Næsen er et forunderligt organ. Den kan være et ordentligt horn eller en lille en i sky, men uanset hvad, gemmer den på det vildeste sanseapparat. Ofte bliver den negligeret, men faktisk spiller lugtesansen en afgørende rolle for vores livskvalitet. Næsen hjælper os ikke alene med at undgå farer – som ildebrand og fordærvet mad – den forankrer os også til steder og hjælper os med at forbinde os med dem, vi elsker.
I dag lugter både byer og mennesker mindre end tidligere, men i antikken og middelalderen var lugt og duft allestedsnærværende. Næsens erfaringer udgjorde forskellen på liv og død, og lugt og aroma rummede kompleks og magisk betydning. I oplysningstiden dalede agtelsen for lugtesansen imidlertid i Europa, og også tolerancen over for lugt svandt ind.
Lugt blev i stigende grad forbundet med det uciviliserede, de fattige og det fremmede. Med alt det, der ikke passede ind i de nye, moderne nationalstater. Næsen er måske langsomt blevet affortryllet, men fascinationen af den overlever i kulturen sammen med fortidens tankegods – og trækker sit spor helt frem til i dag.
