De tidlige journaler er sprælske, åbne, eksperimenterende, fulde af afsøgende indfald, penne-prøver, skitser, notater fra forelæsninger og excerpter fra læste værker, præget af brudflader, der skyder sig ud og ind i forhold til hinanden og til de skrifter, i hvilke Kierkegaard efterhånden trådte frem som litterær kritiker, filosofisk magister og opbyggelig teolog – og som forfatter af de pseudonyme skrifter fra Enten – Eller til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift.
Journalen EE lægger sig i forlængelse af DD. De er begge fra den tid, da Kierkegaard læste til teologisk embedseksamen, fra efteråret 1838 til juli 1840. De giver et spændende indblik i hans teologiske eftertænkning og nytænkning af traditionen. I EE findes ansatser til hans forståelse af anelsen og nytolkning af arvesynden, som senere kom til at spille en central rolle i Begrebet Angest fra 1844 (udgivet i bd. 4 i Søren Kierkegaards Skrifter).
I journalen FF afskrev Kierkegaard bunker af løse papirer og lapper for at bevare dem til senere brug. Her beskæftiger han sig fx med Mozart, vaudeviller, folkeeventyr, nordiske kæmpeviser, mytologi – et væld af indfald, hurtigt nedfældet, ofte i en let, elegant form, nogle abrupte og fragmentariske, andre med aforistisk præg. Et par af optegnelserne, heraf en enkelt aforisme, fandt vej ind i første del af Enten – Eller fra 1843 (udgivet som bd. 2 i Søren Kierkegaards Skrifter).
Mens de 10 sider i GG udgør resterne af en ældre journal med bibelfortolkninger, er HH en lille journal, der stammer fra Kierkegaards deltagelse i undervisningen på Pastoralseminariet fra nov. 1840 til sept. 1841. Sammen med ideer og udkast til prædikener findes her en første udlægning af Guds prøvelse af Abraham, som senere blev udfoldet i Frygt og Bæven. Under overskriften Alt er Nyt i Christo indledes journalen med Kierkegaards standpunkt for ‘en speculativ kristen erkendelseslære’.
JJ er med sine 333 sider den journal, der er størst af omfang, og som strækker sig over den længste tidsperiode, fra 1842 til 1846. Her behandles en rig variation af emner, fra Aristoteles’ poetik og politik over Leibniz’ theodicé til refleksioner over de udgivne skrifter, fx Enten – Eller, Gjentagelsen, Frygt og Bæven, Stadier paa Livets Vei og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. Her findes også et væld af litterære skitser og anlæg, som optages i de trykte skrifter. I JJ kan man følge tankers og teksters tilblivelse i værkstedet hos den Kierkegaard, der samtidig træder offentligt frem som forfatter. JJ står således som den stærkeste eksponent for samspillet mellem journalerne og de publicerede skrifter.
KK indeholder excerpter fra filosofiske og teologiske værker, som er vigtige til forståelse af Kierkegaards kilder og dialogpartnere. Desuden fortolkninger af Romerbrevet kap. 9-16, hvor Kierkegaard fremtræder som en filologisk skarpsindig og teologisk indsigtsfuld ekseget, og notater fra H.L. Martensens hegelsk influerede forelæsninger over “Speculativ Dogmatik”.
