-komponenter hos kræftpatienter generelt (krop, aktivitet, deltagelse, omgivelsesmæssige faktorer, personlige faktorer)?

• Overvej, hvilke mål der kunne stilles op sammen med Kis Olesen. Skriv dine forslag til langsigtede og kortsigtede mål ned.

• Når du har skrevet dine egne forslag ned, kan du se en mulig målsætning her.

• Vær opmærksom på, at der her ikke er noget rigtigt eller forkert. Det er Kis, der sætter mål, og derfor er der ingen facitliste, men forskellige forslag.

• Overvej, hvad en rehabiliteringsintervention til Kis Olesen kunne indeholde. Noter under overskrifterne fra ICF:

- Kroppens funktioner og anatomi

- Aktiviteter og deltagelse (samlet under et)

- Omgivelsesfaktorer.

• Når du har skrevet dine egne forslag ned, kan du se en mulig rehabiliteringssituation her.

• Vær opmærksom på, at der her ikke er noget rigtigt eller forkert. Interventionen tilrettelægges i samarbejde med Kis, og derfor er der ingen facitliste – men forskellige forslag.

• Hvilke etiske overvejelser ville du gøre dig, hvis det var dig, der var valgt som koordinator for Kis Olesen?

• Hvordan kunne du forestille dig, at familien kunne inddrages?

• Tag udgangspunkt i en oplevelse i klinisk praksis: Overvej, hvordan du kunne sætte sygeplejerskens rolle på dagsordenen, så man i personalegruppen kunne drøfte sygeplejerskens opgave, rolle og funktion i det konkrete rehabiliteringsforløb.

• Hvordan har du set øget fokus på rehabilitering i din kliniske uddannelse?

• Hvordan kan du forberede dig på rehabiliteringsopgaver?

• Hvilken rolle kan sygeplejersker have i et rehabiliteringsforløb?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 14 Dokumentation, evidensbaseret sygepleje og kliniske retningslinjer

• Hvordan vil en plejeplan på patienten i casen se ud?

• Hvordan vil en sygeplejediagnose se ud, hvis den er udarbejdet ud fra traditionerne fra hhv. Carnevali og Carpenito?

• Er der emner, der egner sig bedre end andre til udarbejdelse af kliniske retningslinjer?

• Undersøg på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside, www.cfrk.dk, hvilke områder der er udarbejdet kliniske retningslinjer for.

• Hvilke erfaringer har du med anvendelse af kliniske retningslinjer i din kliniske praksis?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 15 Patientsikkerhed og risikostyring

• Hvilke utilsigtede hændelser inden for de fem kategorier har du været involveret i eller vidne til i din kliniske undervisning?

• Vælg en hændelse ud og diskutér, hvad der skete - fx hvem gjorde hvad og hvornår?

• Hvad kan man lære af hændelsen?

• Hvordan kan den undgås i fremtiden ved at ændre på forhold i organiseringen af arbejdet og/eller systemet?

• Hvad kan være årsag til, at borgeren i eksemplet ovenfor udvikler akut kritisk sygdom uventet?

• Hvilke årsager kan der være til, at sundhedspersonalet ikke var forberedt på, at borgeren kunne udvikle kritisk sygdom?

• Hvad er sammenhængen mellem systemperspektivet og modenheden i kulturen for patientsikkerhed?

• Hvilke erfaringer har du med reaktioner på utilsigtede hændelser, som du har været en del af eller været vidne til i sundhedsvæsnet?

• Hvilken fase i patientsikkerhedskulturen kom til udtryk i organisationen ud fra figur 15.10?

• Begrund dit svar med mindst to kendetegn.

• Hvordan viser du situationsbevidsthed i medicineringsprocessen? Nævn mindst to eksempler på, hvordan du udviser situationsbevidsthed i dispensering af medicin. Hvad gør du helt konkret?

• Hvad gør dine kollegaer?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene

Kap. 16 Velfærdsteknologi og innovation i sundhedsvæsnet

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at indføre velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet?

• Hvilke kompetencer kræver det at arbejde med velfærdsteknologi?

• Hvilke erfaringer har du som studerende med velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet?

• Hvor har du mødt velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsnet?

• Hvorfor var de implementeret, og hvordan blev de anvendt?

• Hvilke overvejelser har du gjort dig med hensyn til fordele og ulemper ved indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsnet?

• Hvilke erfaringer har du med digital læring?

• Hvorfor tror du, digital læring er nødvendig i dag?

• Hvad kan man lære i simulationsundervisning – og hvad kan man måske ikke lære?

• Hvor mange af de nævnte indsatsområder fra digitaliseringsstrategierne har du kendskab til (se figur 16.3)?

• Er du stødt på nogle af de fire områder, der nævnes i digitaliseringsstrategien fra 2013?

• Hvordan oplever du, at der bliver arbejdet med de fire indsatsområder?

• Hvilken betydning kan de nyeste tanker om digitalisering få for henholdsvis patienten/borgeren og for den sundhedsprofessionelle?

• Hvilke kompetencer er efter din mening særligt vigtige i forhold til det moderne sundhedsvæsen?

• Hvilken betydning tror du, det får for den sundhedsprofessionelle medarbejder, at man nu kan behandle på afstand?

• Hvem vurderer, og hvordan vurderes borgeren ‘egnet’ til en telemedicinsk løsning? (Prøv at søge på internettet, specielt under telemedicin til KOL-patienter).

• Hvad skal man gøre med dem, der enten ikke kan betjene teknologierne eller ikke har ‘teknikken’ derhjemme?

• Hvordan tror du, patienterne og de pårørende reagerer på de nye løsninger?

• Hvilke etiske overvejelser er efter din mening vigtige ift. at anvende sociale robotter?

• Hvilke etiske overvejelser synes du generelt, man skal gøre sig ift. indførelse af teknologiske løsninger i pleje og omsorg?

• Hvilke etiske overvejelser synes du, man skal gøre ift. brugen af GPS i pleje og omsorg?

• Overvej situationer i plejen, hvor brug af GPS kan være det rigtige.

• Til hvilke beboere ville du anbefale anvendelse af en spiserobot?

• Hvorfor tror du, mange patienter/borgere foretrækker spiserobotten?

Klik her for at downloade refleksionsspørgsmålene