Dit digitale barn

Dit digitale barn

har brug for en voksen

Bogen giver voksne værktøjer til at hjælpe deres børn med at begå sig i den digitale verden.

Læs mere

Bliver mit barn afhængig af mobilen?

Hvad skal jeg vide for at hjælpe mit barn med de sociale medier?

Disse og mange andre spørgsmål vækker bekymring og tvivl hos de fleste forældre. Og bekymringerne stiger i takt med, at telefoner, spil og sociale medier fylder stadig mere – ikke kun i børn og unges liv, men i de fleste menneskers hverdag. Men hvad bygger vi bekymringerne på? Hvad ved vi egentlig her godt ti år efter, at smartphones og iPads blev hvermandseje? Hvad siger forskningen om konsekvenserne af brugen, og hvad er manglerne ved den viden, vi har?

Det leverer Lykke Møller Kristensen svar på i bogen Dit digitale barn, hvor hun også giver voksne værktøjer til at hjælpe deres børn med at begå sig i den digitale verden. Bogen leverer både konkret viden og nære studier af børn og unge og deres egne oplevelser af, hvad gode råd fra de voksne er. Her er viden til forældre med børn i indskolingsalderen, der spiller online-spil eller så småt skal i gang på sociale medier, og til voksne med teenagere, der har profiler på flere sociale medier og bruger mange timer med en smartphone i hånden hver eneste dag.

Lykke Møller Kristensen, der har interviewet over flere hundrede børn og besøgt mere end 100 skoler til foredrag, workshops og interviews om emnet, kigger på fordommene om de sociale medier og fokuserer på alt det, vi rent faktisk kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen. Dermed giver bogen ikke kun stof til eftertanke og gode og konkrete handlingsanvisninger, den giver også råd til, hvordan voksne selv kan blive gode brugere af de digitale muligheder.

Anmeldelser og omtale

”Lykke Møller Kristensen [er] i Dit digitale barn har brug for en voksen suveræn til mekanismerne i klassen og blandt kammerater. Som journalist og specialist i sociale medier har hun interviewet hundredevis af børn, kender dem og ved, at de ikke bare lige kan slukke deres smartphone (…) [Bogen] leverer en lang række råd, der i mine øjne (…) ser brugbare, fornuftige og kærlige ud.” – Weekendavisen

Links, kilder og referencer
Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale.

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Pressemeddelelse






Forside



 

Forfatterfoto af Lykke Møller Kristensen
Foto: Henrik Bjerre




Dit digitale barn - har brug for en voksen
Lykke Møller Kristensen
1. udgave 2018
Softcover m. flapper
ISBN: 9788712057475
Antal sider: 216
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 09-10-2018

Kig i bogen

Forfatter

Lykke Møller Kristensen

Lykke Møller Kristensen

Lykke Møller Kristensen (f.1972) er forfatter, redaktør, kommunikationsrådgiver og specialist inden for sociale medier. Læs mere