Det sidste brev

Det sidste brev

En hyldest til brevskrivningen – tolv af landets mest anerkendte skønlitterære forfattere hylder og tager afsked med det håndskrevne brev.

Pris: 199,95 kr.
Køb
Læs mere

En hyldest til brevskrivningen – tolv af landets mest anerkendte skønlitterære forfattere hylder og tager afsked med det håndskrevne brev. 

I 2025 blev den sidste røde postkasse i landet taget ned, og PostNord leverede sit sidste brev ved udgangen af året. Et postvæsen, med omdeling af breve i brevsprækker og postkasser siden 1624, forsvandt. 

At modtage et håndskrevet brev skaber en følelse af fysisk tilstedeværelse og intimitet, som digitale beskeder ofte ikke kan matche. Brevet kan betragtes som en fysisk genstand, der kan holdes, gemmes og genlæses, hvilket kan give en særlig værdi. 

For at tage ordentlig afsked med det håndskrevne brev, har antropolog Mette Telefoni fået tolv af landets brevelskende forfattere til at tage del i Det sidste brev. I helt personlige, håndskrevne breve fortæller disse forfattere om deres forhold til breve. Og de sender deres brev til den næste i brevkæden som fejring af den autentiske, litterære korrespondance.

Forfatterne er Stine Askov, Jens Blendstrup, Suzanne Brøgger, Trisse Gejl, Maria Helleberg, Peter Høeg, Tomas Lagermand Lundme, Benjamin Koppel, Mich Vraa, Kristian Ditlev Jensen, Jesper Wung-Sung og Knud Romer. 

Anmeldelser og omtale

  "I det store og hele er Det sidste brev en charmerende lille udgivelse, og det er lykkedes for Mette Telefoni at gøre selv kyniske mig lidt bekymret over brevpostens demise. For når vi lige om lidt befinder os i en tid, hvor betegnelsen 'postmand' er lige så uforståelig og arkaisk for ungdommen som 'vejmand' eller 'natmand', kommer romanforfatterne dælme til at mangle vidnesbyrd til deres research og inspiration. Det er trods alt lidt svært at forestille sig en forfatter basere sin storslåede autofiktive slægtssaga på screendumps fra oldemors Snapchat. Det sidste brev får hermed stemplet: Anbefalet!" – Berlingske

"Bogen viser, hvor forskelligt brevet kan bruges som litterær form: som erindring, bekendelse, fortælling, refleksion og henvendelse. De 12 bidrag varierer både i tone, stil og emne, men fælles er en interesse for brevets særlige evne til at skabe nærvær og personlig kontakt. Resultatet er en mangfoldig antologi, der både fungerer som en hyldest til brevskrivningen og som et indblik i de medvirkende forfatteres forskellige stemmer." – Lektørudtalelse

"Det sidste brev er en frydefuld pose ordbolsjer. ... Brevet er dødt, men det lever i bedste velgående i den stærke antologi ... en eksplosiv samling, der både fodrer fantasien og vækker minderne om en tid, hvor ord blev skrevet i hånden og sendt af sted uden mulighed for at tage dem tilbage." – POV

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse




 

Forside                                                                                                 




Det sidste brev
Redigeret af: Mette Telefoni
1. udgave 2026
Hardcover m. smudsomslag
ISBN: 9788712805359
Antal sider: 144
Pris: 199,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 12-08-2026

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 322 g (1. oplag)

Kig i bogen