Penge på lommen

Penge på lommen

Scandinavian Star. Del 1

Penge på lommen er en roman om overgreb, kapitalisme og blind tro på kærlighed.

Pris: 179,95 kr.
Køb
Læs mere

Penge på lommen er en roman om overgreb, kapitalisme og blind tro på kærlighed – og så er det den første del i en romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star i 1990 som et gennemgående motiv. Omdrejningspunktet for føljetonen er altså en faktisk begivenhed, men alle karakterer er opdigtede.

I Penge på lommen møder vi Kurt og Maggie. De bor på en gård lidt uden for Nyborg. Kurts busselskab har nogle år i træk givet et pænt overskud, og Kurt drømmer om at investere pengene i noget stort. Imens prøver Maggie at forstå, hvad kærlighed er, og hvorfor hun tillod den at æde sit liv. Vi møder også fortælleren. Hun er egentlig bare på vej et sted hen på Fyn, da hun får en forskrækkelse, som fører hende ind i Kurt og Maggies liv.

Asta Olivia Nordenhof er en af dansk litteraturs største og mest karakterfulde stemmer, og Penge på lommen markerer hendes helt store gennembrud. Romanen, der udkom i 2020, er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2021 og vandt European Prize for Literature i 2020. Danske og udenlandske anmeldere har omtalt bogen som en afsindig god roman, som en hård og hjerteskærende fortælling og Asta Olivia Nordenhofs skrift som præcis, suveræn og øm.

Pressen om Penge på lommen:

”Hvordan skriver man en socialrealistisk, politisk roman om kapitalisme i det 21. århundrede? Sådan skriver man den!” – Mikkel Krause Frantzen, Politiken 

”Umanerligt god. Jeg kan ikke komme i tanke om andre end Kirsten Thorup, der de seneste årtier har skrevet så medfølende og levende og samtidig så usentimentalt om mennesker på yderkanten af velfærdsstatens velbjærgede liv.” – Tue Andersen Nexø, Information

”Indignationen og sorgfuldheden, kapitalismekritikken og klasseperspektivet er bestemt ikke ukendte størrelser i samtidslitteraturen. Alligevel ligner Nordenhofs første roman ikke så mange andre. Blandt andet derfor sætter Penge på lommen barren umanerlig højt for de kommende bind i det, der allerede nu kan udråbes som et af 2020'ernes mest ambitiøse litterære projekter.” – Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten 

”Asta Olivia Nordenhof skriver og komponerer roman(føljeton) med elastisk og vibrerende, nærmest arrogant suverænitet: svæver over vandene og dykker i dybderne som en turboflyvefisk.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Presse

Her kan du finde billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.




Forside                                                                                                       
 



Forfatterfotos af Asta Olivia Nordenhof
Fotos: Albert Sanvig Madsen



Penge på lommen - Scandinavian Star. Del 1
Asta Olivia Nordenhof
2. udgave 2023
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712066774
Antal sider: 196
Pris: 179,95 kr.
Serie: Scandinavian Star
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 22-09-2023

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 222 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof (f. 1988) har med bare tre bøger indtaget positionen som en af vores mest uomgængelige yngre forfattere. Læs mere

Lignende bog