Med dette skrift fra 1847 indledte Søren Kierkegaard den nye fase i sit forfatterskab og fortsatte den allerede samme år med udgivelsen af Kjerlighedens Gjerninger, der udkom i november i år som bd. 9 og K9. Det næste skrift i rækken er Christelige Taler fra 1848.
Med tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, »Lidelsernes Evangelium«, der bærer undertitlen »Christelige Taler«, indførte Kierkegaard for første gang betegnelsen ‘kristelige taler’, der indvarslede det nye perspektiv i hans forfatterskab efter 1846, og som nu videreføres i Christelige Taler, der udkom den 25. april 1848 i en tid med politiske omvæltninger efter enevældens fald den 21. marts samme år.
Christelige Taler er i den forstand et sammensat værk, at det består af fire separat paginerede afdelinger med hver sit titelblad. Første afdeling, »Hedningenes Bekymringer. Christelige Taler«, indeholder syv taler, bygget over kapitel 6, vers 24-34, fra Matthæusevangeliet. Anden afdeling, »Stemninger i Lidelsers Strid. Christelige Taler«, indeholder ligeledes syv taler, der tematisk spænder fra »Det Glædelige i: at man lider kun een Gang men seirer evigt« til »Det Glædelige i: at Modgang er Medgang«. Tredje afdeling, »Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse«, der til forskel fra de øvrige dele bærer undertitlen »Christelige Foredrag«, består også af syv taler; som tematisk angivelse for denne del hedder det på bagsiden af titelbladet: »Det Christelige behøver intet Forsvar, er ikke tjent med noget Forsvar – det er angribende«, og videre: »Det Christelige er angribende, i Christenheden selvfølgeligt angribende bagfra.« Fjerde og sidste afdeling, »Taler ved Altergang om Fredagen«, der som de to første dele er forsynet med undertitlen »Christelige Taler«, er som de tre øvrige dele sammensat af syv taler, hvoraf Kierkegaard havde holdt de to ved altergangsgudstjenesten om fredagen i Vor Frue Kirke i København, henholdsvis den 18. juni og den 27. august 1847. Med disse ‘taler ved altergang om fredagen’ introducerede Kierkegaard en ny genre, der havde en så stærk inspirationskraft i sig, at han i sine journaler udkastede et væld af ideer til ‘fredags-taler’, hvoraf en del blev videre udfoldet og senere udgivet.
Det ledsagende kommentarbind indeholder en spændende beskrivelse af manuskriptmaterialet og ca. 1.800 kommentarer, der søger at klarlægge, hvad der ikke er umiddelbart tilgængeligt, og som gør denne udgivelse til den mest brugervenlige udgave af Christelige Taler.
