"Dette er nemlig ikke en af de sædvanlige jagtbøger, hvor forfatteren er hovedpersonen, som beretter om sine heltegerninger udi det jagtlige, ofte garneret med masser af paradefotos af klassiske vildarter. Wulff indtager nemlig ikke hovedrollen, når han følger med de lokale jægere på jagt, for det er dem, deres våben og jagtkultur, bogen handler om. Bevares, forfatteren giver da en hånd med ved flere lejligheder og nedlægger også flere stykker vildt - bl.a. harpunerer han en stor djævlerokke - men Vild jagt handler ikke mindst om en naturlig fascination af den evne til at jage og håndtere våben, som man kun opnår, når ens liv afhænger af det." - Carsten Dahl-Hansen, Jæger
"Freddy Wulff gør det igen! – Han bringer i letlæselig form suset fra vildmarken og junglens tætte krat direkte ind til din frikadellefarsbløde lænestol, som du nok skal regne med at befinde dig i, til sidste side af Vild jagt er vendt." - Jagtmagasinet
"Den er forrygende og dramatisk og særdeles godt skrevet. (...) Freddy Wulffs bog er heftig, handlingsmættet og indimellem også dramatisk. Men forfatteren har hjertet med og bliver de steder, han besøger, i længere tid for virkelig at forstå og lære. Bogen kan virkelig anbefales." -Safarimagasinet TROFÆ, tidsskrift for Nordisk Safari Klub
"Freddys afstand fra tanke til handling er så kort som vejen til det store smil, der bredder sig på hans vejrbidte ansigt, når han fortæller om de stolte fangere og jægere han i tidens løb har mødt på sin vej. Dem har han skrevet denne prægtige bog om, og han har formået at overtale Gads Forlag til at illustrere den med over 100 imponerende farvebilleder, som dokumenterer hver eneste af de mange righoldige detaljer, som beskrives i bogens otte åndeløse kapitler." - Steen Andersen, Hunters Magazine
- Jyllands-Posten
"Det er medrivende historier om drabelige oplevelser under forhold, som kun meget få har oplevet (...) Vildt spændende, dramatiske og interessante historier om jagt- og naturoplevelser samt møder med naturfolk rundt om i verden. Velskrevet og med gode billeder vil bogen være interessant for flere læsere end de rene jagtbøger." -Per Drustrup Larsen, lektørudtalelse, DBC
"På en indlevende, spændende og meget dramatisk måde tryllebinder forfatteren læseren i sine fortællinger om livet blandt de forskellige stammer, der lever af og i naturen" - Fritidsmagasinet
”Dette er en bog, der frister til at forlade livet bag ligusterhækken og drage ud i den vilde verden, på vild jagt efter eventyret. Men inden du smækker havelågen bag dig, så sæt dig i yndlingsstolen og drag med Freddy Wulff derud. Du vil hurtigt befinde dig i godt selskab.”- Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser
"Det er sådan en bog, der kan få hjertet til at slå hurtigere - og få en hver mand til at overveje, om ikke man skulle rejse sig fra skrivebordet aldeles omgående, tage det næste fly til Amazonjunglen og gå på vildsvinejagt." - Fredericia Dagblad
Se portræt-interview med Freddy Wulff, produceret af Jægernes Magasin, her: