Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, som Kierkegaard tilskrev pseudonymen Johannes Climacus og udsendte den 27. februar 1846, er næsten syv gange så omfattende som de Philosophiske Smuler, den er efterskrift til. Skriftet er afsluttende, for så vidt som det giver et sammenhængende tilbageblik på en række af forfatterskabets tidligere skrifter og bliver derved noget af det nærmeste, Kierkegaard nogensinde kom på en mere systematisk fremstilling af sin tankeverden.
Efterskriften er de eksistentielle afsøgningernes og spidsformuleringers værk. Det er her, Kierkegaard udfolder dialektikken mellem subjektiviteten som henholdsvis sandheden og usandheden. Og det er her, man finder bestemmelserne af lidenskabens mangfoldige former og får indkredset individets forhold til muligheden af en evig salighed – og det modsatte. Men det er også her, man finder de dybsindige analyser af forskellen mellem ironi og humor, eksemplificeret i en af dansk litteraturs længste fodnoter. Her finder man den mesterlige fremstilling af den subjektive tænkers stilistiske praksis; den store hyldest til Lessing; flabede udfald mod Grundtvig; den spidst subtile kritik af J.L. Heiberg. Og det er her, man ler under læsningen.
Kierkegaards dæmoniske dobbeltgænger, P.L. Møller, lo på sin egen måde. Han anmeldte værket kort efter dets fremkomst og gjorde da gældende, at Kierkegaards dialektik »udvikler idelige Dampe, hans Pen løber som Lokomotivet paa en Jernbane«, hvorfor Møller da også mente, at skriftet i heldigste fald vil kunne »faae Plads under Rubriken: chaotisk Literatur«. Møller tog fejl, thi værket regnes i dag for et af nyere tids filosofiske og teologiske hovedværker.
Let er det vel næppe, men det er umagen værd – og mere end det. Skulle kaos true læseren undervejs, kan man søge tilflugt i det kommentarbind, der ledsager tekstbindet. Heri finder man ca. 2.700 kommentarer med forklaringer på ord og vendinger, som ikke længere lader sig forstå, eller som har ændret betydning, oplysninger om lokaliteter og samtidige begivenheder, citater, allusioner mv., alt sammen veldokumenteret og med nøjagtig kildeangivelse for den, der vil læse videre. Desuden finder man en fyldig tekstredegørelse med beskrivelse af manuskripterne, oplysninger om udgivelsesforhold og økonomi samt en udredning af bogens tilblivelseshistorie fra udkast, over kladder og korrekturer til færdig bog. Kommentarbindet er illustreret med fotos af det originale titelblad, udvalgte manuskriptsider og samtidige kort.
