Søren Kierkegaard (1813-55) udgav i september 1850 Indøvelse i Christendom under pseudonymet Anti-Climacus. Bogen er sammensat af tre dele: 1) 'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse; 2) 'Salig Den, som ikke forarges paa mig.' En bibelsk Fremstilling og christelig Begrebs-Bestemmelse; 3) Fra Høiheden vil han drage Alle til sig. Christelige Udviklinger. De tre indbyrdes meget forskellige dele indvarsler det langt skarpere angreb, Kierkegaard rettede mod den officielle kristendomsforkyndelse i 1854 og 1855.
En opbyggelig Tale, som Kierkegaard udgav i december 1850, rummer en kristelig-opbyggelig tale, der bærer titlen ”Synderinden” og er skrevet over Lukasevangeliets beretning i kap. 7,37-50 om kvinden i farisæerens hus.
To Taler ved Altergangen om Fredagen udkom den 7. august 1851, samme dag som Om min Forfatter-Virksomhed. I forordet meddeler Kierkegaard, at han nu betragter det, han kalder sin ”Forfatter-Virksomhed”, som afsluttet. Med et citat fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift oplyser han, at han har ”villet læse de individuelle, humane Existents-Forholds Urskrift, det Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede igjennem endnu engang, om muligt paa en inderligere Maade”. Skriftets to taler, tænkt som taler ved altergangsgudstjenesten om fredagen i Vor Frue Kirke i København, er skrevet over kap. 7,47 fra Lukasevangeliet og kap. 4,8 fra Peters første Brev.
