Sne

Sne

En historie

Sne er en fortælling om sneen inden i os, men også om den sne, der beskytter verden.

Pris: 299,95 kr.
Køb
Læs mere

Sne  er en fortælling om sneen inden i os, men også om den sne, der beskytter verden. Bogen handler om, hvad sneen engang var. Den handler om at blive blændet, når alt er stille, og ikke at se eller høre noget, når det stormer. Det er en bog om urfolksjægere og vinterkrigere, om den sne, vi leger i, og om den sne, der er blodig alvor – om alpine pister, Vasaløbets spor og verdens ældste ski, fundet i det nordlige Sverige. 

Via eventyr, den lille istids renæssancemalere og japanske fysikere er det en fortælling om sneen som forbundsfælle og modstander, lige så meget poetisk idéhistorie som personligt essay. Bogen er bred, populærvidenskabelig fortællekunst i en tid, hvor verden smelter. 

Anmeldelser og omtale

”Der er meget at hente i Sörlins righoldige bog. Det føles aldrig anstrengt at følge hans fremstilling, måske fordi bogen er en udkrystallisering af flere årtier i forskningens tro tjeneste. Herhjemme kunne vi i hvert fald savne forskere af det format, der tager det på sig at formidle den komplekse og fascinerende viden om klimaet uden samtidig at lefle for sit publikum. Forhåbentlig kan de lade sig inspirere af det høje kundskabsniveau, som denne udgivelse lægger for dagen.” – Information

”En fascinerende og flerlaget udforskning af sne som både et naturfænomen og en kulturel, historisk og økologisk kraft. (...) For læsere, der interesserer sig for klimaforandringer, vinterlandskaber eller naturfænomeners dybe kulturelle indvirkning, tilbyder denne bog både intellektuel rigdom og poetisk skønhed.” – Kulturkapellet

”Pragtfuld bog tager sneens visdom alvorligt.” – Netavisen Piopio

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

     
 

Pressemeddelelse




 


Forside                                                                                                 



Forfatterfoto af Sverker Sörlin
Foto: Erik Abel
     
Sne - En historie
Sverker Sörlin
Oversat af: Søren Vinterberg
1. udgave 2025
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712078456
Antal sider: 352
Pris: 299,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 30-01-2025

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 488 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Sverker Sörlin

Sverker Sörlin

Sverker Sörlin, født 1956, er forfatter, idéhistoriker og en af Sveriges fremmeste folkeoplysere, ansat som professor i miljøhistorie ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Læs mere