Den første lidenskab

Den første lidenskab

Den første lidenskab tegner et portræt af en nærfremtidig verden, hvor barnepigen er et hologram, og døden er afblæst, i hvert fald for nogle. Det er en roman om seksualitet og familie, ungdom og arv – og en fortælling om tre søstre, der forelsker og forvilder sig i sorgen over tabet af deres mor.

Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

De tre søstre Lola, Alice og Leni vokser op i en familie med en excentrisk mor, der har fyldt huset med en sværm af elskere. Men da Mor i sin jagt på evig ungdom og skønhed går i en dødslignende dvale hos kæmpevirksomheden Drømmelåg, står de tre søstre tilbage med en mærkelig, uafklaret sorg. 

På flugt fra morens påtrængende familieadvokat, Dr. Carnivorn, rejser den yngste søster Lola til den nærliggende universitetsby, Suppe – et afslappet sted med californiske vibes og smoothiebarer på hvert et hjørne. Hun kaster sig ind i et intenst og symbiotisk venskab med veninden Morgan, der udfordrer hendes begær og selvforståelse. Senere møder vi Leni, som efter sit succesfulde businesseventyr i New York med cyberplatformen Optimering For Frosne Godhjerter vender hjem til barndomsbyen, hvor familiens fortid ulmer, og spørgsmål om skyld og modstand melder sig. 

Den første lidenskab tegner et portræt af en nærfremtidig verden, hvor barnepigen er et hologram, og døden er afblæst, i hvert fald for nogle. Det er en roman om seksualitet og familie, ungdom og arv – og en fortælling om tre søstre, der forelsker og forvilder sig i sorgen over tabet af deres mor.

Anmeldelser og omtale

 "Ida Marie Hedes nye roman overrumpler konstant i en ren sci-fi fryd … Hvis Den første lidenskab bliver en hypet sensation, er det fuldt fortjent." – Soundvenue

  "Ida Marie Hedes nye roman viser, at hun er en ener." – Kristeligt Dagblad

  "Et litterært nærvær med potentiale til at sprænge karakterskalaen … Vulkansk powerprosa." – Berlingske

"Ida Marie Hede har med sirlig, underfundig hånd skrevet en pragtfuldt påhitsom sci-fi-roman." – Weekendavisen

"Enormt underholdende … Ida Marie Hedes science fiction-dystopi sætter barren højt." – Information

"Legesyg og syleskarp ... en vidunderlig samtidsroman." – Atlas Magasin

"Ida Marie Hedes roman er en fremragende undersøgelse af perversitetens natur." – POV International 

Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse



Forside
 

Forfatterfoto af Ida Marie Hede                                                   
Foto: Coco Ardal





Den første lidenskab
Ida Marie Hede
1. udgave 2025
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712077817
Antal sider: 252
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 17-01-2025

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 355 g (1. oplag)

Kig i bogen

Forfatter

Ida Marie Hede

Ida Marie Hede

Ida Marie Hede (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2010 med Seancer. Læs mere