Lange skygger

Lange skygger

Besættelsen i film og serier

Besættelsen af Danmark 1940-1945 er en af de mest afgørende perioder i vores moderne historie – og en af de mest filmatiserede.

Pris: 399,95 kr.
Køb
Læs mere

Besættelsen af Danmark 1940-1945 er en af de mest afgørende perioder i vores moderne historie – og en af de mest filmatiserede. Allerede få måneder efter befrielsen i maj 1945 blev film et centralt medie til at fortælle om den danske besættelsestid. Siden da er tiden mange gange blevet genbesøgt, fortolket og bearbejdet i film og serier. Ikke blot har fiktionerne underholdt, de har også præget vores fælles forestillinger om modstand og samarbejde, heltemod og forræderi, hverdag og overlevelse. 

Lange skygger er den første samlede undersøgelse af danske besættelsesfilm og -serier. Gennem analyser af en lang række værker viser bogen, hvordan fiktionen i årtier har været med til at forme erindringen om besættelsen og dens dilemmaer. 

Resultatet er både filmhistorie og kulturhistorie. Det er en fortælling om en genre, der i 80 år har fulgt danskerne på lærred og skærm – og som stadig udfordrer vores forståelse af, hvem vi var, og hvem vi er blevet.

Anmeldelser og omtale

 "Gunhild Moltesen Aggers brillante og forbilledlige bog er det absolutte hovedværk om danske film og serier, der behandler besættelsen. ... fremragende bog  ... velskrevet og formidlende. I det hele taget er det umuligt at sætte en modstandsfinger på Lange skygger. Den er skabt og skrevet til at blive det absolutte hovedværk om de danske film og serier, der reflekterer epoken i alle nuancer. Omhyggeligt og grundigt gennemgås alt på film, der på nogen måde har forbindelse til de fem besættelsesår. Således er bogen på alle måder den oplagte filmjulegave til alle os, som endnu sætter lys i vinduet om aftenen den 4. maj." – Bo Tao Michaëlis, ekkofilm.dk

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse




 


Forside                                                                                                                                                 

Lange skygger - Besættelsen i film og serier
Gunhild Moltesen Agger
1. udgave 2025
Hardcover
ISBN: 9788712079293
Antal sider: 352
Pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 30-10-2025

Forlag: Nord Academic
CO2e-aftryk pr. eksemplar: 1,39 kg (1. oplag)

Kig i bogen