Børnekultur i Danmark 1945-2020

Børnekultur i Danmark 1945-2020

Børnekultur som begreb er kun cirka 75 år gammel, men har i den tid haft stor værdi for udviklingen af en betydningsfuld kulturproduktion og kulturformidling for børn.

- Kristeligt Dagblad
Pris: 399,95 kr.
Køb
Læs mere

Børnekultur som begreb er kun cirka 75 år gammel, men har i den tid haft stor værdi for udviklingen af en betydningsfuld kulturproduktion og kulturformidling for børn. Kvalitet i børnehøjde, indhold tilpasset børns udviklingstrin og børn som en kunstnerisk og kulturel udfordring er blot nogle af de parametre, der har været styrende. Hertil kommer en øget forståelse for betydningen af børns egen kultur,deres møder med kunst og kultur og ikke mindst børns egen skabende virksomhed.

Denne bog er den første til at give et samlet historisk overblik over børnekulturområdet og dets udvikling fra forsøgsstadie på ildsjæleniveau til et mere professionelt forankret kulturområde i Danmark.

Bogen er skrevet af en gruppe eksperter og fagfolk med baggrund i både den akademiske, organisatoriske og praktiske verden.

Anmeldelser og omtale

 ”Ny udgivelse giver et vidende og vigtigt overblik over børnekulturen i Danmark siden 1945 (...) en stor, spraglet, vidende udgivelse. Den varsler en god begyndelse til et fortsat fokus på børnekulturen, og man står tilbage med et klart indtryk af, at jo, dette er et vigtigt emne.” – Kristeligt Dagblad

 ”Højaktuel fagbog tegner et nuanceret billede af 75 års liv og leg fra tøndebånd til TikTok, hvor mange af bidragyderne gerne tager bladet fra munden og giver deres bud på, hvor børnekulturen er truet i dag.” – Politiken

”Med udgivelsen Børnekultur i Danmark 1945-2020 præsenteres for første gang et samlet historisk overblik over rammerne for og udviklingen af dansk børnekultur gennem 75 år. Det er blevet et meget læseværdigt, overskueligt og informativt værk (...) et interessant og berigende værk, der kan læses af alle – både fagfolk og personer, der bare generelt er interesseret i børns oplevelser med kunst og kultur.” – teateravisen.dk

"... Børnekultur i Danmark 1945-2020 vil fortælle børnekulturens historie gennem 75 år uden at forfalde til ren barn­domsnostalgi. (...) giver stof til eftertanke om berøringsfladerne mellem børn, voksne, kunst og kultur gennem de seneste generationer." – Weekendavisen

"Fantastisk at læse om alle facetterne og få genopfrisket historien og få nye facetter på fortællingen om børnekulturen i Danmark. Bogen har ydermere et meget indbydende og lækkert layout, og hele billed- og illustrationssiden giver appetit på at læse mere og gør oplevelsen både kunstnerisk og æstetisk." – Musiklæreren

”For første gang gives her i en stor og rigt illustreret flot bog et samlet historisk overblik over børnekultur i Danmark (...) Bogens redaktører og forfattere er meget engagerede og vidende. De er stærkt involverede professionelt og personligt og italesætter kunst og kulturs væsentlige rolle for børn – og dermed i sidste ende voksnes udvikling.” – historie-online.dk

”Det er en imponerende bog med spændende nedslag og diskussioner. Jeg er slet ikke er i tvivl om, at bogen bliver meget populær blandt alle, der har interesse i børnekultur, der nu, mere end nogensinde, er lig involvering af og respekt for børnene i den kultur, som de er aktører og deltagere i.” – litteratursiden.dk

”Det bedste ved antologien er, at den minder os om, at et oprigtigt engagement i barnets eget perspektiv og i dets spontane udtryk har været forudsætning for noget af den fineste kultur, vi har. Det er nemt at lade sig rive med og juble over nostalgien og de mange fantastiske billeder og illustrationer. Det er virkelig en bog, man kan gå i dybden med og på opdagelse i.” – folkeskolen.dk

"Børnekulturi Danmark skal læses af alle med interesse for kulturformidling for børn. Den er dybdegående, selektiv og grundig, og så er den illustreret af Rasmus Juul, hvis tegninger fanger selve forskningsfeltet i farverige illustrationer, der helt grundlæggende giver bogen kulør og gør den indbydende fra første møde." – bogbotten.dk

"Dette værk formår virkelig at frembringe nostalgi, oplyse om stort og småt og give stof til eftertanke. (...) Alt i alt giver Børnekultur i Danmark 1945-2020 i særdeleshed sine læsere en lærerig og yderst interessant læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale alle at tage del i." – kulturkapellet.dk

"Jeg kan varmt anbefale at få fat i bogen. For det første fordi man bliver glad af bare at se på omslaget, der er illustreret af Rasmus Juul, som også har lavet de farverige dobbeltsidede illustrationer, der indleder hvert af de seks kapitler. (...) For det andet fordi bogen er spændende at gå på opdagelse i, fordi der er så meget ekstramateriale." – BUKS, Tidsskrift for børne- og ungdomskultur

"Bogen er en guldgrube af oplysninger om fortidens og nutidens børnekultur. Om hvordan og måske især hvorfor børnekultur er det, som den er i dag." – Ugeavisen Vejen-Brørup-Holsted

”For mig, der gennem et helt arbejdsliv har beskæftiget mig med børnekultur, har det været fantastisk at læse om alle facetterne og få genopfrisket historien og få nye facetter på opfattelsen og fremstillingen af børnekulturen i Danmark fra 1945 til 2020. Bogen har ydermere et meget indbydende og lækkert layout, og hele billed- og illustrationssiden giver appetit på at læse mere og gør oplevelsen – ja, kunstnerisk og æstetisk. Så gå på opdagelse i bogen.” – Tidsskrift for Professionsstudier

” … en flot udstyret bog, der med talrige illustrationer og i stort format indbyder til læsning … Det er respektindgydende, at det er lykkedes at samle det mangefacetterede stof i én udgivelse” – Uddannelseshistorie 2022


Download folder


 

Download folder                                                                                                        



Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
  Pressemeddelelse                                                                                                                     





Forside
 
Børnekultur i Danmark 1945-2020
Redigeret af: Merete Dael, Jan Helmer-Petersen & Beth Juncker
1. udgave 2021
Hardcover
ISBN: 9788712060581
Antal sider: 400
Pris: 399,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 12-01-2021

Kig i bogen