Cosmos

Cosmos

Cosmos er en uimodståelig roman om en ung mand, der samler flasker og forsøger at finde en mening med at være på afveje. Lucia Odoom har skrevet en moderne brevroman og en skæbnefortælling om global ulighed, venskab og forelskelse.

Pris: 199,95 kr.
Køb
Læs mere

Cosmos  er en uimodståelig roman om en ung mand, der samler flasker og forsøger at finde en mening med at være på afveje. Lucia Odoom har skrevet en moderne brevroman og en skæbnefortælling om global ulighed, venskab og forelskelse. 

Cosmos er kommet til Europa fra Ghana som bådflygtning. Nu arbejder han som flaskesamler i København for at skrabe penge sammen til et hus til sin elskede lillesøster. Over WhatsApp skriver han hjem til sin familie i Ghana: tante Dora, pastor Emanuel og søsteren Effie.
I sine beskeder fortæller Cosmos om Kragerne, den lille gruppe af afrikanske migranter, han er blevet en del af: tvillingerne Femi og Kofi, der uploader dansevideoer på TikTok og drømmer om et gennembrud, og den lidt ældre Odofu, der deler ud af sin viden om alt fra dresscodes til danskernes uskrevne regler.
Cosmos skriver om at sove under åben himmel i byens parker og mærke kulden komme snigende, sammen med tvivlen om sin plads i verden. Og han fortæller om Elizabeth, som han møder i en af byens afrikanske hårsaloner. Hun åbner en ny verden for Cosmos, og han kaster sig tøvende ud i forelskelsen.

Anmeldelser og omtale

 "Man kan ikke andet end at lade sig charmere … Cosmos repræsenterer et kærkomment blik på Danmark og den vestlige verden i det hele taget, og Lucia Odoom giver det blik en stemme på smukkeste vis … Kampen om årets debutantpriser er med Cosmos  lige blevet lidt hårdere." – Kristeligt Dagblad

  "Cosmos er en menneskeklog og poetisk roman om længsel, fællesskab og kærlighed, der viser, at selv i vores mest intime relationer, er vi sovset ind i global ulighed og social kapital." – Soundvenue

  "Lucia Odoom debuterer med en nænsom og åben roman … en virkelig fin debut." – Politiken

 "Cosmos er en stærk fortælling om at overleve ved at flytte sig og hele tiden vide, hvor man kommer fra." – Information

"Lucia Odoom debuterer med en stærk fortælling om at overleve." – Jyllands-Posten

 "Cosmos er reelt samfundsrelevant litteratur, der gør op med tendensen til at reducere udsatte medmennesker til stereotyper." – Berlingske

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse



Forside
 

Forfatterfoto af Lucia Odoom                                                   
Foto: Carolina Ahrenkiel





Cosmos
Lucia Odoom
1. udgave 2024
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712066576
Antal sider: 156
Pris: 199,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 04-10-2024

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 194 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Lucia Odoom

Lucia Odoom

Lucia Odoom er kulturjournalist og forfatter. Hun er fast skribent på Dagbladet Politiken og vært på Poptillægget, avisens ugentlige podcast om popkultur. Læs mere