Opbyggelige Taler 1843 - Opbyggelige Taler 1844 - Tre Taler ved tænkte Leiligheder.
»(...) jeg tænker mig bestandigt en Læser der læser højt«, skrev Kierkegaard i 1847, og når man læser hans opbyggelige taler, ville det da også være synd at lade være. De har nemlig en usædvanlig mundtlighed, stedvis næsten en sangbar klanglighed, ligesom de retorisk belevent formår at sende læseren fra selvkredsende, dæmonisk indesluttethed ud i naturlyrikkens sarteste belysning og derpå atter ind under Guds milde myndighed.
Skønt således billedbrugen er udtalt og tekniske termer en sjældenhed, er talerne dog ikke så ligefremme, som man ofte har villet gøre dem til. Derfor er tekstbindet ledsaget af et fyldigt bind med kommentarer til den tyfon af bibelske hentydninger, det vidtspundne væv af verdslige tekster, ordsprog og folkelig litt., som Kierkegaard undertiden med en egen skødesløshed lader indgå i talerne, ligesom også samtidens liturgiske tekster og gudstjenestelige praksis bliver belyst i et hidtil uset omfang.
Som ved tidligere udgivelser af Søren Kierkegaards Skrifter giver dette kommentarbind tillige en detaljeret redegørelse for de enkelte teksters tilblivelseshistorie.
Og for første gang bringes en samlet fremstilling af de enkelte hæfters udgivelse og salgsøkonomi.
Tekstredegørelsen beskriver desuden tilblivelsen af samlebindet Atten opbyggelige Taler.
Engang i 1848 undslap der Kierkegaard et lille hjertesuk over, at den »Eneste«, han kan blive »misundelig paa«, er hans fremtidige læser. Man forstår ham godt.
Og nu er det tilmed blevet langt lettere!
